Kresten Refslund Thomsen

Kresten Refslund Thomsen, 19.8.1884-10.1.1960, amtmand. Født i Broager, død i Åbenrå, urne sst. R. T. boede fra sit 5. til 10. år i USA hvor faderen virkede som dansk præst. Efter hjemkomsten blev han elev på det tyske gymnasium i Haderslev, men bortvistes 1902 fra sidste klasse af nationalpolitiske grunde, idet han ikke ville deltage i et leve for Bismarck. Skolerne i Preussen stod spærrede for ham og han tog da 1903 studentereksamen i Kbh. Han studerede statsvidenskab sst. og blev efter eksamen 1907 knyttet til det optantkontor som H. P. Hanssen oprettede i Berlin efter afslutningen af optantkonventionen. Samtidig studerede han forvaltningsret ved universitetet i Berlin. R. T.s forældre og H. P. Hanssen havde kendt hinanden fra de unge år og både ved ægteskab og arbejde var R. T. nært knyttet til den H. P. Hanssenske familie. I efteråret 1907 blev R. T. medarbejder og 1910 redaktør ved Hanssens blad Hejmdal i Åbenrå. Skønt R. T. sin natur tro udviste stor omhu og forsigtighed i arbejdet undgik han dog ikke bøder og til sidst fængselsstraffe for presseforseelser i preussisk tid. Han deltog i vælgerforeningens arbejde og ledede det arbejdersekretariat, foreningen havde oprettet 1908 for at yde retshjælp til mindrebemidlede. Under første verdenskrig var han 1915–16 på østfronten og blev såret, hvorimod han i de to sidste krigsår var knyttet til civilforvaltningen i Königsberg.

I afstemningstiden blev R. T. 1920 indsat som midlertidig landråd i Åbenrå. Efter genforeningen blev to af amtmandsstillingerne i Nordslesvig i denne ganske særlige situation besat med sønderjyder, uagtet de ikke var jurister, og af disse var R. T. den ene som fik Åbenrå amt. Ved sammenlægningen af Åbenrå og Sønderborg amter 1932 udvidedes hans arbejdsområde stærkt og dertil kom at han 1935–44 var pålagt hvervet som politiadjudant i de sønderjyske landsdele der skulle sikre, at myndighederne førte en ensartet linje over for det aggressive tyske mindretal i 1930erne. I det store genopbygningsarbejde efter genforeningen gjorde R. T., der som amtmand var formand for amtsrådet, en betydelig indsats. Der iværksattes omfattende vejarbejder, de urentable amtsbaner nedlagdes og skolevæsenet moderniseredes i overensstemmelse med loven af 1936. Som formand for statshospitalet i Sønderborg 1932–54 sikrede R. T. dette sygehus en kraftig udvikling og en central stilling i landsdelens sundhedsvæsen. Han var også formand for realkreditkommissionen af 1925, formand, for kontrolkomiteen i Sønderjysk Hypoteklånefond og medlem af bestyrelsen for Lånekassen for Sønderjylland 1926–47, og han så klart sammenhængen mellem, landsdelens uholdbare gælds- og produktionsforhold og den nationale balance, og under Th. Staunings besøg i Sønderjylland 1933 gav R. T. stødet til den sønderjyske rentelempelseslov af 1934 der blev den mest effektive imødegåelse af vanskelighederne i området. R. T. ønskede at sikre en rolig uvikling i Nordslesvig, så der ikke fra tysk side kunne fremprovokeres en revision af 1920-grænsen. Derfor fortsatte han som loyal samarbejdende embedsmand under hele besættelsen. Efter aktionen mod politiet 1944 var R. T. en kort tid arresteret af Gestapo, men blev løsladt. Han havde ingen kontakt med modstandsbevægelsen og blev 1945 udsat for en ydmygende behandling af dens fanatiske elementer i Åbenrå der ikke kendte hans nationale holdning. I modsætning hertil gav Åbenrå og Sønderborg amtsråd ham en klar tillidserklæring, men han var meget isoleret i årene efter krigen. R. T. var 1945–46 medlem af den Sønderjyske skolekommission hvor han forgæves søgte den hidtidige skolepolitik fortsat over for de tyske mindretal. 1954 afgik han som amtmand.