Niels Treschow, 5.9.1751-22.9.1833, filosof, politiker. Treschow voksede op i et herrnhutisk miljø i Drammen, men kom allerede som 15-årig til Kbh. som student (privat dimitteret). Studierne afsluttedes 1774 med magisterkonferens.

S.å. blev han konrektor ved katedralskolen i Trondhjem hvorfra han 1780 flyttede til Helsingør latinskole som rektor, og giftede sig, men hustruen døde et år senere i barselseng.

1789-1803 var han rektor for Kristiania katedralskole.

Denne stilling, hans medlemskab i frimurerlogen (logemester 1790) samt hans pædagogiske og filosofiske forfatterskab gav ham en fremtrædende plads i byens intellektuelle og sociale liv. 1790 blev han dr. teol. Hans andet ægteskab havde udviklet sig ulykkeligt mens det tredje blev harmonisk og varede til hans død. 1803 blev han uventet kaldet til professor i filosofi ved Kbh.s universitet.

Hertil havde han kvalificeret sig ved omfattende filosofiske studier fra de unge år og et forfatterskab der navnlig omfattede kritiske arbejder over Kants filosofi (Forsøg om Guds Tilværelse af theoretiske Grunde, i Anledning af den Kantiske Philosophie, 1794, Forelæsninger over den Kantiske Philosophie, 1798, tysk oversættelse I–II. 1798-99). Treschow deler Kants skepsis over for det ontologiske gudsbevis, men hævder imod Kant at årsagsbegrebet kan anvendes ud over erfaringen, og at verden må have Gud som yderste årsag. Kants "praktiske" gudsbevis er derimod ikke holdbart. Treschow afviser i hovedsagen Kants transcendentale bevis for aprioriske syntetiske sandheder og bekender sig til en uklar kombination af Lockesk empirisme og Leibnizsk rationalisme.

Kaldelsen til Kbh. skyldtes at myndighederne her ønskede en bedre modvægt mod den romantiske filosofi som Henrik Steffens med sine forelæsninger fra nov. 1802 på Elers' kollegium havde vakt så stor begejstring for, end den Wolfianisme som den afgående professor Børge Riisbrigh docerede. Treschow gik til opgaven med stor energi mens Steffens fortrak til Halle.

Treschow forelæste op til 16 timer ugentlig over så at sige alle filosofiens discipliner og blev en anset lærer og universitetsmand (rektor 1807-08). Han udgav en række lærebøger, deriblandt den første i psykologi på dansk (Om den menneskelige Natur i Almindelighed, især dens aandelige Sider, 1812) og en i logik (Almindelig Logik, 1813).

1811 kom dels en ny udgave af hans filosofiske propædeutik under titlen Om Philosophiens Natur og Dele (1. udg. med titlen Indledning til den hele Philosophie, 1805), dels Elementer til Historiens Philosophie I–II. I dette sidste værk anlægger Treschow et udviklingssynspunkt såvel på den levende verden som på menneskeslægtens historie der ligesom de enkelte nationers falder i barndom, drengealder, ungdom, manddom og alderdom. Hertil slutter sig en afhandling Om Menneskeslægtens Udartning, offentliggjort i bind 5 (1810) af Videnskabernes Selskabs skrifter; Treschow var blevet medlem af dette selskab 1798 (og var 1808-16 formand for dets filosofiske klasse).

I samme bind kom også Gives der noget Begreb eller nogen Idee om enslige Ting? Besvaret med Hensyn til Menneskeværd og Menneskevel, en selvstændig og interessant afhandling der er optrykt i udtog i Harald Høffdings Udvalgte Stykker af dansk filosofisk Litteratur (1910) og komplet i A.H. Winsnes' udgave af Treschows Philosophiske Forsøg og andre Skrifter (1966).

T. går her ind for at ethvert menneske, "ligesaavel som Arten selv" har "en vis Grundform eller væsentlig Character, der under alle Livets Omstændigheder bliver den samme", og ser heri en forudsætning for at det kan have selvstændig værdi.

Almenbegreberne er kun "Hjælpemidler til Oversyn, ei til nøiagtig Kundskab om Tingene i sig selv, thi i den virkelige Verden findes kun Individuer". Treschows moral- og samfundsfilosofi fik sin første systematiske udformning i Moral for Folk og Stat I–II. 1810-11 hvortil slutter sig Hvorvidt ere de almindelige Rets- og Morallove ... anvendelige paa offentlige Personer, samt hele Nationers og Staters indbyrdes Forhold, der endnu leve i den saa kaldte naturlige Tilstand i Henseende til hverandre? (Vidensk. Selsk.s Skr. bd. 6, 1818).

Fra 1811 blev Treschow involveret i forberedelserne til oprettelsen af et universitet i Norge, og 1813 flyttede han sammen med tre andre norske professorer ved Kbh.s univ. til Kristiania (Oslo) for at danne grundstammen i det nye Fredriks universitet. Snart blev han også inddraget i de politiske begivenheder omkring Norges løsrivelse fra Danmark og unionen med Sverige.

Den betydelige anseelse han nød led noget afbræk derved at han mentes at have været for eftergivende som leder af den komité der på stortingets vegne forhandlede med de svenske kommissarier. 1814 blev han statsråd og chef for kirke- og undervisningsdepartementet, en post han ikke befandt sig vel i.

Han fortsatte sit forfatterskab med et trebindsværk om Lovgivnings-Principier, 1820– 23, og holdt enkelte forelæsninger, således 1823-24 over moralfilosofi, udg. 1824 som Den philosophiske Sædelæres første Grunde. – Efter sin afgang som statsråd 1825 skrev han Christendommens Aand eller den evangelske Lære, frimodig og upartisk beskreven, 1828, der ved sin yderst liberale kristendomsopfattelse førte ham ud i en polemik med mere ortodokse præster.

Endelig anvendte han sit otium til udarbejdelse af en samlet fremstilling af sine filosofiske synspunkter Om Gud, Idee- og Sandseverdenen samt de førstes Aabenbarelse i den sidste I–III. 1831-32, som han forsynede med en selvbiografi som forord og i en undertitel kaldte "et philosophisk Testament". Allerede i 1805 havde han i Philosophiske Forsøg skitseret sin filosofi, men nu var der tale om en detaljeret omfattende fremstilling af hvad han kalder et "Identitets-system".

Heri ligger at Treschow er monist. Som Spinoza opfatter han det åndelige og det legemlige som to sider af det samme og som nyplatonikerne betragter han det endelige og sanselige som udstråling af det evige og guddommelige.

Alle endelige ting stræber derfor mod fuldkommenhed; menneskets fuldkommenhedstrang giver det dets moralske bestemmelse: at udvikle sit individuelle væsen ved fornuftig selvvirksomhed.

Mens det er tvivlsomt hvor stor værdi dette spekulative system kan tillægges er Treschows udviklingsfilosofi, såvel på det biologiske som på det historiske område, af betydelig interesse ligesom han med fremhævelse af det individuelle er i overensstemmelse med en hovedtendens i 1800-tallets danske filosofi.

Familie

Treschow blev født i Drammen, døde på Mellem-Tøyen ved Kristiana og er begravet i Kristiania.

Forældre: købmand Peter Treschow (1718-73) og Anne Judithe Nielsdatter Hegdal (ca. 1725-97). Gift 1. gang 3.9.1780 i Trondhjem med Gunild Kirstine Thurmann, født ca. 1753, død 28.10.1781 i Helsingør, d. af kontrollør ved Molde toldsted Jonas Eriksen T. (død 1767) og Knerche Schiwe (1720-senest 67). Gift 2. gang 17.9.1784 i Helsingør med Christiane Frederikke Oldeland, født ca. 1745/46, død 13.2.1830 i Kbh. (Helligg.), d. af snedkermester, kar. premierløjtnant Johan Frederik Petersen Ziegler O. (1677-1762, gift 1. gang med Cecilie Frandsdatter, gift 2. gang med Armgaard Sophie Kullerup) og Eva Marie Lagergren (1729-69). Ægteskabet opløst 1802. Gift 3. gang 3.9.1802 i Kristiania med Catharine Devegge, døbt 15.4.1771 i Kristiania, død 7.6.1838 på Mellem-Tøyen, d. af sorenskriver i Aker, Asker og Bærum ved Kristiania Sivert D. (1728-74) og Karen Sophie Riis (1745-1826).

Udnævnelser

Etatsråd 1811.- R. 1809.

Ikonografi

Tegn. af G.L. Lahde, 1798 (Fr.borg). Lille relief (sst.). Stik af A. Flint. Medalje af J. Conradsen, 1813. Pastel (Fr.borg). Pastel af C. Horneman (Kbh.s univ.), efter denne stik af F. Fleischmann samt litografi af bl.a. H. A. Sommerfeldt og af J. C. Walter ca. 1840 samt træsnit. Min. (Fritzøhus, Norge). Pastel af J. Munch (frimurerlogen, Oslo). Litografi efter tegn. af J. P. Funch.

Bibliografi

Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. 1790 12f og i forf.s Om Gud, idé- og sanseverdenen I, 1831 III-L.

Lit. Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk. selsk.s hist., 1843 338-44 527. A. S. Ørsted: Af mit livs og min tids hist. I, 1851 27 127 262; III, 1855 322f. J. P. Mynster: Medd. om mit levnet, 1854 (2. opl. 1884) 187. Breve fra J. P. Mynster, udg. C. L. N. Mynster, 1860 32f. M. J. Monrad i III. nyhedsbl. X, Kria. 1861 157f 161f 165f. Carsten Hauch: Minder fra min barndom ..., 1867 208 223 226. Fr. Schmidt: Dagbøger, udg. N. Hancke, 1868 (ny udg. I-II, ved Ole Jacobsen og J. Brandt-Nielsen, 1966-69). E. C. Werlauff i Hist. t. 4.r.IV, 1873-74 266 322f 392. Wald. Dons i Nyt norsk t. IV, Kria. 1878 355-96 458-91. F. P. J. Dahl i Pers. hist.t. 5.r.I, 1904 185 194-96 198 201 204 og VI, 1909 100f 103 105f III 113– 17 124 128 136 140 201 217. Jonas Lie. Oplevelser, fortalt af Erik Lie, Kria. 1908 44 48 173. Harald Høffding: Danske filosofer, 1909 37-39 78 85f 89-96 99 105 120. Conradine B. Dunker: Gamle dage, ny udg. Kria. 1909. Det kgl. Fredriks univ. 1811-1911 I-II, Kria 1911. Anathon Aall: Filosofien i Norden, Kria 1919. Arne Løchen i Edda XII, Kria. 1919-20 5f II 21-28 30f. A. H. Winsnes: N. T., Oslo 1927. Kay Schmidt-Phiseldeck: N. T.s historiefilosofi, 1933. J. Himmelstrup: Sibbern, 1934. Sv. Erik Stybe i Danish yearbook of philosophy XIII, 1976 29-47. Samme i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980. H. O. Christophersen: N. T., Oslo 1977.

Papirer i Kgl. bibl. og univ.bibl., Oslo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig