Brostrup Albertin, 2.8.1660-19.2.1726, advokat. Født formodentlig i Lade hovedsg. på Strinden, Norge, begravet 7.3. i Kbh. (Trin.). A. gik 1674 i Trondheim katedralskole, blev privat dimitteret 1685 og fik 1688 bevilling til at måtte betjene alle og enhver for over- og underretterne i Danmark og havde da allerede i 2 år gået i rette for Viborg landsting. En af de første sager han gjorde sig bemærket i var sagen mod Axel Juel hvis defensor var Reinhold Wordemann. A.s aktorat kendetegnedes især ved vitterligt falske beskyldninger mod Juel, og skønt han i det store og hele tilbagevistes af Wordemann kom han i den offentlige mening til at stå som den hensynsløse forsvarer af lov og ret. Begge prokuratorer irettesattes af retten, der for deres "ubevislige Beskyldninger, ærerørige Ord og uforsvarlige lrettelæggelser" idømte dem bøder der dog eftergaves dem ved kgl. nåde. Flere af dommerne ville have A. dømt fra æren og til livsarbejde på Bremerholm. Retssagen strakte sig over 37 retsdage, og grunden hertil var fortrinsvis prokuratorernes vidtløftighed. 1702 udtaler justitiarius Villum Worm at retten ikke har brug for flere prokuratorer idet folk, så længe de kan få A. eller Bertel Bjørnsen, ikke vil have andre. A. blev 1714 kancelliråd og generalfiskal men 1716 afskedigedes han fra fiskalembedet, hvilket begrundedes med de urigtige fremstillinger han havde givet i flere vigtige retssager. Samtidig fik han ordre til straks at aflevere alle embedets sager samt forbud mod fremtidig at lade sig bruge som prokurator. Da A. af Det ostindiske kompagni og andre af kongens "vasaller og undersåtter" var fast antaget som deres prokurator mod fast årligt vederlag var dette et hårdt slag, og han søgte derfor om tilladelse til at udføre disse sager men fik afslag. Han udtaler ved denne lejlighed at han var den første som "introducerede den Methodum procedendi til Sagernes Forestillelse og Rettens Oplysning" som senere er blevet fulgt af alle andre prokuratorer. 1696–1710 var A. ejer af Gundetved (Selchausdal), 1700–10 af Egemarke; købte 1709 Søgård og Tølløse, som enken solgte.

Familie

Forældre: sognepræst til Strinden, siden andenpræst i Trondheim Peter Albrigtsen (Petrus Alberti) (død 1672) og Maren Willumsdatter Rogert. Gift 1. gang 5.10.1701 i Kbh. med Charlotte Amalie West (Weste(r)sen), født 4.6. 1674 i Odense, død 4.8.1713 i Kbh. (Trin.), d. af tolder, borgmester i Odense, senere rådmand i Kbh. Christen W. (Weste(r)sen) (død 1691) og Anne Borch (død 1705). Gift 2. gang 16.5.1714 i Kbh. (Trin.) med Dorothea Matthiesen, død 5.7.1728 i Kbh. (Trin.). – Far til Peter de A.

Ikonografi

Mal. (højesteret).

Bibliografi

A. Erlandsen: Biogr. efterretn. om den nordenfjeldske geistlighed I, 1844–60 75. Pers. hist. t. 4.r.V, 1902 158. Hofmans fund. 1, 1755 87. – Fr. Krarup i Museum, 1894 258–74. Højesteret 1661–1961, 1961. – Afskr. af optegnelser i Kgl. bibl.

Kommentarer (2)

skrev Ole Kaalund Rasmussen

Til redaktionen - Hej, jeg har et forslag til en lille rettelse af ovenstående opslag i afsnittet om FAMILIE:

"Maren Willumsdatter Rogert."

ændres til:

"Maren Jacobsdatter, en datter af slotsskriver og borgmester Jacob Christensen (Skriver) i Nykøbing Falster og halvsøster til biskop Erich Bredals hustru, Johanne Willumsdatter Rogert i Trondhjem."

Jacob Christensen er i øvrigt selv omtalt i opslaget HASSELBALCH.

Baggrund for mit forslag til rettelse:
================================
Morens navn er forkert!

Fejlen skyldes, at Brostrup Albertins far, Peder Albrigtsen, i en obligation kalder biskop Erich Bredals hustru, Johanne Willumsdatter Rogert i Trondhjem, for "min kære søster", hvilket var en almindelig måde at omtale en svigerinde/versøster på.
Peder Albrigtsens hustru hedder dog Maren Jacobsdatter, og hun er datter af slotsskriver Jacob Christensen i Nykøbing Falster, der fra 1641 til sin død 1657 er borgmester sammesteds. Han findes nævnt i Dansk Biografisk Leksikon som stamfar til Slægten Hasselbalch. NB: datteren Maren er IKKE nævnt i Th. Hauch-Fausbølls der omtalte bog om slægten Hasselbalch.
Jacob Christensens hustru, Magdalene Jensdatter, er ved parrets bryllup (i sidste halvdel af 1620’erne) enke efter en Willum Rogert, der næppe selv var borgmester, men derimod nok snarere var købmand/handelsmand. Efter sit bryllup med enken begynder Jacob Christensen nemlig selv at drive handelsvirksomhed parallelt med slotsskriverjobbet og fortsætter hermed (bl.a. med eksport af korn til Norge), efter at han i 1641 er blevet borgmester.

Magdalene har fra første ægteskab (med Willum) tre kendte sønner samt datteren Johanne. I sit andet ægteskab (med Jacob) får hun en søn, der bliver præst og fire døtre, der alle bliver præstehustruer (heriblandt Maren).

Johanne og Maren er altså halvsøstre med fælles mor (Magdalene), men forskellige fædre.

Til info er ovennævnte slægtsforhold påvist med primærkilder i artiklen ”Om biskop Erich Bredal, hans hustru og deres efterslægt”, udgivet på ”wiberg-net.dk” portalens artikelside.

svarede Ida Elisabeth Mørch

Tak for din kommentar. Dansk Biografisk Leksikon opdateres endnu ikke. Vi lader din kommentar stå til almindelig orientering.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig