Frants Dragsted, Arent Laurits Frants Dragsted, 30.5.1890-31.10.1987, jurist. Født i Kbh. (Pauls). D. blev student 1908 fra Gammelholm latin- og realskole og cand.jur. 1914. Som kandidat blev han fuldmægtig hos ors. F. Wolff og blev derved allerede i sin fuldmægtigtid forsvarer i adskillige store sager, hvorved der hos D. vaktes en betydelig interesse for forsvarergerningen. Som Wolffs medarbejder ved Egmont H. Petersens fonds tilblivelse og udvikling overtog han ved Wolffs død 1932 formandskabet i fondet. Dette kom mere end noget andet til at præge hans fremtidige virke. Yderligere blev D. 1914 indvalgt i Bikubens tilsynsråd og i dets forretningsudvalg. I den betydelige virksomhed D. udviklede indtog hvervet som beskikket forsvarer dog fortsat en betydelig plads. Dette fik et særlig markant udtryk under retsopgøret efter besættelsen 1945, idet D. i Ugeskrift for Retsvæsen 1945 fremkom med en historisk-politisk redegørelse for baggrunden for straffelovstillæggets § 10 og påviste at straffelovstillægget med tilbagevirkende kraft indførte straf for handlinger der på handlings-tidspunktet var straffri og således var i strid med et retssamfunds fundamentale princip, samt at den begrundelse der var anført herfor var uholdbar og i strid med historiske kendsgerninger. Denne artikel fremkaldte en voldsom offentlig debat og dannede grundlag for procedurerne i de forskellige retter i de mange sager der bragtes frem til domstolene. For D. førte de til at han blev forsvarer i hundredvis af landsforræderisager, tjenestemandssager og udrensningsnævn. D.s artikel førte endvidere til en henvendele til rigsdagen med 101 underskrifter, deriblandt en række af vore betydeligste jurister, gående ud på at straffelovstillægget ændredes således at indtræden i Frikorps Danmark forud for 29.8.1943 og den blotte tjenstgøring i dette blev gjort straffri. Selv om det ikke lykkedes som princip, førte henvendelsen dog til en ændring i straffelovstillæggets § 3 som havde fastsat minimum for en idømt fængselsstraf til fire år, når der ikke var formildende omstændigheder. Dette blev i den reviderede lovs § 3, stk. 3 ændret til et minimum på to år. Som formildende omstændigheder der kunne medføre strafnedsættelse til et år nævnes bl.a., at gerningsmanden før og kort efter den 29.8.1943 havde bragt det strafbare forhold til ophør, samt når det strafbare forhold bestod i, at den pågældende havde ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, og hvervningen var sket før 29.8.1943.

Et område hvor D.s virksomhed har haft stor betydning er det kollegiale organisationsarbejde. Han var medlem af kredsbestyrelsen for 1. Sagførerkreds 1940-48 og formand for samme 1944-48, medlem af Sagførerrådet 1950-51 og af Sagførernævnet 1953-61 og formand for samme 1957-61 samt medlem af den særlige klageret 1953-62. Som formand i 1. kreds tog han umiddelbart efter besættelsens ophør initiativet til at etablere en juridisk materialesamling, navnlig for forsvarere, til brug ved retsopgøret, således at disse ikke udelukkende var henvist til at basere forsvaret på det af anklagemyndigheden fremskaffede materiale. Opgaven havde en stærkt presserende karakter efter at landsforræderiloven var vedtaget 1.6.1945, og det lykkedes D. i samvirke med hrs. N. Alkil og Egmont H. Petersens grafiske virksomhed at gennemføre udgivelsen af "Besættelsestidens Fakta" i løbet af 1945 og de første måneder af 1946. Denne samling blev et uundværligt hjælpemiddel for alle i retsopgøret implicerede. I organisationsarbejdet gjorde D. en betydningsfuld indsats ved at tage initiativet til efteruddannelseskurser for sagførere og sagførerfuldmægtige og blev formand for det udvalg der organiserede og gennemførte disse. Dette blev udgangspunktet for et stort arbejde fra D.s side ved udviklingen af procedureøvelser og foredrag der blev gennemført som to foredragsrækker, én i hvert semester, omfattende gennemsnitligt 16-17 årlige foredrag. Hele dette virke var atter udgangspunktet for at Advokatrådet 1960 nedsatte et udvalg med D. som formand vedrørende en udvidet adgang til videreuddannelse for advokater. Der viste sig overvældende interesse og tilslutning for den kursusvirksomhed som var resultatet af udvalgets drøftelser, og denne fortsatte i stigende omfang, indtil Juristforbundets hovedbestyrelse december 1966 nedsatte et udvalg med henblik på koordinering og udbygning af efteruddannelsen af jurister i hvilket også D. indtrådte, idet han dog bad sig fritaget for formandshvervet på grund af alder.

D. har ved hele denne meget vigtige efteruddannelsesudvikling indlagt sig betydelig fortjeneste af advokatstanden. – Det bør endelig også nævnes at D. var med blandt initiativtagerne til etablering af "Sagførergården". D. har haft en enestående stilling inden for advokatverdenen og er for sine fortjenester udnævnt til R. 1943. K. 1957. K.1 1968.

Familie

Forældre: juvelér, senere hofjuvelér Alfred D. (1856-1918) og Anna Magdalene Steenbeck (1856-1914). Gift 1. gang 25.2.1917 i Kbh. (Holmens) med Ingrid Minna Hansen-Raun, født 29.7.1893 i Kbh. (Matt.), død 18.11.1965 i Gentofte, d. af skibsfører i ØK Oscar Niels Christoffer H.-R. (1859-1926) og Olivia Laurine Mathiesen (1864-1944). Gift 2. gang 8.3.1967 i Gentofte (b.v.) med Grethe Højer Christensen, født 14.12.1917 i Grenå, d. af faktor, senere redaktør Hans Hagen H. C. (1894-1964) og Inger Kirstine Falk-Børgesen (1894-1935).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig