Jep Nielsen

Jep Nielsen, d. efter 7.1.1538, borgmester i Malmø. N. var rådmand i Malmø 1508 og blev 1517 borgmester. Som sådan blev han en ivrig støtte for gennemførelsen af den lutherske reformation i byen (1527-29). Skibykrøniken erklærer at han i "ugudelighed og skamløshed" ikke stod tilbage for sin yngre kollega, Jørgen Kock; begge gjorde de ved "kirkeran og troløshed" Malmø til en "røverkule og et fristed for frafaldne". Hermed sigtes særlig til deres indkaldelse af de tidligere karmelitere F. Vormordsen og Peder Laurentsen. Da domkapitlets kantor Adser Pedersen ud fra en udtalelse af N. på rådhuset angreb den nye kirkeordning i Malmø, udkom i juni 1530 under N.s navn (og vel også forfattet af ham) et modskrift En liden Disputats mellem Borgmester af Malmø og Hr. Kantor i Lund (optrykt i Danske Mag. II, 1745) som i en for datiden mærkelig urban tone forsvarede reformerne (også ved en interessant skildring af de nye gudstjenesteforhold) og erklærede byen rede til at underkaste sig kongens og rigsrådets dom desangående. Da det er præsters pligt at prædike Guds ord, har man gjort ret i at afskedige messepræster, bortfjerne messealtre og lukke klostre; ingen er dog blevet fordrevet, alle der "vil skikke sig redelig og kristeligt" kan blive; kirkeran er vel ikke at forsørge fattige og syge i stedet for at bruge kirkegods til ørkesløst vellevned. – Den fredløshedserklæring ærkebispen udstedte mod alle stiftets evangeliske prædikanter efter herredagen 1533 blev et hovedmotiv for Malmøs oprør mod rigsrådet og byens tilslutning til Lübeck og grev Christoffer af Oldenburg og som betingelse for at underkaste sig Christian III krævede byen da også 1536 retten til at forblive ved "Guds ord" og frit vælge præster. Det var N. der stod i spidsen for den sendefærd som 2.4. i Helsingør forhandlede byens overgivelse til Christian II. Han døde i begyndelsen af 1538, datoen er ikke kendt.