Stygge Høg, Sti Høg, d. senest 1685, landsdommer. H. hørte til de fra fødslen mærkede. Han led i sin opvækst af voldsomme krampeanfald der slog hans kammerater i Sorø skole med uhygge, og selv om en af lærerne her, professor Jørgen Kruck, siges at have "kureret" ham, forblev han livet igennem en viljeløs stakkel. Uden evner var han ikke. En Sorødisputats De nobilitate, 1651, som skildrer adelskabets oprindelse, forrettigheder og pligter, en Oratio panegyrica, 1655, i anledning af prins Christians hyldning og et latinsk mindedigt over Elisabeth Thott (1656) vidner derom. Han fik også efter tjeneste i danske kancelli og en kort udenlandsrejse (immatrikuleret i Basel 1654) ansættelse i prins Christians hofstat og blev 1655 hans kammerjunker. Men han var allerede da dybt forgældet, og hans ægteskab 1661 med den velstående adelsjomfru formåede ikke at holde ham oven vande. 1663 måtte han opbyde sin fædrenegård Gjorslev til sine kreditorer, blandt hvilke broderen Just Høg og svogeren Henrik Juel fik hovedparten. S.å. forpagtede han af Tønne Juel hovedgården Engestofte på Lolland hvor han havde bestalling som landsdommer, men slog heller ikke her til og gjorde gæld på alle kanter. 1668 eller 1669 forlod han hjemmet; sept. 1670 fik Anders Sinclair brev på at bestyre landsdommerembedet i hans forfald og n.å. bestalling på det. Okt. 1671 nævnes H. blandt immatrikulerede "illustres" ved universitetet i Orléans. 1672 søgte hans hustru skilsmisse "fordi han mod hendes Vilje uden nogen given Aarsag haver forladt hende", og 1673 fuldbyrdedes den ved landemoderettens dom. Lakajen M. Skaanlund, som 1678 lærte H. at kende i Nijmegen, fik siden opsporet at han "maatte forlade Kongens Riger og Lande formedelst hans Omgang med Marie Grubbe", hans konesøster og den norske statholder U. F. Gyldenløves hustru. Den udførlige kommissionsbetænkning i Gyldenløves skilsmissesag (okt. 1670) nævner dog ikke H. blandt svigerindens elskere, og det er heller ikke oplyst at hans egen hustru har fremdraget noget sådant forhold til støtte for sin skilsmissebegæring. Ifølge Skaanlund drog H. til Rom hvor han blev "gentilhomme" og "maitre d'hôtel" hos en kardinal og gik over til katolicismen; broderen Just fik ham imidlertid efter Gyldenløves andet ægteskab (1677) "beden til Naade" igen hos Christian V og statholderen og kaldte ham 1678 til sig i Nijmegen hvor Just Høg var dansk kongresdeltager. H. var da efter Skaanlunds skildring sunket meget dybt, "gruelig inklineret til Drik og Kvindfolk uden Forskel". Christian V tilstod ham 1682 "af Naade" 100 rdl. Nov. 1685 fragik Erik Grubbe på dattersønnens vegne arv og gæld efter ham.

Familie

Forældre: rigskansler Just H. (1584–1646) og Anne Lunge (1610–52). Gift 19.5.1661 i Viborg med Anne Marie Grubbe (gift 2. gang 1675 med Jørgen Arenfeldt til Rugård, 1644–1717), d. af Erik G. til Tjele (1605–92) og Maren Juul (ca. 1608–47). Ægteskabet opløst 1673. – Bror til Just H. (1640–94).

Bibliografi

Kgl. kammerregnskaber, udg. E. Marquard, 1918 254. Pers. hist. t. 8.r.IV, 1925 167. – Villads Christensen i Saml. til jydsk hist. og top. 3.r.III, 1901–03 215. Severin Kjær: Erik Grubbe til Tjele og hans tre døtre, 1904 123–59. A. Fjelstrup: Marie Grubbe, 1904 14f. Matthias Skaanlund: Gyldenløves lakaj, 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig