Dansk Biografisk Leksikon

Willum Worm

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Willum Worm,  11.9.1633-17.3.1704, højesteretsjustitiarius, bibliotekar. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Frue k.). W. blev 1650 student fra Vor Frue skole, tog 1653 magistergraden og rejste s.å. udenlands på en rejse der strakte sig over ti år og førte ham til Holland, Tyskland, Italien og Frankrig; han blev 1657 dr.med. i Padova og fik 1662 i Montpellier, som han stod i begreb med at tage til Spanien, underretning om sin udnævnelse til professor i fysik ved Kbh.s universitet; n.å. vendte han hjem. Med professoratet i fysik forbandt han fra 1665 professoratet i medicin og blev desuden 1671 sin slægtning og ungdomsven Peder Schumacher ("Griffenfeld)s efterfølger som bibliotekar ved Det kgl. bibliotek, og forestod n.å. bogsamlingens overflyttelse fra slottet til den nye, under forgængeren påbegyndte biblioteksbygning. Hermed endte W. dog ikke sin embedsbane; til stillingen som professor og bibliotekar føjede han, der ikke for intet var af den altid omsigværende, indflydelsesrige W.-Bartholinske slægt, i årenes løb en række andre. 1673 blev han overinspektør ved kunstkamret, 1679 medlem af vanddirektionen, assessor i højesteret og (muligvis senere) kgl. historiograf, 1684 kancelliråd i danske kancelli og 1690 justitiarius i højesteret; ved universitetet var han 1677, 1679 og 1689 rector magnifius, 1678-87 efor for Valkendorfs kollegium. Endvidere var han medlem af kommissionerne for revision af Vitus Berings Historieværk (1676), Norske lov (1683) og Peder Resens Atlas (1685) og havde endnu flere hverv. Så mange stillinger og hverv samlede på enkeltmands hånd måtte for rettelig at kunne bestrides kræve arbejdsevne af usædvanlige dimensioner; W. var i hvert fald ikke i besiddelse af en sådan evne, så meget mindre som han med årene led under stadig hyppigere og besværligere anfald af podagra. Allerede tidligt lod han forelæsningerne besørge af sin søn eller andre af familien i sit navn, og ved biblioteket var det ikke stort anderledes. Ved sin tiltrædelse af embedet var han, som forskellige, til dels egenhændigt skrevne specialkataloger giver til kende, betænkt på i modsætning til tidligere at ordne bogbestanden efter fag; men foretagendet blev ikke ført igennem, og katalogerne udviser en betegnende mangel på tilstedeværelse af bøger trykt senere end 1674; da der 1694 beskikkedes ham en vicebibliotekar (J. C. Wolfen), lagdes arbejde og administration over på denne. Sit hverv i højesteret derimod omfattede han med vedvarende, alvorlig interesse, så Árni Magnússon 1690 kunne skrive til Th. Torfæus hvis skrifter W. også skulle censurere at han aldrig var at træffe, fra morgen til aften var han i højesteretsforretninger. "Hans Ledelse af Retten" – siger Sophus Vedel – "synes at have været præget af al ønskelig Dygtighed og Energi der navnlig med Styrke kom til Orde i hans Bestræbelser for at opretholde en værdig Tone fra Prokuratorernes Side under Retsforhandlingerne". Også historiografbestillingen må han have givet sig noget af med; han efterlod sig hvert tilfælde annalistiske udarbejdelser, kortfattede ganske vist, til Christian IVs, Frederik IIIs og Christian Vs historie, for den sidstes vedkommende dog udførligere; eftertiden vil her være ham tak skyldig for uddrag fra nu forsvundne skrivekalendere af Christian IV. Hans trykte forfatterskab er, bortset fra en lang række universitetsprogrammer, lidet omfangsrigt.

Familie

Forældre: professor Ole W. (1588-1654) og Susanne Madsdatter (1613-37). Gift 5.11.1666 i Kbh. (Frue) med Else Christens-datter Luxdorph, født 11.12.1647 i Dråby, død 5.2.11722 i Kbh. (Frue), d. af senere forstander på Herlufsholm Christen Bollesen L. (død 1669) og Maren Olufsdatter Stafrofski (død 1689). – Far til Christen W. Bror til Matthias W.

Udnævnelser

Virkelig kancelliråd 1684. Justitsråd 1687. Virkelig etatsråd 1690. Konferensråd 1693.

Ikonografi

Afbildet på faderens epitafiemal. (Natmus.). Mal. (Fr.borg). Afbildet på mal. af højesteret 1697 (Rosenborg). Ligprædikenstik af G. Valk, 1704, efter tidligere forlæg. Mal.

Bibliografi

E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844 63-66 111f. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen I, 1873 490-92. Chr. Bruun: Det store kgl. bibl.s stiftelse under Fr. III og Chr. V, 1873 64-70. P. L. Panum: Bidrag til kundskab om vort med. fakultets hist. 1648-1766, 1880 = Univ.progr. 26f. Sophus Vedel: Den dansk-norske højesterets hist. under enevælden, 1888 150f 164f. Jul. Petersen: Den danske lægevidenskab 1700-50, 1893 4f. Arne Magnusson: Brevveksl, med Torfæus, 1916 64. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltn. i 1660, 1936 (2. opl. 1971) 179. Højesteret 1661-1961 I–II, 1961. – Papirer i Kgl. bibl.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
historiograf
(af lat. historiographus , gr. historiografos , af ...Artikel i Den Store Danske
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske
Peder Schumacher
dansk rigskansler, se Peder Schumacher Griffenf ...Artikel i Den Store Danske
kancelliråd
dansk titel, der gav rang i 6. eller 7. rangklasse. ...Artikel i Den Store Danske
Padova
tysk Padua , provinshovedstad i et økonomisk ...Artikel i Den Store Danske
justitiarius
ældre betegnelse for visse danske embedsmænd og ...Artikel i Den Store Danske
Montpellier
by i Frankrig 15 km fra Middelhavskysten og 125 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CSPet
18/07/2011
  • Læst 393 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki