P. Schjørring

P. Schjørring, Caspar Peter Charles Schjørring, 1.1.1831-2.4.1913, borgmester, politiker. Født i Vandborg, død i Kolding, begravet sst. S. blev student 1848 fra Horsens og 1854 cand. jur., var nogle år manuduktør i Kbh. og blev 1856 volontør i justitsministeriet, 1858 kancellist sst. og 1860 protokolsekretær i højesteret. Sammen med Th. Lind og O. Algreen-Ussing udgav han 1862–65 Samling af Rescripter, Resolutioner m.m. af mere almindelig Interesse fra 1660–1860 I-II, redigerede 1863–66 sammen med C. V. Nyholm Tidsskrift for Retsvæsen og udgav sammen med H. Dahlerup 1866 Lov og Ret i de almindelige borgerlige Forhold (4. udg. ved E. H. V. S. Bloch og H. C. N. Giørtz 1909). S. blev tidligt grundtvigsk og demokratisk påvirket, var barndomsven af C. Rosenberg og ungdomsven af Vilh. Rode, tog del i studenterforeningslivet og skrev artikler i adskillige blade. Han trådte aktivt ind i politik da han 1861 deltog i stiftelsen af Dannevirkeforeningen og som medlem af dens bestyrelse gjorde et betydeligt arbejde. Han afslog et tilbud fra bondevennerne om Kalundborgkredsen 1861, men valgtes okt. 1866 til folketinget på Mors og genvalgtes til han 1876 trak sig tilbage. Han sluttede sig til det nationale venstre, men gik ligesom N. J. Termansen 1870 imod dannelsen af det forenede venstre og tilhørte siden "de nationale løsgængere", en lille broget gruppe der til tider også omfattede Lars Dinesen,L. Holstein-Ledreborg og Jacob Scavenius. S. havde vigtige ordførerskaber og var 1867–73 medlem af finansudvalget, 1869–71 en af dets ordførere og 1871–72 dets formand. Han nød i det hele anseelse og nævntes som venstres justitsministeremne. I 1870'erne stod han især Holstein og Frede Bojsen nær, og det var efter tilskyndelse af den førstnævnte at han dec. 1873 foreslog og fik vedtaget en adresse til kongen hvori tinget uden direkte krav om ministerskifte henstillede at skabe nye arbejdsforhold. Ministeriet Holstein stillede efter vedtagelsen sine portefeuiller til rådighed, men kongen ønskede dets forbliven, og adressen fik intet andet resultat end en sprængning af S.s gruppe. Justitsminister C. S. Klein påtænkte et øjeblik at afskedige S. fra hans embede. Han stod siden næsten ene i tinget, tabte terræn i sin kreds og trak sig tilbage 1876; S. Høgsbro der i øvrigt havde brudt politisk med ham efter 1870 søgte forgæves at bevare ham for rigsdagen. Maj 1881 stillede han sig uden held i sin gamle kreds mod Chr. Ravn. Imidlertid var han 1869 blevet by- og herredsfoged i Skælskør og 1877 byfoged og borgmester i Kolding. I den sidste stilling hvorfra han 1909 tog sin afsked, vandt han almindelig respekt og yndest ved sit retsind og sin økonomiske styrelse af kommunen i en periode af hastig opgang.