Niels Clementsen, d. før 10.3.1518, landsdommer, rigsråd. C. er en af de meget få der trods beskeden herkomst har opnået rigsrådsembedet. Lige fra sin første fremtræden til sin død betegnes C. snart som adelsmand, snart som ufri, og begge dele endog af selve regeringen, derfor kan han næppe have modtaget adelsbrev af kongen. Han forekommer første gang 1490 og kaldes da straks væbner; n.å. var han kongelig skriver. I denne stilling vandt han i høj grad kong Hans' yndest og blev lidt efter lidt en meget betroet mand. Han forlenedes med Hind, Ulvborg og Vandfuld hrd. samt med forstanderskabet i Ring kloster; desuden havde han det vigtige embede som tolder i Ålborg. Den kongelige tjeneste andetsteds lagde så stærkt beslag på hans tid at kongen 1505 måtte bemyndige ham til at lade en anden opkræve tolden, og endnu s.å. måtte han formodentlig helt fratræde denne stilling idet han udnævntes til landsdommer i Nørrejylland og rigsråd; senest n.å. blev han tillige lensmand på Kalø med underliggende fem hrd. (foruden de tre han i forvejen havde, og nogle mindre len). Desuden indsatte dronning Christine ham til sin foged i Rougsø og Hinds hrd. C. bestred sine mange hverv på en måde der tyder på at hans fremtrædende stilling ikke har beroet på kongegunst alene, men også på hans egen dygtighed og overordentlige arbejdskraft. Der er utvivlsomt en vekselvirkning mellem hans politiske virke og hans privatøkonomi. Ved arv eller egen flid havde han erhvervet en ikke ringe formue i rede penge hvormed han drev omfattende forretninger så at han ved køb og pant erhvervede betydeligt jordegods i Jylland, såvel ufrit som frit, deriblandt Avnsbjerg, Blæsbjerg og flere mindre gårde. Skønt C. navnlig i kong Hans' tid synes at have stået i et godt forhold til en stor del af aristokratiet var der dog en stærk stemning imod ham blandt adelen. Denne uvilje gav sig luft i de klagepunkter som rigsrådet fremførte efter kong Hans' død. Christian II måtte i sin håndfæstning love at styre Danmark og Norge med "gode Rigens Ædlinge" og at "om nogen Vanbyrding, eller ikke Ædling født er, have nu i Danmark eller Norgen enten Slot, Len eller Landsting, da skal de med det første afsættes". C. måtte måske som følge heraf opgive Kalø len og trække sig tilbage fra rigsrådets møder; landsdommerstillingen fik han derimod efter den nye konges henstilling lov til at beholde "nogen Tid" endnu; senest 1515 fratrådte han dog også dette embede. At Christian II i øvrigt ingenlunde personligt var ham ugunstigt stemt ses ikke mindst af at kongen 1516 overlod ham det største af alle jyske len, Ålborghus, som han beholdt så længe han levede. Straks efter hans død 1518 beslaglagde kongen alt hans gods, men anledningen hertil kendes ikke. Der vides ikke at have foreligget anklager mod ham enten for hans embedsførelse eller hans private liv, og da Christian II snart efter tilbagegav hans arvinger en stor del af det beslaglagte ejendoms- og lensgods og det udtrykkelig "for Troskab og villig Tjeneste" som C. havde vist kongen og riget må beslaglæggelsen sikkert have været lige så dårligt begrundet som den strenge fordømmelsesdom ældre forskere som C. F. Allen og A. Heise har fældet over ham.

C.s hustru som vistnok var en ufri kvinde fødte ham en søn og to døtre. Med en anden ufri kvinde havde han uden for ægteskabet flere børn, deriblandt Rasmus C.

Familie

Forældre ukendte. Gift Anne Mikkelsdatter der levede endnu 27.5.1545. - Far til Rasmus C.

Bibliografi

Saml. til jydsk hist. og top. 2.r. I, 1886-88 143-251. -Grethe llsøe i Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen, 1966 320-23. Poul Enemark: Studier i toldregnskabsmateriale I-II, 1971 49-53 178 181. - Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig