Robert Svane Hansen

Robert Svane Hansen, 1.2.1910-14.11.1984, amtsborgmester. S.H. voksede op i et arbejderhjem i Århus. Efter folkeskolen og budpladser kom han i elektrikerlære og blev svend 1929. Han tog installatøreksamen året efter, og 1932 blev han ansat som installationsassistent ved Århus kommune, en stilling han bevarede til aldersgrænsen, men med orlov fra 1962. I perioden 1946–50 var han direktør for Dansk Folkeferies hotel i Århus. – Allerede i lærlingetiden var S.H. med i det faglige arbejde. Han blev formand for elektrikernes lærlingeforening og sad fra 1930 i bestyrelsen for elektrikernes fagforening, fra 1954 til 1962 som formand. Politisk var han også tidligt med, og i DSU var han en overgang lokalformand (Århus Nordre). S.H kom 1946 i Århus byråd hvor han fortsatte til 1970, og blev hurtigt et af gruppens stærke medlemmer. Hans interesser samlede sig især om erhvervslivet (havnen) og ikke mindst om social- og hospitalsvæsen. To omstændigheder spillede ind: et dybt humanitært sindelag og lyst til at beskæftige sig med de sager der rummer mange penge og stor administration. På denne baggrund blev han 1962 rådmand for social- og hospitalsvæsen. I rådmandsårene fortsatte han den udbygning af de to sektorer som var sat i gang af Christian Nielsen ligesom han overtog flere af dennes hverv inden for filantropiske foreninger. Der var ro om hans afdeling, og han fik i reglen i magistrat og byråd sin vilje. Han mødte mere end almindeligt grundigt forberedt; han havde embedsmænd der var glade for at formulere de ideer han fik, og han var i øvrigt også selv glad for at modtage ideer både fra embedsmænd og borgere. Da kommunalreformen stod for sin realisation kom S.H. tidligt på tale som amtsborgmester i det nye, store Århus amt. Han var tøvende, ingen kunne vide om socialdemokratiet ville blive i stand til at besætte amtsborgmesterposten. Ingen vidste heller rigtigt hvad det ville indebære at være amtsborgmester. Endelig spillede det vel også ind at nogle anede at Bernhardt Jensen måske ikke ville fortsætte som borgmester i Århus sin tid ud. S.H. valgte imidlertid at blive spidskandidat på socialdemokratiets liste, og den opnåede alene flertal i amtsrådet. Der fulgte nu godt ti års hårdt arbejde for S.H. Med voldsom energi kastede han sig ud i det, og det var så åbenbart en fryd for ham at opbygge det store administrationsapparat. I dette arbejde var han effektiv og vekslede – ligesom H. C. Hansen -mellem at være hård og afskærende og at charme sig frem. Man har især fæstnet sig ved de situationer hvor han "tromlede" en modstander ned, men lige så ofte nåede han resultater ved at møde glad og velforberedt. Det vakte opsigt landet over da S.H. pludselig afskedigede amtsdirektøren på grund af samarbejdsvanskeligheder; men det svækkede ikke S.H.s position selv om partiet 1974 havde mistet flertallet og nu baserede sig på samarbejde med venstre og radikale. S.H.s indsats bestod først og fremmest i at harmonisere alt det nye der væltede ind over amterne. Særlig fremtrædende var fra 1974 regionsplanlægningen og fra 1976 overtagelsen af administrationen af bistandsloven, dertil kom den højere undervisning, teatre m.m. Som i næsten alle amter var det dog sygehusvæsenet der skabte de største problemer og samlede offentlighedens interesse. Også inden for amtsrådet satte det skel. S.H. var en klar tilhænger af centralisering, men adskillige lokale interesser arbejdede hårdt imod. Udgangen blev en plan 1975 der betød en kombination af store og små sygehuse; men problemet er stadig eksisterende. En anden mærkesag for S.H. lykkedes det ikke for ham at gennemføre. Det gjaldt anlæg af en storlufthavn i Hammel-området. I amtsrådet blev planen vedtaget 1971 med 18 for ud af de 31 medlemmer, men sagen fik et sådant landspolitisk sigte at den var ved at blive et kabinetsspørgsmål for regeringen Krag hvoraf flere medlemmer (J. O. Krag, Henry Grünbaum, Jens Kampmann) netop var valgt i Århus amt og gik ind for lufthavnen. Der kunne imidlertid ikke skabes flertal for planen som derefter døde i et udvalg. Udgangen på lufthav nssagen var en stor personlig skuffelse for S.H. Samlet følte kommunalpolitikerne dog at amtets første borgmester gjorde en indsats ud over det sædvanlige, og at det lykkedes ham at skabe samling på det højst uensartede amt. S.H. fyldte 70 midt i en valgperiode, men efter en række overvejelser inden for partiet bad man ham fortsætte valgperioden ud. Sygdom tvang dog S.H. til at trække sig tilbage 1981.