A. Barfod, Aage Immanuel Tang Barfod, 2.2.1878-6.5.1956, departementschef. Født i Ålborg, død på Skt. Lukasstiftelsen i Hellerup, urne på Tibirke kgd. B. blev student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Han blev assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. 1921 blev B. konst. kontorchef i 2. dep., fik kgl. udn. 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. I denne stilling virkede B. i 16 år. Han skulle være faldet for aldersgrænsen i 1948, men efter anmodning af undervisningsminister Hartvig Frisch forblev han i stillingen yderligere ét år. B. blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling, og han har sat sit præg på mange skolelove. Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod B. vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne, og rammerne skulle give god bevægelsesfrihed. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks, og B. måtte væbne sig med tålmodighed. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt, og B. overlod det ganske til ministeren at formulere folkeskolens nye formålsparagraf 1937. Inden for læreruddannelsen søgte B. i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven efter at forsøgsundervisning på seminarierne som B. havde fremskyndet 1948 havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementschefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos B. De vanskelige år har B. beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig varm interesse nærede B. for faget sløjd som han dyrkede i sin fritid. Hans praktiske kunnen inden for dette fag vandt dog større anerkendelse i skolekredse end hans pædagogiske tanker om faget som han lagde frem i bekendtgørelsen af 4.5.1931.

B. var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt B. nærede for de institutioner han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse. –

Familie

Forældre: hospitalsforstander, exam.jur. H. P. B. (1834–92) og Marie C. Tang (1840–1928). Gift 15.9.1915 i Kbh. (Holmens) med Inger Marie Hammer, født 28.7.1884 i Kbh. (Frue), død 27.7.1967 i Tibirke, d. af premierløjtnant i marinen, senere kommandør Regnar H. (1855–1930) og Fanny E. Hedemann (1860–1946).

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1928. K.2 1943. SK. 1950.

Ikonografi

Mal. af E. Dalberg, 1936. Mal. af Helge Frederiksen, 1948. Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1896, 1926 2. Folkeskolen 1948 nr. 5 66f; 1956 nr. 21 587. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig