Henrik Blome (godsejer)

Henrik Blome, 1616-.1676, amtmand, gehejmeråd. Født på Hagen. B. studerede 1632 ved universitetet i Leiden, 1633 i Oxford og 1639 var han immatrikuleret i Padua og Rom. Efter hjemkomsten blev han 1640 hofjunker og mundskænk hos Christian IV, 1642 overskænk. 1644 var han på en sendefærd til Polen, 1645 blev han landråd og umiddelbart efter amtmand i Rendsborg, et embede han beholdt til sin død. Gennem sit ægteskab blev han en af Holstens rigeste godsejere. Han fik straks i medgift godset Hagen ved Kiel og købte senere af sin hustrus slægt Farve ved Oldenburg og af sine rantzauske slægtninge Waterneversdorf ved Lütjenburg. Christian IV nærede tillid til ham og gjorde ham kort før sin død til kurator for det Ulrik Chr. Gyldenløve skænkede gods Ulriksholm, og også til kong Frederik III var hans forhold det bedste. Kongen roste med rette den "Vigilans" han viste under de to svenskekrige da han i tre år, lige til freden, vedblev at holde Rendsborg fæstning mod Sveriges og Gottorps hære. Efter statsforandringen 1660 tog han virksom dél i det reorganisationsarbejde som fandt sted i hertugdømmerne og blev også spurgt til råds i rigsanliggender som den 1661 planlagte proces mod Corfitz Ulfeldt og overvejelserne om Danmarks holdning under den europæiske krisesituation 1672. 1672 udnævntes han til gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret. Sammen med sine yngre brødre, hvem han overlod hele arven efter faderen, var han en hovedkreditor i det nordborgske konkursbo og optrådte 1664 med en række andre landråder og amtmænd som kautionist for kongen.