Albert Knoppert, d. 16.5.1576, jurist, diplomat. Født i Zwolle i Holland. Død i Leuven, Belgien. K. immatrikuleredes 1545 i Leuven og studerede fra 1546 i Rostock hvor han tog den juridiske doktorgrad og en kort tid (1549) holdt forelæsninger over romerret. S.å. fik han Kbh.s univ.s eneste professorat i retsvidenskab ɔ: romerret. Om hans kvalifikationer som jurist ved vi egentlig intet, da vi kun kender titlerne på nogle mindre, nu tabte arbejder af ham. Sikkert er det derimod, at K. har spillet en betydelig rolle i universitetets administration, han var flere gange dets rektor, havde adskilligt at gøre med dets regnskabsvæsen, førte tilsyn med universitetsbiblioteket m.m. Størst interesse har dog hans diplomatiske virksomhed der har taget en væsentlig del af hans tid. 1551 var han i England, nærmest dog i en privat sendelse for nogle danske købmænd, hvoriblandt tolderen i Helsingør Sander Leyel. 1559 var han i Nederlandene med til at forberede Frederik II's påtænkte frieri til Renata af Lothringen. 1562 forhandlede han i Lifland med den polske regering. Naturligt nok brugte Frederik II i årene 1563–64 K. som sendemand til Nederlandene hvor han gennem Vilhelm af Oranien skulle rejse lån til dækning af de store udgifter i syvårskrigen. Rejsen var vistnok helt resultatløs, og det lykkedes heller ikke K. at løse den rigtignok også vanskelige opgave på rejser til Nederlandene 1564 og England 1565 og 1566 at overbevise de to landes regeringer om den danske Øresundsspærrings nødvendighed. Lige så lidt formåede han 1565 at få englænderne til at ophore med deres handel på Rusland nord om Norge; men dronning Elisabeth lovede dog at forbyde sine undersåtter at tilføre svenskerne levnedsmidler og våben og sørge for, at de for fiskeri under Island gældende bestemmelser blev respekteret. 1567 og 1569 deltog K. i forhandlinger med hertugerne Hans (1521–80) og Adolf (1526–86) om deres lensmodtagelse af deres dele af Slesvig. 1572 var han udset til at være Danmarks advokat i den i Stettinfreden fastsatte, men ikke iværksatte proces mod Sverige om de tre kroner. 1576 blev han sendt til tyske og nederlandske universiteter for at indhente juridiske responsa til gunst for kongen i lensstridighederne med de ovennævnte hertuger; men på rejsen blev han i nærheden af Leuven udplyndret af røvere og så ilde tilredt, at han en uge senere døde af sine sår.

Familie

gift 1. gang med N. N., død 1568. Gift 2. gang 1570 med Anna Stöteburg.

Bibliografi

Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen II, 1912 203 209 298 614f. Matricule de l'Université de Louvain IV, Bruxelles 1961 303. – H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. 1, 1868–69 623–28; II, 1869–72 332. Fr. Krarup i Hist. t. 4.r.II, 1870–72 915 917. Arthur G. Hassø sst. 10.r.II, 1932–34 564–69. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig