Erik Andreas Abitz, 5.5.1907-16.1.2003, landsretspræsident. Født i Bogense. A. blev student fra Roskilde 1925, cand. jur. 1931 fra Kbh.s univ. Han begyndte som sagførerfuldmægtig i Nykøbing F., og blev derefter politifuldmægtig, først i Horsens og fra 1933 på Bornholm hvor han og hans kone fik en vigtig del af deres liv. 1936 blev han fuldmægtig ved Bornholms amt, fra 1943 kontorchef, og oplevede her den tyske besættelse af øen fra 10.4.1940.

For alle danske embedsmænd der måtte føre løbende forhandlinger med besættelsesmagten var det en meget vanskelig opgave at få tingene til at gå og samtidig bevare en klar dansk holdning. Men netop dette skabte for A. et modsætningsforhold til hans chef, amtmand P.C.v. Stemann der havde en noget anden indstilling til tyskerne. A. holdt dog stillingen bortset fra en uges tysk arrest i april 1945; han kunne derfor hjælpe modstandsbevægelsen og mod krigens slutning også flygtninge fra tyske koncentrationslejre. Den russiske besættelse af øen fra 9.5.1945 efter hårde bombardementer af Rønne og Neksø gav amtskontoret meget arbejde og nye alvorlige problemer indtil Bornholm blev helt fri 5.4.1946. I de følgende roligere år ydede A. sin videnskabelige hovedindsats med det forvaltningsretlige værk Vejenes Retsforhold, 1950 der skaffede ham titlen dr.jur. ved Kbh.s univ. og medførte at han blev medlem af vejlovskommissionen. 1953 gjorde han det usædvanlige spring fra amtskontoret til stillingen som dommer ved Vestre landsret i Viborg. Her gjorde han sig gældende som en energisk og dygtig dommer og blev desuden medlem af forskellige kommissioner og censor ved juridisk eksamen i Århus. Fra 1958 var han i 19 år præsident for landsretten hvor han optrådte som den første blandt ligemænd og øvede en dygtig indsats, bl. a. ved at opmuntre dommerne til videre uddannelse m. m. og arbejde for oplæring af dommerfuldmægtige og unge advokater. Samtidig havde han bl. a. det vigtige hverv som medlem af retsplejerådet (fra 1961) og i øvrigt fortsatte han sit juridiske forfatterskab, især inden for forvaltningsret og retspleje. Han sad en tid i Juristforbundets forretningsudvalg og var 1962–73 en særdeles aktiv medredaktør ved Juristen. Af hans større skrifter kan foruden disputatsen nævnes følgende artikler: Audialur et alteret pars i forvaltningsretten i Festskrift til Poul Andersen 1958, om retsledelsen i Retsplejeloven gennem 50 år, 1969, om ekspropriationssager i "Proceduren", 1969, om offentlige veje i "Fast Ejendoms Regulering", 1971 og om vejenes retsforhold i "Dansk Miljøret" IV, 1978. A. har været en dygtig og praktisk jurist, både som tjenestemand og som dommer, præget af legemlig og åndelig kraft og lyst til at fremme en lignende positiv holdning hos yngre fagfæller. Hans store energi har tillige præget hans videnskabelige indsats; også i den er han praktisk og jordnær.

Familie

Forældre: skoleinspektør Andreas A. (1872–1918) og lærer Margrethe Nielsen (1870–1954). Gift 14.5.1932 i Roskilde (b.v.) med Lisbeth Schultz, født 9.9.1908 i Roskilde, d. af exam.jur., politifuldmægtig, senere skifterets-fuldmægtig Christian Rudolf S. (1866–1923) og Marie Petrea Glacius (1867–1948).

Udnævnelser

R. 1955. R1. 1958. K2. 1965. K1.1972.

Ikonografi

Mal., 1977 (Vestre landsret).

J. F. Barfod: Et centrum i periferien, 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig