Dansk Biografisk Leksikon

Frederik Graae

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frederik Graae, Christian Frederik Anton Hastrup Graae,  5.7.1875-11.6.1948, departementschef. Født på Vokstrupgård, Esbønderup sg, død ved Hals barre, begravet i Skæve. G. blev student fra Fr.borg statsskole 1893, cand.jur. og sagførerfuldmægtig i Kbh. 1900 og fuldmægtig hos straffedommeren i Frbg. birk 1901. Som kst. forhørsdommer ledede han den ene af politirettens afdelinger 1909-19, da han udelukkende helligede sig arbejde under undervisningsministeriet. Han havde ansættelse i ministeriet for kirke- og undervisningsvæsnet fra 1902 som assistent, blev fuldmægtig 1910, ekspeditionssekretær 1913 og tjenstgørende i kirkeministeriet 1916 da det udskiltes fra undervisningsområdet. 1918 blev han kontorchef i kirkeministeriet, overgik 1919 til undervisningsministeriet som kontorchef og var departementschef 1925-45. – Som kontorchef var han 1920 ministeriets delegerede i sønderjyske spørgsmål og 1924 ministeriets repræsentant i dansktyske skoleforhandlinger. Som departementschef var hans sagsområde den højere og videregående undervisning, teatre, kunstsamlinger, forfatterspørgsmål og andre kulturelle aktiviteter. Han sad i kommissioner og udvalg om mange nyskabelser. Således blev i hans tid det nye nationalmuseum taget i brug, Rigshospitalet udvidet, universitets byen på Nørre fælled planlagt, Det kgl. teater reorganiseret, Kbh.s universitets ledelse omorganiseret og universitetsbiblioteket på Tagensvej i Kbh. opført. G. var formand for universitetssamvirket i Århus, sad i kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland og redigerede Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark 1925-40. Han var delegeret ved Rom-konferencen 1928 om revision af Bernerkonventionen og 1929-31 formand for den kommission der efter den nye Bernerkonvention forberedte den nye lov om forfatter- og kunstnerret 1933; endvidere formand for udvalget der udformede regler for undervisningsministeriets tilsyn med overholdelse af droit morale bestemmelserne og for udvalget der forberedte loven om kontrakter om dramatiske værkers og musikværkers opførelse. Endelig var han med til at iværksætte det arbejde der skulle forberede en fælles nordisk ophavsretslovgivning som dog først realiseredes efter hans embedstid. For denne betydelige indsats for forfatter- og kunstnerret hædrede kunstnere ham ved hans afgang fra ministeriet ved at lade en medalje præge til hans ære. G.s store arbejdsevne og den lethed han havde ved arbejdet gjorde det muligt for ham at tage initiativer og yde en indsats uden for det departementale område. Han var direktør for Det søsterlige velgørenhedsselskab 1921-45, formand for Jyllands herregårdsmuseum på GI. Estrup 1930-45, for Dansk radiohjælpefond 1929-45 og for Det danske selskab 1940-45, og sad i bestyrelsen for Rask-Ørsted fondet 1929 5 og for Ny Carlsberg glyptoteket 1933-45. Desuden ydede han en indsats for sin stands organisation som bestyrelsesmedlem i ministerialforeningen 1923-30 og var næstformand dér og i Statsembedsmændenes samråd 1928-30. – G. kunne virke kølig og korrekt embedsmandsmæssig, men havde menneskekundskab, forhandlingsevne og lyst og vilje til at overvinde vanskeligheder. Navnlig det sidste fik han brug for fra 29.8.1943 til 5.5.1945 da han sammen med andre departementschefer havde ekstraordinære beføjelser og måtte administrere på eget ansvar uden ministre som parlamentarisk ansvarlige ledere. G. havde som ganske ung drømme om at blive landmand og drømmen virkeliggjorde han efter sin afgang fra ministeriet gennem erhvervelse af en ejendom i Vendsyssel nær Dybvad. På rejse hertil fra et besøg i Kbh. omkom han og hans hustru ved Ålborgbåden S/S Københavns minesprængning ved Hals barre 11.6.1948.

Familie

Forældre: proprietær, cand. jur., senere forstander for åndssvageanstalten Lille Mosegård Gustav Adolph G. (1843-1929) og Johanne Hastrup (1851-1939). Gift 4.10.1904 i Hillerød med Christiane Kirstine Henriette Winkel, født 13.9.1879 i Silkeborg, død 11.6.1948 ved Hals barre, d. af cand.polyt., ingeniør og entreprenør, senere godsejer Søren W. (1841-1921) og Marie E.Kabell (1843-1921).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1926. K.2 1929. K.1 1936. S.K. 1946.

Ikonografi

Mal. af Olga Seeberg, 1917. Bronzebuste af Siegfried Wagner, 1932. Medalje af Johs. Bjerg, 1945. Mal. af H. Vedel, 1946 (undervisningsmin.). Dødsmaske. Foto.

Bibliografi

Politiken og Berl. tid. 12.6.1948. Jørgen Hæstrup:... til landets bedste- 1-11, 1966-71. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Dybvad
hovedgård ( sædegård ) 6 km syd for Odder. Dybva ...Artikel i Den Store Danske
departementschef
leder af et departement . ...Artikel i Den Store Danske
herregårdsmuseum
et kulturhistorisk museum, indrettet på en herregård ...Artikel i Den Store Danske
kunstnerret
lovbestemt eneret , dvs. ophavsret , til at råde o ...Artikel i Den Store Danske
Esbønderup
se Kirke Esbønderup . ...Artikel i Den Store Danske
Rigshospitalet
sygehus i København, der ved sin indvielse i ...Artikel i Den Store Danske
Carlsberg
koncern, der hovedsagelig fremstiller øl og l ...Artikel i Den Store Danske
Bernerkonventionen
international overenskomst vedrørende beskyttelse af ...Artikel i Den Store Danske
kontorchef
stillingsbetegnelse for en offentligt ansat el ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HLars
18/07/2011
  • Læst 775 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki