Per Federspiel, Per Torben Federspiel, 9.4.1905-27.11.1994, advokat, minister. Født i Berlin, begravet på Hørsholm kirkegård. Det kosmopolitiske i F.s virke både i dansk politik og som advokat var ham så at sige givet ved både fødsel og opvækst. Begge hans forældre var kosmopolitter. Han kom til verden i Berlin, tilbragte de første barneår i München og kom så i skole i Kbh. indtil forældrene da han var 13-14 år gammel flyttede til London hvor hans far var indtrådt i en virksomhed der drev transithandel på Balticum. F. kom på Harrow, en af de berømte public schools hvor engelsk blev hans andet modersmål, og han kunne være fortsat ved Oxford hvortil han havde fået et stipendium hvis han ikke 18 år gammel havde skullet bestemme sig for om han ville være engelsk eller dansk. Meget talte for begge dele, og det endte med at han slog plat og krone om afgørelsen. Det blev Danmark.

Med både en far og en farfar som fremtrædende jurister var han arveligt disponeret for det juridiske studium og blev cand.jur. 1931. Uden trang til straks at komme på kontor tog han mod et tilbud om at blive det daværende Dagens Nyheders korrespondent i London hvor bladet netop skulle begynde et samarbejde med The Times. F. gjorde sig dog hurtigt klart at han ikke var journalist, og allerede efter et års tids forløb opgav han korrespondentgerningen. Han blev derefter medarbejder ved den danske delegation under den dansk-norske proces om Østgrønland ved den internationale domstol i Haag 1932-33, og da processen var afsluttet begyndte han som sagførerfuldmægtig i Kbh. hvor han 1937 blev landsretssagfører med møderet for højesteret. Under Danmarks besættelse blev F. en af modstandsbevægelsens pionerer og ledende skikkelser. Allerede få dage efter 9. april 1940 havde han en samtale med Rodney Gallop fra det britiske gesandtskab der endnu ikke var blevet udvist af tyskerne. Den drejede sig om opretholdelse af kontakten med London, og i den første periode fik det praktisk betydning gennem F.s formidling af efterretninger fra det besatte Danmark til England. Rodney Gallop talte jævnligt over BBCs udsendelser til Danmark som "a good friend of Denmark". Efterhånden som modstandsarbejdet voksede og især efter faldskærmsfolkenes ankomst og samarbejdet mellem modstandsbevægelsen og de engelske Special Forces kom F. til at fungere som kassemester for efterretningsvæsenets og sabotagens finansiering. Han administrerede de efterhånden betydelige beløb der til dette formål blev indbetalt af danske firmaer og privatfolk, i mange tilfælde mod tilsagn om engelsk tilbagebetaling efter krigsafslutningen. Tyskerne fængslede ham en kort periode i foråret 1943 og derefter påny fra maj 1944 til foråret 1945. Da tyskerne en overgang søgte at forebygge sabotørernes afsporinger af deres jernbanetransporter gennem Jylland ved at anbringe fængslede modstandsfolk som gidsler i togene var F. et sådant gidsel. Han har givet en samtidig skildring af turen, farvet af hans koldsindige humor.

Ved befrielsen blev F. medhjælper hos statsadvokaterne i ekstraordinære sager, dvs. de mange problemer i forbindelse med retsopgøret, og november 1945 blev han minister for særlige anliggender i Knud Kristensens regering. Denne opgave faldt i naturlig forlængelse af hans indsats i modstandsbevægelsen, og han havde fra sin ungdom haft tilknytning til venstre bl.a. som sekretær for den Bergske presses udgiverformand Viggo Berg. I sin ministertid hvor han havde at gøre med erstatninger til mange enkeltpersoner for tort og svie under besættelsen udtalte F. sig inden regeringstidens udløb for sit ministeriums nedlæggelse hvilket var logisk nok da dets opgaver var løst, men det vakte opsigt da man vistnok ikke tidligere havde oplevet at en minister foreslog ophævelsen af sit eget embede. Men ministertiden havde givet F. smag for det politiske liv. Ved folketingsvalget 1947 opstillede han for venstre i Sorø amt og blev valgt. Han gled ud igen i 1950. Det følgende år kom han ind i landstinget hvor han forblev til dets afskaffelse, som F. i øvrigt var modstander af. Fra 1957 til 1973 var han påny i folketinget, først i tre år for Sorø amt, men, efter uoverensstemmelser med Sorøs vælgere om landbrugspolitikken, fra 1960 for Århus amt. På den indenrigspolitiske scene forblev F. et æret menigt medlem, men han gjorde sig til gengæld gældende som dansk talsmand i det mellemfolkelige samarbejde hvortil han var usædvanlig kvalificeret i kraft af sin kosmopolitiske skoling, sine sprogfærdigheder, diplomatiske evner og hurtige intellekt. Fra 1946 og gennem en lille menneskealder var han i lange perioder medlem af den danske delegation ved Forenede nationers generalforsamling og 1947-48 dansk repræsentant i FNs Palæstinakommission. I mere end tyve år var han delegeret ved Europarådets rådgivende forsamling og dens præsident fra 1960-63. Fra 1973-74 var han medlem af Europaparlamentet. I den hjemlige debat var F. en af de mest engagerede fortalere for Danmarks medlemskab af Det europæiske økonomiske fællesskab, og som venstres udenrigspolitiske ordfører motiverede han sin holdning ikke alene ud fra hensyn til landbruget, men ud fra en dyb overbevisning om nødvendigheden af den europæiske tankes virkeliggørelse også udover det økonomiske som EF-tilhængerne i Danmark som oftest begrænsede sig til. Ved flere lejligheder var F. på tale som udenrigsminister, og hans kvalifikationer til posten forekom også åbenbare. Dog havde han næppe været tilstrækkelig nærværende i den hjemlige politik og i miljøet på Christiansborg. Trods alt var politik livet igennem en bibeskæftigelse for ham. Hans meget omfattende sagførervirksomhed førte ham til medlemskab og formandskab i en lang række foretagender, ikke mindst i engelske og internationale selskabers danske datterselskaber. Hertil har føjet sig utallige tillidshverv og æresposter i legatbestyrelser og internationale institutioner. Han var Frihedsfondens første formand. Han var formand for kuratoriet for den tyske Robert Schumanpris og æresmedlem af den internationale juristkommission der er kendt for sine rapporter om menneskerettigheds-krænkelser i forskellige dele af verden.

Familie

F: docent, dr.jur. Holger Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Jurist/Holger_FederspielF. (1868-1934) og pianist Asta Nutzhorn (1880-1951). Gift 23.6.1934 i Hørsholm med Elin Zahle, født 8.12.1907 i Kbh., død 8.10.2001, d. af rektor Otto Z. (1875-1972) og Mercedes Bernhoft (1877-1971).

Udnævnelser

K. 1949. K.1 1974.

Ikonografi

Buste af Grethe Gyde, 1947. Afbildet på karikatur af Bjarne Laursen, 1974 (Amalienborg). Foto.

Bibliografi

Ditlev Tamm: Federspiel : en dansk europæer, 2005. Interview i Information 12.11.1977. – Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954 (nyt opl. 1960). Samme: Hemmelig alliance I–II, 1959. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig