Finn Hoskiær, 11.11.1875-3.2.1958, departementschef. Født i Ørsted på Fyn, død på Frbg. H. blev student fra Østerbro latin- og realskole i Kbh. 1893. I hans barndom var faderen godsinspektør på Krengerup med store skovdistrikter og H. begyndte efter studentereksamen forststudier, men skiftede 1895 til jura, blev cand.jur. 1901 og tog translatøreksamen i fransk 1906. Han var by- og herredsfogedfuldmægtig i Frederikssund 1901–03 og ansattes 1904 i ministeriet for offentlige arbejder, blev fuldmægtig 1911 og ekspeditionssekretær 1913. Næste trin i hans karriere var en kontorchefpost 1915 i DSBs generaldirektorat hvor han 1919 blev generalsekretær og 1925 chef for personaleafdelingen. 1926 vendte han tilbage til ministeriet som departementschef og virkede på denne plads til 1945. Ved trafikministeriets udskillelse fra offentlige arbejder blev han tillige dets departementschef 1942–45. Hans tid som departementschef blev praktisk taget af samme varighed som tiden der gik fra hans ansættelse til han nåede topposten. Da der i den forbindelse engang blev talt om at en sådan karriere forudsatte evne og duelighed føjede han med lune og realitetssans til at karriere også forudsatte at den rette mand døde i rette tid. H. var som embedsmand korrekt, men ingen stiv bureaukrat. Han havde evne til at tilpasse sig mennesker og nye forhold under de hastige omskiftelser der ikke mindst på kommunikationens område fandt sted i hans tid. Han begyndte i ministeriet i jernbanernes og telegrafens storhedstid, sad i repræsentantskabet for Sydfynske Jernbaner 1922–26, var formand for De danske Privatbaners fællesudvalg 1926–45 og var i bestyrelsen for Store Nordiske Telegrafselskab fra 1929 og i dets Holding Co.s bestyrelse fra 1941. Men i samme periode var ministeriets arbejde i betydelig grad samlet om vej- og brobygning, foranlediget af bilismens vækst og den konkurrence banerne dermed udsattes for. Som Danmarks repræsentant 1927–45 i Commission Internationale de Navigation Aérienne var han med i planlægningen af den internationale lufttrafik mens lufthavnsanlæg og indenlandsk lufttrafik opbyggedes herhjemme. Som formand for udvalget der forestod opførelsen af "Stærekassen" i Kbh. havde han andel i Det kgl. teaters Ny scene og skaffede plads til statsradiofoniens studier og dermed til konkurrenten til telegrafen. Han og udvalget blev voldsomt angrebet for byggeriet af Stærekassen. "De ville have hængt os hvis rebet havde kunnet holde", sagde han senere, men "vi løste den opgave der var overdraget os så godt som overhovedet gørligt". Under anden verdenskrig var H. medlem af regeringens beskæftigelsesråd og havde 29.8.1943–5.5.1945 ledelsen af sine ministerier uden parlamentarisk ansvarlig minister. Han indledte under departementschefstyret lovanordningspraksis med lovanordning om forlængelse af vægtafgift af ikkebenzindrevne biler 25.9.1943.

Familie

Forældre: byfoged, politimester Preben H. (1845–1909, gift 2. gang 1884 med Petri Elfride Lagoni, (1856–1945) og Caroline Marie Magdalene Lagoni (1852–83). Gift 1. gang 16.8.1902 i Kbh. med Karen Margrethe (Kamma) Berthelsen, født 28.12.1883 i Kbh., d. af premierløjtnant Palle B. (1857–1920) og Olida S. Baadsgaard (1858–1918). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 4.2.1911 i Kbh. (Garn.) med Agnes Gerda Holbek, født 24.1.1887 i Kbh., død 18.7.1979 på Frbg., d. af oberst Niels Vilhelm Sofus H. (1857–1937) og Agnes Baadsgaard (1864–1917).

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1922. K.2 1928. K.1 1935.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1945 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 4.2.1958. Politiken s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig