C. Liebe, Carl Christian Vilhelm Liebe, 30.11.1820-24.8.1900, sagfører, politiker. Født i Roskilde, død i Frederiksdal, begravet i Roskilde. L. blev student 1837 fra Roskilde og cand.jur. 1841 hvorefter han 1843-48 var fuldmægtig hos kammeradvokat Poul Sporon og samtidig virkede som manuduktør. Han tog livligt del i debatterne i Studenterforeningen og var en tid ledende senior. Efter en rejse 1849-50 til England og Frankrig blev han 1851 højesteretsadvokat og vandt snart ry som en fremragende procedør. Som taler var han klar og elegant, og ved siden af G. E. Brock var han i mange år førstemand i højesteretsskranken. Efter at han 1855 havde været defensor for fire af ministeriet Ørsteds medlemmer under rigsretssagen og 1861 havde vundet den Thorsenske arvesag var hans position som landets mest ansete sagfører grundfæstet. Han fik kongehuset, aristokratiet og adskillige store handelshuse som klientel og fik overdraget betydningsfulde offentlige hverv således da han repræsenterede Danmark ved forhandlingen om mellemværender i anledning af tyske skibes opbringeise under krigen 1864. Han sad i proces- og kirkekommissionen og var medlem af direktionen for Det kgl. vajsenshus og medstifter af kysthospitalet på Refsnæs. 1890 præsiderede han ved det nordiske juristmøde. - L.s glimrende advokatoriske succes lagde i sig selv fuldt beslag på hans tid og kræfter. Allerede tidligt var der dog bud efter ham fra politisk side. Han tilhørte de nationalliberale, men nærede ingen tilbøjelighed for aktiv deltagelse i statsstyreisen. 1857 afslog han kongens tilbud om indenrigsministerposten, og 1865 sagde han nej da grev C. E. Frijs opfordrede ham til at overtage justitsministeriet; i øvrigt blev hans navn nævnt næsten ved alle periodens ministerskifter. 1861-66 repræsenterede han Roskildekredsen i folketinget og var 1866-95 kongevalgt medlem af landstinget, dets formand 1869-94.

De 25 år L. sad som formand spændte over hele den politiske kamptid, fra det forenede venstres dannelse til det Bojsenske forlig. Mens bølgerne til tider gik højt i folketinget skabte L. ved sin personligheds autoritet og sin sikre formalisme af landstinget en gærdet have hvor brydningerne vel mærkedes, men aldrig fik lov at forstyrre det ideal af fornem ro som var hans. Alle L.s egenskaber midtsamledes i hans formandsgerning: hans klare tanke, hans stærke vilje, hans dybt bundfældede kultur, hans veltalenhed. Hans sympatier var naturligt nok mere på de gamle nationalliberales end på Estrups side, men han var aldrig frondør, og så lidt som han var blevet leder inden for nationalliberalismen kom han til at dele skæbne med dens slagne som A. F. Krieger og C. S. Klein. - Gehejmekonferensråd 1895.

Familie

Forældre: prokurator, senere forstander for Duebrødre kloster, universitetsforvalter, justitsråd Georg Julius Johnsen L. (1789-1866) og Caroline Frederikke Munck (1790-1866). Gift 23.12.1851 i Kbh. (Holmens) med Ann Sophie Pedersen, født 18.3.1827 i Kbh. (Trin.), død 17.7.1911 i Frederiksdal, d. af ministerresident i De forenede Stater, konferensråd Peder P. (1774-1851) og Anna C. L. Smith (1791-1878).-Far til Otto L.

Udnævnelser

R. 1857. DM. 1865. K.2 1875. K.1 1884. S. K. 1892.

Ikonografi

Buste af E. H. Bentzen, 1874, marmor 1896 (folketinget). Træsnit af G. Pauli, 1876. Tre træsnit 1882 efter samme foto. Mal. af C. Bloch, 1886, kopi (folketinget). Afbildet på karikaturtegn. 1887-90 (Fr.borg). Litografi af I. W. Tegner, 1889. Afbildet på karikatur 1894 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

V. Topsøe: Politiske portrætstudier, 1878 196-213. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 430-35. IU.tid. 4.8.1895 og 2.9.1900. H. C. A. Lund: Studenterforen.s hist. II, 1898. En slægts hist., ved Th. og H. F. Ewald II, 1905 197-202. A. F. Krieger: Dagbøger I-VIII. 1920-43. Højesteret 1661-1961 II, 1961.-Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig