Axel Dam, Axel Otto Markus Dam, 4.5.1868-9.5.1936, filosof, politiker. Født i Åkirkeby, Bornholm, død i Hellerup, begravet sst. D. blev student 1886 (Rønne), studerede derefter sprog, filosofi og pædagogik ved Kbh.s univ. og tog 1892 magisterkonferens i filosofi efter året før at have fået accessit for en besvarelse af prisopgave i pædagogik. 1894 tog han sekondløjtnanteksamen ved artilleriet. Efter en Englandsrejse var han lærer ved Neksø realskole og seminarium til 1899 hvor han rejste til København for på C. N. Starckes opfordring at medvirke ved oprettelsen af og virke som lærer (til 1908) ved Det danske selskabs skole. Fra 1903 underviste han tillige ved københavnske seminarier og ved Statens lærerhøjskole. 1907 tog han sløjdlærereksamen. 1912 blev han dr. phil. på afhandlingen Om Muligheden for formel Opdragelse af de intellektuelle Evner. Han forelæste nogle år som privatdocent og deltog 1916 og 1922 i konkurrencer om professorater i filosofi. 1926 knyttedes han til Dansk skolemuseum hvis leder han blev 1929, fra 1930 med titel af direktør. Han bevarede stillingen efter institutionens omdannelse 1934 til Statens pædagogiske studiesamling til sin død. 1925 blev han censor ved den alm. filosofiske prøve ved Kbh.s univ. og var ved sin død censorformand.

D. kom tidligt til at interessere sig for georgismen, bl.a. under påvirkning af vennen og skolekammeraten Severin Christensen og fagfællen Starcke og han var medstifter af Danmarks retsforbund. 1926 indvalgtes han som en af partiets to første repræsentanter i folketinget (Århus amtskreds) og 1929 og 1932 valgtes han i Kbh.s amtskreds samt som gruppeformand. Han blev angrebet fra flere sider for sin optræden i Eide-affæren (se hans pjece Eide-Sagen og Pressen, 1935) og den svækkede hans position i tinget og gruppen. Som medredaktør af "Retsstaten" og bidragyder til "Det frie Blad" og andre tidsskrifter bidrog han til udviklingen af retsstatstanken og udformningen af partiets politik. En anden væsentlig del af D.s forfatterskab udgøres af pædagogiske og psykologiske lærebøger og artikler. Hovedværkerne er Resumé af Pædagogikken, 1916, 1924 Undervisningslære i Hovedpunkter 1906, 1908, 1914, 1921, 1931 (de tre sidste udg. med titlen Skole og Undervisning), Opdragelseslære i Hovedpunkter 1907, 1914, 1923 (de to sidste udg. med titlen Opdragelsens Hovedopgaver), Opdragelsens Stormænd 1912, 1923, Menneskets Sjæleliv 1923.

Som filosof har D. foruden fremstillinger af rets-moralen (Retsmoral i Privatliv og Statsstyre, sm.m. Severin Christensen og C. Lambek, 1916, Lærebog i Retsmoral 1917, overs, til ido 1927) udgivet universitetsforelæsningerne Indledning til Vurderingsfilosofi, 1916, og Livets Værdiproblemer, 1921 samt en længere artikel om Erkendelse og Vurdering (Arkiv for psykologi och pedagogik 1925-26). D. opfatter de filosofiske discipliner som omhandlende hver sin værdiart. Mens der ikke gives noget objektivt mål for værdi i almindelighed, kan det på videnskabeligt grundlag angives hvorledes man bedst realiserer de specielle værdiarter. Logik og erkendelsesteori specificerer hvordan sandhed bør tilstræbes, etik hvordan moralens formål, at fremme ordnet samliv mellem mennesker, kan nås. Retfærdigheden bliver det centrale moralske begreb. Ud fra dette synspunkt polemiserer D. som de øvrige retsmoralister mod den Høffdingske velfærdsetik, mens han tilslutter sig dennes erkendelsesteoretiske kohærenslære. 1938 udgav Axel Fraenckel Axel Dam i Skrift og Tale der indeholder en del af D.s henved 1000 avis- og tidsskriftartikler, udvalgte folketingstaler samt bio- og bibliografiske oplysninger.

Familie

Forældre: kaptajn af artilleriet i Bornholms milits, folketingsmand, redaktør, postekspeditør, senere telegrafbestyrer og borgmester Philip Rasch D. (1823-1900) og Charlotte Louise Johanne Jørgensen (1836-1905). Gift 1. gang 29.3.1896 i Neksø med Charlotte Kristine Sonne, født 20.8.1872 i Neksø, død 12.4.1928 i Hellerup, d. af skibsfører Peter Johan Randers S. (1832-94, gift 1. gang med Marie Johanne Holst, død 1866) og Karoline Margrethe Rebekka Funch (1845-1919). Gift 2. gang 20.12.1930 i Charlottenlund (b.v.) med Amanda Caroline Edemann, født 2.7.1888 i Svaneke, død 1.5.1952 i Svaneke, d. af malermester Johan Peter Kristian E. (1845-1905) og Sophie Jørgensen (1852-1909).

Ikonografi

Relief af A. Paulsen ca. 1888. Tegn. af H. Jensenius udst. 1928, samt af Gerda Ploug Sarp. Foto.

Bibliografi

Udg. A.D. i skrift og tale, udg. Axel Fraenckel, 1938 (m. bibliografi).

Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1912 158.

Lit. L. Dam og N. Hansen: Stamtavle over familien D., 1907 27. Bogen om studenterne fra 1886, 1911 98. Arthur Christensen i Berl. tid. 4.4.1916. Carl Koch i Højskolebl. 1916 873-76; sst. 1917 849-52. O. Münster i Tilskueren, 1916 454-57. N. A. Larsen i Vor ungdom, 1918 46-48. Th. Adler Lund sst. 1919 336-40. Frode Sadolin sst. 1922 36f. Anathon Aall: Filosofien i Norden, Oslo 1919 210f. Severin Christensen i Det frie blad, 1921 592f. Viggo Bredsdorffm.fi. sst. 1936 147-60 163-65 (m. bibliografi). C. Lambek i III. tid. 15.1.1922. J. P. Bang i København 17.1. s.å. Severin Christensen m.fl. i Retsstatsbl. 4.5.1928. Janus Nielsen i Fredsbl. 15.12.1931. Gun. i Politiken 2.5.1936. Berl. Tid. 9.5. s.å. A. Fraenckel i Akademikeren, juni 1936. Hans Rasmussen i Folketingstid. 6.10. s.å. Kr. Kolding: Danm.s retsforbund, 1958 102-70.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig