Christian Stolberg

Christian Stolberg, 15.10.1748-18.1.1821, greve, amtmand, forfatter. Født i Hamburg, død på Vindeby ved Eckernförde, begravet i Horslunde. Efter at faderen 1756 var trådt i enkedronning Sophie Magdalenes tjeneste voksede S. op dels i Hørsholm, dels på Rungstedgård. Ligesom den yngre bror blev han pietistisk opdraget og kom efter faderens død under stærk indflydelse af Fr. Klopstock som brødrene livet igennem beundrede højt Sept. 1770 begyndte de det juridiske studium i Halle, mens moderen kort efter J. H. E. Bernstorffs afskedigelse bosatte sig i Altona, nær Klopstock. Efteråret 1772 fortsatte de studierne i Göttingen hvor de kom i forbindelse med den kreds af litterært interesserede studenter der kaldte sig Göttinger Hainbund, samlet om H. C. Boie, og hvortil bl.a. hørte Boies svoger J. H. Voss, J. A. Cramers søn Carl Friedrich, og som den betydeligste digter G. A. Burger. Kredsen beundrede Klopstock som den ophøjede og patriotiske digter, og brødrene der selv begyndte at skrive digte i denne stil var vel ansete her fordi de kunne formidle forbindelsen til det store forbillede. Selv sluttede de tillige venskab med deres standslæller brødrene Cay og Fritz Reventlow. I høsten 1773 vendte de sammen med moderen tilbage til Kbh. og boede her hos svogeren A. P. Bernstorff indtil de 1775 rejste til Tyskland og Schweiz, delvis i selskab med Goethe som de havde lært at kende i Frankfürt. Derefter boede de atter i Kbh.

S. havde arvet Rungstedgård efter moderen men da han var uformuende blev han ved Bernstorffs hjælp 1777 udnævnt til amtmand i Tremsbüttel og kunne nu gifte sig md Louise v. Gram(m). I dette det mindste af de holstenske amter virkede han indtil år 1800. Skønt han i de senere år havde en del fortrædeligheder i sit embede kunne han dog for det meste hellige sig sine litterære arbejder og selskabslivet. Han lod hovedbygningen nyopføre, anlagde park og åbnede med hustruen som det dominerende midtpunkt et gæstfrit hjem ikke blot for vennerne fra familierne Reventlow, Bernstorff og Schimmelmann, men for næsten alle litterater som besøgte Hamburg eller Eutin. – 1800 tog S. sin afsked og bosatte sig på Vindeby ved Eckernförde som han havde købt 1799. Erhvervelsen og de flg. års landbrugskrise bragte ham i finansielle vanskeligheder som han aldrig helt overvandt. Han levede tilbagetrukket men stadig i nær forbindelse med sin bror hvis konversion til katolicismen og afrejse til Münster gjorde et dybt indtryk på ham. Hans sidste publikation var en kort levnedsskildring af broderen.

S. var som digter mindre begavet og mindre svingende, men også mere stillestående end broderen. I Göttingen havde han især skrevet digte, senere skrev han skuespillene Belsazer og Otanes, 1787, i forsøg på at skabe musikalske tragedier efter græsk mønster. Sin største fortjeneste har han som oversætter af klassiske græske værker, en samling af homeriske hymner, idyller og anakreontiske digte, 1782, og Sofokles' tragedier, 1787. – Rungstedgård solgte han 1781 til Vigilius Erichsen. – Æresdoktor ved universitetet i Kiel 1815.- Kammerherre 1774. Gehejmekonferensråd 1808.