Sophus Nellemann, Sophus Scavenius Nellemann, 18.12.1833-16.3.1915, højesteretsadvokat. Født i Århus, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). N. blev student 1853 fra Randers og cand.jur. 1859. Han virkede derefter i halvandet år som juridisk manuduktør samtidig med at han tog ivrig del i livet i Studenterforeningen, af hvis seniorat han blev medlem allerede 1855, ledende senior 1859-62. I maj 1860 fik han tilladelse til at arbejde som volontør i justitsministeriet, men få måneder senere blev han fuldmægtig hos overretsprokurator Chr. M. Winther og fra 1.1.1861 hos højesteretsadvokat C. Liebe. 1864 blev han prøveprokurator ved landsover- samt hof- og stadsretten, 1866 prokurator ved samtlige over- og underretter i Danmark og 1869 højesteretsadvokat. – N. besad næppe større oratoriske evner, som fx højesteretsadvokaterne G. E. Brock og Liebe, men ved sit skarpe judicium og sin store viden og ved den omhu og grundighed hvormed han altid varetog sine klienters interesser blev han hurtigt anerkendt som en af landets mest fremragende advokater. Egentlig populær blev han aldrig, dertil var hans karakter for stejl og selvstændig; hans væsen var afmålt og køligt, men i kraft af sin ubestridelige dygtighed, sin pligtopfyldelse og sin retlinede karakter blev han en af de mest søgte sagførere, og mange og ansvarsfulde hverv blev betroet ham. 1868 blev han medlem af bestyrelserne for Frederik VII's stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderklassen og Frederik VII's stiftelse for hjælpeløse og forladte pigebørn, især af almuen, hvis fundatser væsentligst skyldes ham der var medeksekutor i lensgrevinde Danners bo, og fra 1874 og til sin død var han bestyrelsernes formand. 1872-78 var han medlem af Frbg. kommunalbestyrelse og 1881-87 af Kbh.s borgerrepræsentation hvor han bl.a. var ordfører for budgetudvalget og i mange forhold øvede en betydelig indflydelse. Fra 1896 til sin død var han formand for bestyrelsesrådet i Det gjensidige forsikringsselskab Danmark, 1911 eksekutor i prins Hans' bo. For den danske sagførerstand, som N. omfattede med en levende interesse, har han udført et meget stort og fortjenstfuldt arbejde. 1869 stiftedes Den københavnske sagførerforening der kun omfattede kbh.ske sagførere ved de overordnede retter, og 1871 Den almindelige sagførerforening der omfattede alle landets sagførere; begge foreninger forfulgte i det store og hele samme formål, og i begge foreningers bestyrelse havde N. sæde så længe foreningerne bestod, i den sidstnævnte tillige som formand. N., der imidlertid indså at et kollegialt samarbejde og sammenhold var nødvendigt for udadtil at kunne bevare standens interesser og højne dens anseelse arbejdede gennem flere år utrætteligt på en sammenslutning af de to foreninger, og 1886 lykkedes det ham at få stiftet Den danske sagførerforening -der bestod indtil retsplejeloven trådte i kraft 1919 – i hvilken de to ældre foreninger gik op som en enhed, og hvis formål var at værne standens hæderlighed, hævde dens lovlige rettigheder og understøtte sagførere, disses enker og uforsørgede børn. N. blev ganske naturligt den nye forenings første formand og virkede som sådan, indtil han 1890 trådte tilbage. Det skyldes væsentligst N.s ukuelige virke at der i disse år tilvejebragtes et sammenhold mellem landets sagførere, der ikke tidligere kendtes, og som bidrog ikke blot til at styrke og højne standen, men også til at bane vejen for retsplejelovens lovfæstelse af sagførersamfund og sagførerråd 1919. N. var endvidere i en årrække formand for understøttelsesforeningen Prokuratorforeningen.

N. meldte sig 1864 som frivillig men nåede dog ikke at blive indkaldt; han støttede sønderjyderne i deres nationale og kulturelle kamp efter 1864, bl.a. gennem foreningen To Løver hvis formand han var fra foreningens stiftelse 1888 til sin død. For landvæsen og særlig for hedesagen interesserede N. sig meget; på fædrenegården Allingskovgård og på sine andre ejendomme, Allinggård og Alling Mølle, anlagde han betydelige plantninger, og 1895 valgtes han til medlem af hedeselskabets repræsentantskab hvis formand han var fra 1901, indtil han 1907 af helbredshensyn trådte tilbage. – Broderen Rasmus Schmidt Nellemann, født 8.3.1830, død 18.4.1864, uddannedes ved landbruget og deltog som korporal i forsvaret af Dybbøl. Under stormangrebet blev han dræbt under forsøg på at nedtage en fjendtlig fane fra skansens brystværn.

Familie

Forældre: exam.jur., landvæsenskommissær, senere justitsråd og ejer af Allingskovgård Laurits N. (1803-87) og Anna Lorentze Hyphoff (1805-69). Gift 25.10.1865 i Grønbæk med Laura Augusta Boye, født 12.1.1839 i Viborg, død 28.9.1903 på Allingskovgård, d. af fhv. rådmand i Viborg, ejer af Østre Teglgård Jens Georg B. (1813-1904) og Vilhelmine Petra Wilcken (1813-52).

Udnævnelser

R. 1875. DM. 1886. K2. 1900. K1. 1908.

Ikonografi

Mal. af Jørgen Aabye, 1914. Relief på bygningen Niels Brocksgade 1, Kbh. Foto.

Bibliografi

Knud Petersen i Ugeskr. for retsvæsen, 1915 B 145-49. F. Asmussen i Berl. tid. 16.3. s.å.; sst. 17.3. s.å. Politiken 17.3. s.å. Dagens nyheder s.d. København s.d. Chr. Dalgas i Hedeselsk.s t., s.å. 73f. Einar Salomonsen i Assurandøren XX, s.å. 53. Sønderjylland, red. Sv. Dahl og Axel Linvald II, 1919 186f. H. Hjorth-Nielsen: Danske prokuratorer, 1935 (ny udg. 1977) 248. Samme i Festskr. i anledn. af 200-årsdagen for indførelsen af jur. eksamen ved Kbh.s univ., red. Erik Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 390 392f. Højesteret 1661-1961 II, 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig