Søren Kjær (borgmester)

Søren Kjær, Søren Sørensen Kjær, Søren Paludan, Severinus Paludanus, d. 23.3.1582, borgmester, tolder, forfatter. Født i Ribe. Død i Kolding, begravet sst. Det er uvist om Søren Skriver, som K. også kaldes, først har været slotsskriver i Kbh. – således opfatter H. F. Rørdam C. C. Lyschanders betegnelse af ham som "Danici regni olim notarius"; snarere hentyder den til, at K., der 1548 var blevet borgmester i Kolding og 1549 tolder ved samme vigtige toldsted, oftere bemyndigedes til på kronens vegne at foretage udbetalinger direkte af toldindkomsterne, hvorved han til en vis grad fungerede som rentemester. Fra hans virken som borgmester findes vidnesbyrd om nidkærhed både for kirke og skole, som da hans indflydelse hos enkedronning Dorothea på Koldinghus 1566 udvirkede midler til et nyt skolehus; og bevarede herredagsdomme fra Fyn viser, at han tilkaldtes til forhandlinger med rigets stormænd. Som lønning fik han bl.a. 1572 kgl. brev på at måtte holde vinkælder. – Den mangesidige livsvisdom som fremgik af så forskelligartede virkefelter nedlagde K. i et forfatterskab, hvoraf de af Lyschander nævnte Annales Coldingenses er tabt. Det samme gælder en række oversættelser af latinske og tyske skolekomedier, opført i Ribe 1571–78 (som vi ved af biskop P. Hegelunds kalenderoptegnelser) og i Århus: G. Buchanans "Jephta", G. Rollenhagens "Abraham" og Rud. Walthers "Nabal"; mulig er det den sidste oversættelse der er bevaret foran i Randershåndskriftet (GI. kgl. saml. 194 fol.) med Randers skoles repertoire. I alt fald har denne oversættelse i sin ofte originale fynd og ordsproglige kraft ikke så lidt tilfælles med de to bevarede salmer af K.: Verden, hvad du est svigefuld og Løft op dit Hoved, al Christendom, begge i Hans Thomissøns salmebog 1569 og optrykt i de følgende 200 år; det var den enes anslag og verse-mål, Grundtvig fornyede i sin salme Rejs op dit Hoved, al Kristenhed. K.s salmer er originalere end flertallet af de samtidige, prægede af syvårskrigens uro og efterreformationstidens mørke livssyn, den åndelige bekymring, dybe religiøse overbevisning og etiske kraft; han formåede, siger Erasmus Lætus, "dygtigere end andre at give versene deres rette vægt".