Aage Svendsen, 8.2.1880-29.4.1974, departementschef. Født i Kbh. (Pauls), død sst. (Garn.), begravet sst. (Ass.). S. blev student fra Lyceum 1897, cand.jur. 1903 og var sagførerfuldmægtig og juridisk manuduktør til 1909. Fra 1905 var han tillige fungerende assistent i justitsministeriet, fik fast ansættelse 1907, blev fuldmægtig og ekspeditionssekretær 1915. kontorchef 1919 og var departementschef 1925–50. S. virkede i justitsministeriet gennem 45 år og oplevede det for departementschefer sjældne at holde 25 års jubilæum i stillingen. Han ansattes under justitsminister P. A. Alberti og tjente under samtlige justitsministre til og med N. Busch-Jensen og blev i ministeriet en institution der forbandt den gamle fine Slotsholmsatmosfære fra århundredets begyndelse med den nye udvikling der indledtes med retsreformen 1916 I besiddelse af betydelige kundskaber og megen indsigt trængte han let og hurtigt ind til kernen i de mange problemer han stilledes over for Han havde en legendarisk flid og en usædvanlig hukommelse. Lighed for loven skulle følges af ligevægt i afgørelser. En afgørelse måtte ikke være i konflikt med tidligere bestemmelser medmindre lovgivning eller ændrede samfundsforhold betingede det. Af væsen var han kølig og stilfærdig, men med åbent sind og lydhør over for nye synspunkter og tanker. Dertil kom forhandlingsdygtighed og betydelig formel evne. I særlig grad interesserede S. sig for familieret og børnelovgivning. 1909 blev han sekretær, 1910 ekspeditionssekretær ved overvær-gerådet og var 1916–19 fungerende formand for rådets afdeling for jyske sager. 1919–34 sad han i den skandinaviske familieretskommission og i tidens løb som medlem af eller formand for en række minisierielle udvalg og kommissioner. Af hans øvrige hverv skal nævnes at han var ministeriets tilforordnede ved Finsens institut 1921–27, ved Husmandsbrandkassen 1920–26 og ved Kbh.s brandforsikring 1926–51 og sad i styrelsen for Nordisk administrativt forbund og De nordiske juristmøder. 1947–50 var han medlem af udvalget for nordisk lovsamarbejde. Da regeringen ophørte at fungere ved tyskernes indførelse af krigsretstilstand 29.8.1943 stod S. som øverste leder af justitsministeriet. Et påtrængende problem var videreførelse af love der udløb og tilvejebringelse af nødvendige nye lovbestemmelser. S. var i departementschefernes drøftelser herom den der formulerede regler og afgrænsninger for anvendelsen af lovanordninger, en fremgangsmåde der ikke havde fortilfælde i statsretton, men var affødt af de ekstraordinære forhold og accepteret af de politiske partier. Efter tyskernes opløsning af det danske politi 19.9.1944 fik S. etableret de kommunale vagtværn der fungerede i besættelsestidens seneste del. Uden de magtmidler der normalt er til rådighed for justitsministeriet var de sidste måneder af besættelsen forløbet uden fuldstændigt sammenbrud, og S. kunne 5.5.1945 igen indtage posten som departementschef under en parlamentarisk ministers ansvar. Den sidste del af hans embedsperiode blev optaget af retsopgøret efter krigstiden og tilpasning af lovgivning og administration til den nationale og internationale genopbygning. Efter sin afgang som departementschef fortsatte S. sit virke på to områder der havde hans særlige interesse. Han var 1908 indtrådt i bestyrelsen for Studentersamfundets retshjælp for ubemidlede og fortsatte i styrelsen til 1966. I direktionen for det Classenske fideikommis var han indtrådt 1935, var administrerende direktør 1946–67, og udtrådte af direktionen 1970. Han var da 90 år. – S. var medudgiver af T. Hindenburgs Juridisk Formularbog, 5.-9. udg. 1919–56.

Familie

Forældre: instrumentmager, kaptajn i Kbh.s borgervæbning Axel Christian S. (1830– 93, gift 1. gang 1862 med Maren Emilie Petersen, 1839–76) og Anna Hanna Lublin (1845–96). Gift 1.12.1925 i Kbh. (Matth.) med Margrethe Riber, født 6.8.1883 i Svendborg, død 27.8.1966 i Kbh. (Garn.), d. af købmand, senere norsk vicekonsul Ludvig R. (1850–1933) og Berta C. W. Baagøe (1857–1934).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1926. K2. 1929. K1. 1936. S.K. 1947, i diamanter 1967.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1950 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1897, 1926 158f. Jørgen Hæstrup: ... til landets bedste I–II. 1966–71. K. Asbæk i Berl. tid. 30.4.1974. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig