Paul Cypræus, 16.4.1536-2.6.1609, jurist, hertugelig råd, historiker. Født i Slesvig, død sst., begravet i domk. sst. C. fik sin første uddannelse i Slesvig og drog derefter i begyndelsen af 1550erne på en mangeårig udenlandsrejse. Efter tre års ophold ved universitetet i Louvain (rets- og statsvidenskab, sprog) studerede han i Wittenberg og Leipzig (1557) og rejste videre til England hvor han atter anvendte tre år til studier, bl.a. i London. Herfra fortsatte han sin færd til Frankrig, slog sig ned i Orleans som netop nu led stærkt under kampene mellem de franske protestanter og katolikker, var fra dec. 1563 til marts n.å. "den tyske nation"s parlamentsadvokat ved det derværende universitet, overtog 1564 stillingen som nationens kvæstor og blev dec. 1566 dr. jur. på et arbejde om ægtefællers retsforhold. S.å. indtegnedes Jakob og Arild Huitfeldt som studenter ved universitetet, og mellem dem og C. udviklede der sig et venskab som frem gennem årene fik betydning for begge parter. Fra Orleans rejste C. til Italien og Schweiz, inden han langt om længe vendte hjem til Slesvig, ypperlig skolet som jurist, en god latiner, kyndig i de europæiske hovedsprog og fuldt fortrolig med tidens almindelige politik. - Hans alsidige uddannelse kom ham i høj grad til nytte. Han fik en omfattende praksis som advokat, blev 1568 medlem af domkapitlet, 1576-80 professor i jura ved det genåbnede pædagogium og knyttedes til hertug Adolf som dennes betroede råd. Da man ved nytårstid 1578 tilbød ham et juridisk professorat i Kbh. foretrak han at blive i Slesvig, og ikke bedre held havde en af hans ungdomsvenner som ville drage ham til kejserhoffet. Han var i udpræget grad sin hjembys søn, og hans mangeartede virksomhed bragte ham tilstrækkelig afveksling i tilværelsen. Gang på gang sendtes han i hertugens ærinde på kortere rejser til kongeriget eller til udlandet, og han opholdt sig som dennes forhandler i Spanien 1583-84. Sin indflydelsesrige stilling opretholdt han også efter hertug Adolfs død 1586, i domkapitlet havde han vedvarende en anset position, og først fra midten af 1590-erne svækkede tiltagende sygdom hans kræfter så det faldt ham vanskeligt af gennemføre sit arbejde. - Skønt praktiske gøremål således fyldte det meste af hans liv drev hans vågne historiske sans ham dog til stadig syslen med hjemegnens fortid. Allerede i Orleans havde han arbejdet på kommentarer til den yngre slesvigske bylov ("Leges Slesvicenses"), trykt i Kofod Ancher: En dansk Lovhistorie II, 1776, tillæg 19-184, efter et af sønnen Hieronymus tilrettelagt manuskript), og til hans juridiske hovedværk De iure connubiorum, 1605 var grunden ligeledes lagt i Orleans ved hans ovennævnte doktorafhandling. Den egentlige hjemstavnshistorie tog han først op i sine senere år. Hans afhandling De origine ... Saxonum, Cimbrorum, Vitarum et Anglorum (udg. 1622 af sønnen Hieronymus) var et etnologisk studie i tidens almindelige stil, vidnende om dens fantasifulde brug af et højst uensartet kildemateriale. Helt anderledes forholder det sig med hans Historia Slesvicensis. I den søgte han at udfylde og afslutte sin brors ufuldendte arbejde, og derfor byggede han i alt væsentligt sin skildring af tiden indtil ca. 1350 på dette, men gjorde fremstillingen bredere, citerede med større omhu de benyttede kilder og føjede nye kildesteder til, meget belæst som han var. Hans selvstændige behandling af det følgende tidsrum savnede i nogen grad den faste komposition som havde præget det forudgående; men også her gik han ad de samme veje som broderen havde anvist: han indsamlede diplomatarisk kildestof fra bispearkivet (som han 1588 selv havde været med til at registrere), fra kapitelarkivet, Helligåndshusets arkiv, hertugens arkiv osv. På denne måde nåede han at føre skildringen frem indtil 1526. - Resten blev kun til spredte notitser. Ved hans død forelå dog intet i trykfærdig stand (Autogr. i Kgl. bibl., gi. kgl. s. 2° 1047, med tilføjelser og ændringer der skyldes sønnerne Hieronymus og Johan Adolf C), og en udgivelse i bearbejdet form fandt først sted 1634 da hans søn Johan Adolf C. udgav den under sit eget navn.

Familie

Forældre: rådsherre og borgmester i Slesvig Nicolaus Koppersmit (død 1574). Gift 1. gang vistnok med Oda (Etta) Ivars, d. af staller i Ejdersted Junge Ivar (død 1563) og Oda (Etta). Gift 2. gang ca. 1572 med Gertrud, død tidligst 1610, d. af superintendent Paul v. Eitzen (1521-98) og Gertrude. - Far til Johan Adolf C. Bror til Hieronymus C.

Ikonografi

Epitafium (Slesvig domk.) gengivet i stik af Puschel, 1743.

Bibliografi

Slesv. provindsialefterretn. ny r. III, 1862 11-15. Repertorium diplomaticum IV, 1906-12 126-28; sst. 2.r. VIII, 1936 71 455f. - J. A. Cypræus: Annales episcoporum slesvicensium, 1634 463-67. J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 120f. A. Otto i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LX, Neumünster 1931 315-22 332-47. Vilh. la Cour: Historikeren og Sønderjylland, 1941 18-26 36 123.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig