Dansk Biografisk Leksikon

Bartholomæus de Cederfeld

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Bartholomæus de Cederfeld,  19.1.1715-12.11.1783, amtmand. Født i Rost ved Løgumkloster, død i Kalundborg, begravet i Nyborg k. de C. satte sig ind i embedsforretninger, først hos sin far og siden, medens han gik i Haderslev latinskole, hos den derværende amtsforvalter; 1728-30 var han på et kontor i Kbh. hvorefter han studerede i Tyskland, væsentlig i Jena. 1737 antog grev Stolberg-Wernigerode ham til sekretær og gav ham 1742 udnævnelse som råd. S.å. blev han kaldt til Danmark for at overtage embederne som præsident i Ålborg og amtsforvalter over Ålborghus, Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter, men 1746 blev han fjernet herfra "ved Intriger af Konferensraad Schrødersee" og udnævnt til amtsforvalter over Nyborg og Tranekær amter samt proviant-, ammunitions- og materialforvalter i Nyborg fæstning, 25.5.1759 optaget i adelstanden med navnet de C, 1760 kommitteret i det vestindisk-guineiske rentesamt general-toldkammer, 1767 medkommissær ved ekstraskattekommissionen i Kbh., 1768 3. deputeret i general-toldkammer- og kommerce-kollegiet. Under den Struenseeske periode delte han skæbne med mange fortjente embedsmænd og blev afskediget med ventepenge 6.10.1770; elleve måneder senere udnævntes han til amtmand over Kalundborg, Sæbygård, Dragsholm og Holbæk amter fra hvilket sidste han afskediges 1781, men de øvrige beholdt han til sin død. Han var 1762-65 ejer af Frydendal (Torbenfeld). -Kancelliråd 1742. Justitsråd 1749. Etatsråd 1760. Konferensråd 1768.

Familie

Forældre: herredsfoged i Nørre Rangstrup hrd. Lorents Bertelsen (1684-1752) og Anna Cathrine Monrad (1680-1757), gift 8.9.1745 i Åstrup ved Haderslev med Cathrine Marie Brandt, født 8.9.1727 formentlig i Haderslev, død 24.12.1756 i Nyborg, d. af proviant-, ammunitions- og materialforvalter, krigskommissær, senere husfoged i Haderslev amt og ridefoged i Tyrstrup og Haderslev herreder, kancelli- og justitsråd Mathias B. (1691-1761) og Mette Marcussen (1705-80).

Udnævnelser

Hv.R. 1777.

Ikonografi

Mal. af U. F. Beenfeldt, 1751, og af E. Pauelsen, 1780 (begge Erholm), sidstnævnte kopieret af C. C. Andersen 1888.

Bibliografi

Pers. hist. t. 111,1882 115, stamtavlen. E. Tauber og A.H. Nielsen: Embeds- og bestillingsmænd i Ålborg, 1879-80 192f. Carl Cederfeld de Simonsen i Genealogisk t. VIII, 1914 113-19 121-24 129f 142-46.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Løgumkloster
tysk: Lügumkloster,   by, tidligere flække, i ...Artikel i Den Store Danske
Sæbygård
(1528 Sebygaard , 1. led Sæby , 1302 Sæby , af gl ...Artikel i Den Store Danske
amtsforvalter
regional skatteopkræver i tiden 1660-1970. Under ...Artikel i Den Store Danske
Frydendal
1668-1907 navn på hovedgården Torbenfeldt . ...Artikel i Den Store Danske
kommitteret
(af lat. committere 'betro et hverv'), i staten en ...Artikel i Den Store Danske
latinskole
ældre skoleform, der formidlede en kristen, klassisk ...Artikel i Den Store Danske
Dragsholm
  Dragsholm Slot, tidligere bispeborg, nu sl ...Artikel i Den Store Danske
vestindisk
(se indisk ), vedr. Vestindien (ældre betegnelse fo ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SNy
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki