Cai Ahlefeldt, 27.6.1591-6.9.1670, amtmand, landråd. Cai Ahlefeldt immatrikuleredes ved universitetet i Rostock og studerede tillige ved universiteterne i Jena, Padova og Angers; var 1608 i Tübingen, april 1609 i Sedan og 1611 i Venedig. 1614–18 var han hofjunker. Ved sit ægteskab 1619 kom Cai Ahlefeldt der fra sin moder havde arvet Mehlbek i besiddelse af godserne Saxtorp, Eskilsmark, Ornum og Kolmar. Senere købte han Knoop, Seekamp og Bulk i Dänischwohld, men disse solgtes 1631 til Christian 4. da fæstningen Christianspris skulle anlægges. Det var ikke mindst i kraft af sin godsrigdom og sin evne til at forstrække Christian 4. økonomisk at Cai Ahlefeldt kom til at spille en så fremtrædende rolle i politisk og administrativ henseende. 1619 var han udsending på den nedersachsiske kredsdag, 1621 blev han amtmand i Flensborg, 1627 kgl. landråd i hertugdømmerne og 1628–30 var han krigskommissær i Glückstadt. I kejserkrigens første år lånte han Christian 4. betydelige beløb og var sammen med Henrik og Ditlev Rantzau kongens største private kreditor. 1628 nægtede han sammen med de nævnte kongen yderligere kredit således at denne for at skaffe yderligere midler til krigens fortsættelse var henvist til det danske rigsråd og dettes betingelser.

Da Christian 4. og rigsrådet 1631 var kommet overens om anlægget af fæstningen Christianspris på den slesvigske side af Kielerfjord på jord, som ejedes af Cai Ahlefeldt, afviste denne det tilbudte mageskifte og ville kun sælge kontant for 170.000 rdl. for de tre godser Knoop, Seekamp og Bulk, hvilket beløb måtte udredes ved en overordentlig stænderkontribution i Danmark. Cai Ahlefeldts holdning og den høje pris må formentlig ses på baggrund af hans i forvejen meget betydelige tilgodehavender hos Christian 4. 1634 blev han medlem af den kommission der 1636 gennemførte revisionen af landretordningen. 1638 blev han generalkrigskommissær ved de kgl. tropper i hertugdømmerne, en stilling han fortsat beklædte under krigen 1643–45. I begyndelsen af 1644 blev han medlem af det på hans eget initiativ oprettede krigsråd i Glückstadt, der skulle koordinere krigsførelsen i Holsten. Ved hertug Frederiks (senere Frederik 3.) tog op i Jylland dec. 1644, der blot førte til Ribes generobring, frarådede han at man vovede sig længere op i Jylland og kom derved i modsætning til rigsmarsk Anders Bille. Efter fredsslutningen søgte han afsked som generalkrigskommissær men efter Frederik 3.s tronbestigelse blev han medlem af det nyoprettede regeringskancelli i Glückstadt. 1649 ombyttede han Flensborg amt med Haderslev amt som han havde til sin død. Ved krigsudbruddet 1657 blev han påny generalkrigskommissær i hertugdømmerne og varetog med dygtighed sine forretninger, hvis store vanskeligheder både i forholdet til fjenden og til de allierede tropper afspejler sig i hans indberetninger og breve.

Livet igennem havde Cai Ahlefeldt nær tilknytning til det danske kongehus og var navnlig en overgang blandt Frederik 3.s mere betydelige rådgivere. Trods denne tilknytning tog han 1642 stændernes parti i den strid der foranledigedes af Syndikus Krauthoff, og i økonomiske spørgsmål kunne han optræde stejlt over for kongen som det skete i 1628 og 1631. På den anden side må det ikke glemmes at han i flere tilfælde navnlig i forbindelse med sin virksomhed som generalkrigskommissær under krigene 1643–45 og 1657–60 forstrakte kongen med betydelige midler uden noget fornuftigt håb om nogensinde at få pengene igen.

Familie

Cai Ahlefeldt er begravet i Slesvig domk. Forældre: Bendix Ahlefeldt til Lehmkulen (1546–1606) og Øllegaard Rantzau (1556–1619). Gift 1. gang 1619 i Itzehoe med Margrete Rantzau, født 4.8.1604 i Flensborg, død 30.8.1647 i Kiel, d. af Markvard Rantzau til Saxtorp, Eskilsmark og Ornum (1571–1611) og Dorothea Ahlefeldt til Heiligenstedten, Kolmar og Drage (1586–1647, gift 2. gang 1614 med Ditlev Rantzau til Panker og Clamp, 1577–1639). Gift 2. gang, bevilling 21.7.1648 med Sophie Rantzau, født 1620, død nov. 1697, begr. i Slesvig domk. (gift 1. gang 1633 med general Wolf Heinrich v. Baudissin, 1579–1646), d. af statholder Gert Rantzau (1558–1627) og Dorothea Brockdorff (død 1629). – Far til Burchard Ahlefeldt.

Udnævnelser

Hv. R. 1634.

Bibliografi

Louis Bobé: Slægten A. III, 1903 25–35, Danm.s adels årbog 1929, II 47. S. Heiberg i Hist. tidsskr. 13, III, 1976 29 42.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig