N.F. Schlegel

N.F. Schlegel, Niels Frederik (Friderich) Schlegel, 9.10.1824-3.3.1891, overretsjustitiarius. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Frbg.), begravet på Frbg. S. blev student 1842 fra v. Westens institut, juridisk kandidat 1848 og ansattes n.å. som volontør i justitsministeriet hvor han 1852 blev kancellist; s.å. tog han slesvigsk juridisk eksamen. 1854 blev han protokolsekretær i højesteret og ansattes 1860 som assessor i landsover- samt hof- og stadsretten. Herfra gik han 1872 over til sø- og handelsretten som dennes formand, men 1880 vendte han tilbage til overretten som justitiarius; han var desuden ekstraordinær assessor i højesteret. 1868 udgav S. Skifteretten fremstillet efter den danske Lovgivning, en fremstilling af stor praktisk betydning på det daværende lovgrundlag. Hans andre litterære arbejder går ud på at oplyse ældre domspraksis. Han udgav 1861–64 sin værdifulde samling af højesteretsdomme i civile sager i tre bind, omfattende de sidste 39 år før indførelsen 1857 af domspræmisser, og 1866 en systematisk oversigt over civile højesteretsdomme fra århundredets begyndelse. Hertil kom de fra overrettens arkiv fremdragne udtog af Fyenbo landstings domprotokoller for 1687–1776 (Ugeskrift for Retsvæsen, 1870 og 1872). Foruden denne juridiske virksomhed, hvortil kan føjes hvervene som juridisk censor 1871–86 og dispachørkommissionens formand fra 1873, tillod S.s ualmindelige arbejdsevne ham fra 1870 at virke som formand for Frbg. kommunalbestyrelse og fra 1874 som medlem af landstinget. Hertil kom talrige bestyrelseshverv af administrativ, filantropisk og forretningsmæssig art (vedrørende det skeelske fideikommis, alderdomsfriboliger, Flakkebjerg og Landerupgård opdragelsesanstalter, Frederik VII's stiftelse, husejerkreditkassen, Det kgl. oktr. alm. brand-assurancekompagni, lodsvæsenskommissionen m.m.). Frbg. kommune gennemgik under hans ledelse en stærk udvikling; foruden som formand virkede han i fattigkommission og skolekommission. På rigsdagen sluttede han sig til højre og ydede bidrag til forhandlingerne om søfartens, næringsvæsenets og skolevæsenets forhold. Under en forhandling om eftergivelse af fattigunderstøttelse gav han 1888 udtryk for ønsker om en mere omfattende sociallovgivning. De daværende parlamentariske forhold var ikke gunstige for en sådan. 1885 tog han initiativ til love om erstatning for uforskyldt varetægtsfængsel og godtgørelse til vidner. Tingets formand C. Liebe fremhævede ved hans ret pludselige død hans menneskekærlige sind, hans arbejdsvillighed og evne til samarbejde.