Johannes Werner

Johannes Werner, 15.10.1866-23.3.1934, jurist, forfatter. Født på Frbg, død i Kbh., begravet i Tårbæk. W. blev student 1885 fra Fredericia og juridisk kandidat 1891 og var derefter i et par år by- og herredsfuldmægtig i Elbo, Brusk og Holmans herreder. Han søgte derpå sagføreruddannelse i Kbh., først hos overretsprokurator A. L. Salomonsen og siden hos højesteretssagfører Ch. Shaw. 1896 fik han bestalling som overretssagfører og optoges samtidig som medlem af det store Shawske sagførerfirma. I kraft af sin livfuldhed, sin elskværdighed og sine mangfoldige interesser knyttede han i en ung alder mange værdifulde forbindelser og fik bl.a. nær tilknytning til grosserer Holger Petersen og etatsråd Jacob Hegel. Gennem det Shawske firma kom han i nær forbindelse med Grosserersocietetets komité hvis juridiske konsulent Shaw havde været siden 1887, og gradvis optog dette arbejde ham så stærkt at han 1918 – efter Shaws død -blev dennes efterfølger som juridisk konsulent, et hverv han bestred lige til sin død. Den kontakt han herved fik med engroshandelens mangeartede problemer optog ham gennem mange år samtidig med at institutionens liv og tradition bragte ham i dyb samhørighed med den. Som udslag heraf må således ses bogen om Børsen, 1915 og bøgerne om storkøbmanden Christian Wilhelm Duntzfelt, 1927 og om finansmanden G. A. Gedalia,Gedalia og hans Forfædre, 1933. Samtidig virkede han stærkt for Børsens indre udsmykning og tog bl.a. initiativet til en indsamling af billeder der havde tilknytning til Børsen gennem tiderne. Han havde også et åbent blik for at komiteen konsoliderede sin økonomiske stilling og virkede i den forbindelse stærkt for dannelsen af komiteens dispositionsfond. W.s interesse strakte sig imidlertid langt ud over Børsen og dens interessesfære. Fra sin tidligste ungdom havde han haft levende kunstneriske, personalhistoriske og topografiske interesser som gjorde ham til et aktivt og påskønnet medlem af både Den danske radeerforening og Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie. Af radeerforeningens bestyrelse var han således medlem 1893-1934 og formand 1920-24. Blandt de publikationer foreningen i årenes løb har udsendt kan professor Aksel Jørgensens ill. udgave af Oehlenschlägers Nordens Guder (1928) og Hans Nicolaj Hansens biografi med billeder (1931) væsentligt føres tilbage til W.s initiativ. I radeerforeningen kom W. også i nær tilknytning til Joakim Skovgaard og ydede bl.a. en stor indsats ved rejsning af dennes dragespringvand foran rådhuset. Nævnes kan også hans arbejde som sekretær for komiteen for Anne Marie Carl Nielsens rytterstatue af Christian IX ligesom han som sagfører for etatsråd Hegel virkede stærkt for dannelsen af Øregaard-samlingen i Hellerup. I ganske særlig grad havde gravminder hans interesse, hvilket bl.a. gav sig udslag i det smukke billedværk som 1912 udsendtes under titlen Gravminder fra Københavns og Frederiksbergs Kirkegaarde. – Indtil 1916 havde W. sin vinterbolig i Kbh., men boede en årrække om sommeren i Tårbæk. Her blev han formand for grundejerforeningen og kasserer for Tårbæk kirke samt medlem af bestyrelsen for Tårbæk havn, ligesom han 1909-13 var medlem af sognerådet for Lyngby-Tårbæk kommune hvorunder han forgæves arbejdede for at få Tårbæk løsrevet fra Lyngby kommune. 1916-30 ejede W. Rygård i Hellerup og gav 1925 en indgående skildring af denne ejendom i Medd. fra hist.-top. Selskab for Gjentofte kommune. Som forretningsmand havde W. en særlig tilknytning til A/S Dansk Svovlsyre og Super-phosfatfabrik, først som sagfører for selskabet fra omkring 1896 og siden som medlem af bestyrelsen 1909-34 (formand). W. fulgte med stor interesse selskabets virksomhed, og navnlig gjorde han et meget betydeligt arbejde ved gennemføreisen af dets rekonstruktion 1921-22, ligesom han i årene derefter tog virksomt del i dets fremgang. 1920 blev han ved Jacob Hegels død medlem af bestyrelsen for Gyldendalske Boghandel og senere formand i samme, men blev 1928 -trods et fra mange sider anerkendt saneringsarbejde – af den Hegelske families aktiemajoritet, under dramatiske omstændigheder, stemt ud af bestyrelsen. I øvrigt var W. til sin død medlem af bestyrelsen hos A/S C. Olesen og af Pensions-forsikringsanstalten samt medlem af kontrolrådet for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring. – W. var i medfør af sit kvikke hoved og sine mangfoldige interesser en meget vidende mand, men han kunne samtidig lejlighedsvis være så impulsiv og stejl i sin færd at han derved forhindredes i at gøre hvad der var klogt. Derfor oplevede denne elskværdige og med hjertevarme udrustede natur gennem årene adskillige skuffelser som trods alt bundede i en vis tilbøjelighed til at indlade sig i en kamp for hvad han anså for det rigtige når han øjnede at en sådan lod sig sætte i gang. Denne nærmest studentikose islæt gav på den anden side hans åndspræg en umiddelbarhed, som virkede forfriskende.