Otto Müller (jurist)

Otto Müller, Otto Frederik Müller, ved dåben Friedrich Otto, 31.8.1807-20.4.1882, jurist. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). M. blev student 1824 fra Metropolitanskolen, cand.jur. 1830 og vandt 1832 universitetets guldmedalje for en afhandling om den separerede og fraskilte hustrus borgerlige stilling. 1832-46 var han auditør, fra 1839 overauditør, og 1836-46 kancellist i danske kancelli. 1846 udnævntes han til assessor i landsover-, hof- og stadsretten i Kbh. og var 1860-78 højesteretsassessor. En særlig indsats øvede han inden for næringsretten som han i danske kancelli var blevet særlig fortrolig med. 1840 udgav han Om Laugsvæsen og Bevillinger til Næringsbrug efter den danske Lovgivning. Den udkom just da den liberale bevægelse satte næringslovgivningen til debat og var medvirkende til at M. blev medlem af Industriforeningens repræsentantskab 1842-47 og borgerrepræsentant i Kbh. 1842-49. Han sad i komiteen til undersøgelse af Kbh.s lavs- og korporationsvæsen og havde væsentlig andel i dens betænkninger 1844 og 1847 som i liberal ånd anbefalede en smidiggørelse af lavsordningerne med henblik på deres mulige afskaffelse efter 20 år. I sit skrift Om Valgret og Valgbarhed, 1842 stod han på de liberales side, men bevægede sig mod deres højre fløj i afvisning af almindelig valgret i skriftet Om Valgloven, 1848. Derimod var han den økonomiske liberalismes kompromisløse forkæmper da han 1855 af indenrigsminister P. G. Bang fik overdraget at udarbejde lovforslag om fri næring. Han var da medlem af folketinget, valgt i Hillerødkredsen 1855, senere i Kbh., og som ordfører for loven om næringsfrihed 1857 hilste han den velkommen med samme entusiasme som han havde vist den konstitutionelle forfatning. Efter sin udnævnelse til højesteretsassessor nedlagde han sit folketingsmandat. Han misbilligede i de følgende år de nationalliberales Ejderpolitik og sluttede sig 1864 til den helstatlige og stærkt royalistiske Augustforening hvis synspunkter han førte frem i pjecen Det Hall-Monradske Ministerium efter 15. Nov. 1863, 1864, og i Interpellationen til Hr. Geheimeraad Hall paa Valgdagen d. 30. Mai 1865, 1865. – M. var dybt religiøs. Han gjorde tjeneste som amanuensis hos Sjællands biskop 1834-40 og var kasserer for Sjællands stifts gejstlige enkekasse 1841-60 da han konstitueredes som direktør for pastoralseminariet med forpligtelse til at forelæse over kirkeret. I folketinget var han skarpeste opponent mod Frederik Barfods forslag om trosfrihed som sigtede mod borgerlig vielse og civilregistre i stedet for kirkebøger, ført af præsten. Sit forfatterskab fortsatte M. med en pjece om ændring af det juridiske studium og dets eksamen, 1867, og med en fremstilling af martsdagene 1848 i Kbh. i Hist.T. 3.r.VI og 4.r.II, 1867-72. Et lille skrift om Albrecht Durer udgav han 1879 og var medudgiver af sin morbror C. G. Kratzenstein Stubs tegninger 1844–45. Han sad i Mådeholdsforeningens bestyrelse 1843-48 og var formand for Det kgl. danske haveselskab 1862-64.