Dansk Biografisk Leksikon

Svend Truelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Svend Truelsen, Svend Aage Poulsgaard Truelsen,  23.3.1915-21.1.1997, jurist. Født i Randers (Skt. Mortens). Efter at have taget realeksamen 1930 og højere handelseksamen 1932 aftjente T. sin værnepligt i livgarden hvor han efter en exceptionelt høj eksamen på kornetskolen avancerede til løjtnant af reserven for derpå at komme til stabskursus i generalstaben. Under en genindkaldelse knyttede han nær kontakt til general Ebbe Gørtz hvad der siden fik stor betydning for hans virke under besættelsen. 1936 blev T. ansat som sekretær i Landbrugsrådet hvor han fik et tæt samarbejde med generalsekretær A. Høgsbro Holm, blev medlem af en række vigtige udvalg og bl.a. blev økomomichef for den store landbrugsudstilling på Bellahøj 1938. Arbejdet her skaffede ham en bred kontaktflade til dansk erhvervsliv, til ledere af landboforeninger, til politiske kredse m.m., og positionen i Landbrugsrådet blev under den tyske besættelse den base der af T. lod sig anvende til den genopbygning af den danske efterretningstjeneste der blev hans vigtigste livsopgave. Da krigen brød ud blev T. indkaldt til generalstabens efterretningstjeneste hvor han fik en efterretningsmæssig uddannelse for dec. 1939 at blive hjemsendt efter en aftale mellem Landbrugsrådet og forsvarsministeriet om at han fortsat skulle være til disposition for efterretningstjenesten hvem han som daglig leder af landbrugsministeriets kødforsyningsudvalg kunne forsyne med vigtige oplysninger. Det var fra april 1940 planlagt at T. i tilfælde af opløsning af hær og efterretningssektion skulle træde til og overtage, eventuelt genopbygge sektionens efterretningsarbejde til Storbritannien og USA. Dette højt betroede hverv tilfaldt ham få dage efter 29.8.1943. Med stor energi byggede T. på få uger organisationen op på ny, udvidede kildenettet og effektiviserede både indsamling af materiale og bearbejdelse af dette, bl.a. ved oprettelse af lokale hovedkvarterer i Jylland. I Kbh. var organisationens hovedsæde fra begyndelsen Landbrugsrådets kontorer hvor T. dels – med ledelsens indforståelse – kunne trække på rådets mange kontakter landet over, dels kunne placere officerer – frigivne efter den kortvarige internering i sept. 1943 – som officielt ansatte i Landbrugsrådet, men reelt som T.s medarbejdere i efterretningsarbejdet. Under det hastige genopbygningsarbejde måtte T. ofte udsætte sig for stor personlig fare og fik i en kritisk fase, fremkaldt heraf, afgørende støtte fra general Gørtz der bifaldt og støttede T.s arbejde. Senere måtte T. oprette et egentlig illegalt hovedkvarter i en særlig indrettet lejlighed.

Under hele arbejdet virkede T. i nær kontakt med sektionens kontor i Stockholm som modtager af materialet, men fik fra foråret 1944 direkte telegrafisk forbindelse med egen kode til London, og arbejdet knyttedes under T.s ledelse tættere til det øvrige modstandsarbejde hvor T. havde kontakt til både frihedsråd og den britiske faldskærmsorganisation SOE. Det var T.s opfattelse at tjenesten var en væsentlig del af det samlede modstandsarbejde, og at en hurtig og effektiv tjeneste var en forudsætning for dette. Han lagde derfor stor vægt på hurtig kommunikation og grundig bearbejdning af stoffet. I maj 1944 måtte T. der tog store risici ved fremskaffelse af vitalt materiale forlade Danmark. Han blev kaldt til London med vidtgående fuldmagter fra general Gørtz og admiral A. H. Vedel til at forhandle med de britiske myndigheder. I London blev han knyttet til SOEs hovedkvarter som leder af den danske sektions efterretningstjeneste. Denne blev derved direkte indbygget i SOEs aktivitet. Fra sommeren 1944 blev han sammen med Flemming Juncker optaget i sektionens stab. I denne stilling arbejdede han for en systematisering af efterretningsarbejdet og sikrede en hurtig overgivelse af alt relevant stof i bearbejdet form til en lang række danske og britiske tjenestesteder. Særlig vægt lagde han på udarbejdelsen af regelmæssige og minutiøse dislokerings-rapporter, fulgt op af ugentlige og daglige tillægsrapporter, så vestmagterne løbende blev holdt a jour med udviklingen i Danmark, og under T.s ledelse udviklede den danske efterretningstjeneste sig til den mest effektive i Vesteuropa. T. gennemførte sit arbejde i nøje kontakt, telegrafisk og postalt, med de hjemlige hovedkvarterer, og han deltog i planlægningen af RAFs bombardementer på Gestapohovedkvartererne i Århus (universitetet), Kbh. (Shellhuset) og Odense (husmandsskolen). Ved optagelsen i SOEs stab fik T. og Juncker mulighed for at øve en vigtig politisk indflydelse. De havde adgang til at gøre deres synspunkter gældende med vægt i både danske, britiske og amerikanske kredse, og de havde indsigt i al kommunikation mellem hjemlandet og vestmagterne. I denne position følte de sig som modstandsbevægelsens repræsentanter og forfægtede dennes opfattelser. Det var under hele arbejdet T.s mening at efterretningsarbejdet var den danske hærs vigtigste bidrag til den allierede krigsførelse, at dette skulle gennemføres helt med dansk personel og for danske midler, og at det skulle ske i snævreste forståelse med den civile modstandsbevægelse. Han følte sig både som hærens og modstandsbevægelsens mand og modarbejdede ethvert tilløb til uoverensstemmelser mellem de to parter. Hvor der opstod divergenser mellem parterne var T. at finde på modstandsbevægelsens side.

Han ønskede den størst mulige deltagelse af hærens personel i modstandskampen, både for modstandsbevægelsens men også for hærens egen skyld. Under opholdet i England gennemgik T. træning på faldskærmsskolen i Ringway og udnævntes til major i det britiske regiment The Buffs. Efter hjemkomsten til Danmark blev han 1946 major af reserven i livgarden. – Efter befrielsen genindtrådte T. i sin stilling i Landbrugsrådet, men tilskyndet af professor Stephan Hurwitz, med hvem han allerede i 1942 havde samarbejdet i udarbejdelsen af et juridisk værk, indledte han juridiske studier og tog på rekordtid eksamen 1951 hvorefter han indledte en omfattende advokatvirksomhed samtidig med at han en lang årrække virkede som universitets-manuduktør. For Frihedsfondens kollegieråd for 4. maj kollegierne blev han en uvurderlig medarbejder. T. blev en af modstandsbevægelsens store skikkelser. I kraft af sin skarpe intelligens og sin ranke nationale holdning bidrog han væsentligt til at bringe den danske efterretningstjeneste op i første rang blandt europæiske tjenester af tilsvarende art.

Familie

Forældre: inspektør Kristen Pedersen Poulsgaard T. (1884-1957) og Agnes Kristine Larsen (1884-1966). Gift 6.4.1939 i Kbh. (Jesusk.) med Maud Harriet Christiansen, født 3.9.1916 i Gentofte, død 21.12.1977 i Kbh. (Christ.), d. af fabrikant, generalkonsul William Christopher C. (1865-1936) og Harriet Helene Emilie Biltzing (1895-1973).

Udnævnelser

R. 1980.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1965. Mal. af George J. D. Bruce, 1981 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance I-II, 1959.

Læs også om Svend Truelsen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Svend Truelsen
Svend Truelsen
1915-1997, dansk officer og jurist. Truelsen var løj ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
efterretningstjeneste
funktion, der såvel gennem offentlige som ikke-o ...Artikel i Den Store Danske
Bellahøj
bydel på bakkedrag i København mellem Brønshø ...Artikel i Den Store Danske
værnepligt
pligten til personligt og fysisk at bidrage til ...Artikel i Den Store Danske
Stephan Hurwitz
Stephan Moritz Hurwitz , 20.6.1901-22.1.1981 ...Artikel i Den Store Danske
landboforeninger
det mellemstore landbrugs faglige organisationer. De ...Artikel i Den Store Danske
telegrafisk
(se telegraf ), vedr. telegraf el. telegrafi; via t ...Artikel i Den Store Danske
realeksamen
afsluttende prøve efter ti års undervisning, de ...Artikel i Den Store Danske
Flemming Juncker
12.9.1904-25.3.2002, dansk direktør, godsejer og ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JHaest
18/07/2011
  • Læst 949 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki