O. Bondo Svane, Oskar Bondo Svane, 25.9.1899-13.12.1987, jurist. Født i Kbh. B. blev dimitteret fra Metropolitanskolen 1918 og bestod 1924 juridisk embedseksamen med udmærkelse. 1927 blev han landsretssagfører og 1932 højesteretssagfører. B. var allerede i studietiden en meget søgt juridisk manuduktør. Som advokat hører han til de mest fremtrædende inden for standen og har herved ikke mindst opnået ry som en fremragende procedør og lejlighedstaler, præget af megen originalitet, viden og engagement på en lang række kunstneriske og sociale felter. Blandt B.s mange tillidshverv kan særlig fremhæves hans betydelige indsats for "Den frie Udstilling" i København.

Familie

Forældre: viceskoledirektør H. A. Svane (1869–1948, gift 2. gang 1941 med skoleinspektør Ingeborg Gunnersen, død 1960) og Margrethe Louise Bondo (1872–1939). Gift 7.12.1924 i Kbh. (Esaias) med Vibeke Maria Granzow Dahl, født 22.5.1900 i Kbh. (Jesus), død 15.11.1972 på Skt. Lukasstiftelsen, d. af professor Frantz D. (1869–1937) og Maria V. Granzow (1872–1957).

Udnævnelser

R. 1949. R.1 1956. K. 1967.

Ikonografi

Bronzebuste af Holger Wederkinch, 1947. Flere tegn., bl.a. af Otto Christensen, 1959. Mal. af Kjeld Heltoft, 1972 og af Karen Trier Frederiksen, 1973.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig