• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. Brabrand

Oprindelig forfatter HaJen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F. Brabrand, Frederik Brabrand, 17.1.1744-20.1.1799, landsdommer. Født i Slagelse (?), begravet i Hvalsø k. B. var først forvalter på forskellige godser, købte 1748 hovedgården Sonnerupgård i Hvalsø sogn, udnævntes 1749 til vicelandsdommer, 1764 til virkelig landsdommer. Han skrev 1760 i "Oekonomisk Magazin", som en af de første talsmænd for landboreformerne, om forbedring af den sjællandske bondes vilkår og anbefalede i dette indlæg der vidner om varm sympati for bondestanden en begrænsning og regulering af hoveriet; da han kort før stavnsbåndsløsningen (i en betænkning over O. L. Bangs afhandling om bondestanden 1787) atter skrev om hoveriet var det ud fra den principielle opfattelse at en "bestemmelse" ikke behøvedes når bonden kom til at stå som fri kontrahent over for godsejeren. I håndskrift har B. efterladt en fortegnelse over hovedgårde og fideikommisgodser på Sjælland, Møn og Samsø med angivelse af deres prioritetsgæld (Kgl. bibl.) – Justitsråd 1761. Etatsråd 1768. Konferensråd 1777.

Familie

Forældre: kæmner Rasmus Nielsen B. (gift 2. gang 1724 med Rebecca Margrethe Flüge) og Sidsel Jensdatter (død tidligst 1721). Gift 25.9.1744 (?) med Charlotte Sophie Qvandrup, født 1725, død 4.4.1752 på Sonnerupgård, Hvalsø sg., d. af økonom på Herlufsholm Mads (Niels) Q. (død ca. 1762) og Karen (Anna?) Clausdatter Bang (1702–73).

Ikonografi

Maleri.

Bibliografi

Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og inderste, 1940 (fot. optr. 1977) 234 f.