Brostrup Albertin

Brostrup Albertin, 2.8.1660-19.2.1726, advokat. Født formodentlig i Lade hovedsg. på Strinden, Norge, begravet 7.3. i Kbh. (Trin.). A. gik 1674 i Trondheim katedralskole, blev privat dimitteret 1685 og fik 1688 bevilling til at måtte betjene alle og enhver for over- og underretterne i Danmark og havde da allerede i 2 år gået i rette for Viborg landsting. En af de første sager han gjorde sig bemærket i var sagen mod Axel Juel hvis defensor var Reinhold Wordemann. A.s aktorat kendetegnedes især ved vitterligt falske beskyldninger mod Juel, og skønt han i det store og hele tilbagevistes af Wordemann kom han i den offentlige mening til at stå som den hensynsløse forsvarer af lov og ret. Begge prokuratorer irettesattes af retten, der for deres "ubevislige Beskyldninger, ærerørige Ord og uforsvarlige lrettelæggelser" idømte dem bøder der dog eftergaves dem ved kgl. nåde. Flere af dommerne ville have A. dømt fra æren og til livsarbejde på Bremerholm. Retssagen strakte sig over 37 retsdage, og grunden hertil var fortrinsvis prokuratorernes vidtløftighed. 1702 udtaler justitiarius Villum Worm at retten ikke har brug for flere prokuratorer idet folk, så længe de kan få A. eller Bertel Bjørnsen, ikke vil have andre. A. blev 1714 kancelliråd og generalfiskal men 1716 afskedigedes han fra fiskalembedet, hvilket begrundedes med de urigtige fremstillinger han havde givet i flere vigtige retssager. Samtidig fik han ordre til straks at aflevere alle embedets sager samt forbud mod fremtidig at lade sig bruge som prokurator. Da A. af Det ostindiske kompagni og andre af kongens "vasaller og undersåtter" var fast antaget som deres prokurator mod fast årligt vederlag var dette et hårdt slag, og han søgte derfor om tilladelse til at udføre disse sager men fik afslag. Han udtaler ved denne lejlighed at han var den første som "introducerede den Methodum procedendi til Sagernes Forestillelse og Rettens Oplysning" som senere er blevet fulgt af alle andre prokuratorer. 1696–1710 var A. ejer af Gundetved (Selchausdal), 1700–10 af Egemarke; købte 1709 Søgård og Tølløse, som enken solgte.