Karmark Rønsted

Karmark Rønsted, Simon Marinus Karmark Rønsted,  6.12.1895-6.2.1982, jurist, formand for Kbh.s borgerrepræsentation. Født i Randers, død i Kbh. (Jac), begravet i Tibirke. R. blev student i Randers 1913, cand.jur. 1919 og landsretssagfører i Kbh. 1922. Skønt konservativt præget fandt han allerede som student sin plads i socialdemokratiet. Han var formand for Socialdemokratisk forenings Christianshavnskreds 1931–36, medlem af Kbh.s borgerrepræsentation 1933–42, de sidste fire år som formand, en post R. tiltrådte i forbindelse med kommunens forfatningsændring som indskænkede magistraten til et administrativt organ og som dens formand erstattede den kgl. udnævnte overpræsident med en af borgerrepræsentationen valgt overborgmester. R.s kommunale virke fik en dramatisk afslutning under den såkaldte telegramkrise. Den diplomatiske forbindelse med Tyskland var blevet afbrudt af Hitler der var rasende over Christian Xs kølige takketelegram på hans lykønskningstelegram til kongens fødselsdag 26.9.1942 hvor også kommunalbestyrelsen havde gratuleret. I borgerrepræsentationens møde 15.10. oplæste R. kongens venlige svartelegram og tilføjede: "Jeg går ud fra, at ingen i forsamlingen gør indsigelse imod ordlyden af dette telegram." Da en medarbejder ved det nazistiske dagblad Fædrelandet påhørte denne bemærkning måtte R. efter konference med regeringen nedlægge sit formandshverv og udtræde af borgerrepræsentationen. Dermed ophørte hans udadvendte politiske virke, men tilknytningen til socialdemokratiet bevaredes, bl.a. gennem sæde i partiets hovedbestyrelse 1945–61. R. har desuden ydet en betydelig indsats inden for advokatstanden hvor han 1937–46 havde sæde i Advokatrådet og 1961–69 var formand for dets klientkontoudvalg.

R.s juridiske og politiske tilknytning blev nyttiggjort i en række offentlige kommissioner og udvalg. Han var medlem af ankenævnet i sager efter forræderiloven 1945–54, af justitsministeriets udvalg af 1948 ang. dommeres uddannelse, af den permanente straffelovskommission 1950–60, af erhvervsskatteudvalget 1938–65 og af ligningsrådet 1940–68. R.s tilknytning til arbejderbevægelsen bl.a. som en dygtig og afholdt lærer på arbejderskolen (1921–36) førte i forbindelse med hans gerning som advokat til hverv inden for det sociale boligbyggeri og inden for bygningsbrandforsikring. 1933–37 og 1943–45 var R. forretningsfører for Arbejdernes andelsboligforening, 1958–73 formand for foreningen Socialt boligbyggeri, 1940–56 medlem af forvaltningsnævnet for krigsforsikringen af bygninger i Kbh. og fra 1951 af Landbygningernes Brandforsikrings organer, senest som formand for kontroludvalget 1963–72.