V.F. Johnsen

V.F. Johnsen, Vilhelm Ferdinand Johnsen, 24.9.1788-7.10.1879, departementschef. Født i Kbh. (Helligg.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). J. blev student 1803 fra Borgerdydskolen i Kbh. og allerede tre år efter cand. jur., manuducerede derefter til juridisk eksamen og blev 1807 kopist i finanskollegiets sekretariat, 1809 tillige i skatkammeradministrationen. 1811 blev han fuldmægtig i rentekammerets danske og norske kancelli, overtog 1819 afviklingen af tabelkontorets forretninger, blev 1821 assessor i statsgældsdirektionen, 1831 medlem af samme, 1839 medlem af pensionskassedirektionen, og 1848 da ministerierne trådte i stedet for kollegierne departementschef i finansministeriet (departementet for statsaktiverne) fra hvilken stilling han først 1872 tog sin afsked. – I hele sin usædvanlig lange tjenestetid varetog han sin gerning med punktlighed og nidkærhed; han kendte som få finansforvaltningens detaljer, og med stor dygtighed deltog han i ordningen af statens regnskabsvæsen – forordningerne herom af 8.7.1840 er.således væsentligt hans arbejde Også uden for hans embedsvirksomhed blev der i stor målestok lagt beslag på hans arbejdskraft. Staten benyttede ham i en række kommissioner, bl.a. kommissionen om nogle offentlige fabrikkers og manufakturinstitutters ophævelse (1817), om de på landet hvilende kommunebyrder (1819), om statsbalancen (1820), om den danske gejstligheds kår (1822), om Øbjerggård og Kjøngs fabrik (1831), om det statistiske tabelværk (1833). Endvidere var han 1831–39 præsident i Det danske landhusholdningsselskab og fra 1850 meddirektør i Wilhelminestiftelsen. Allerede 1826 var han blevet meddirektør ved den Reiersenske fond, og her virkede han til sin død, altså over 50 år, levende påskønnet, navnlig af Danmarks industridrivende. – J. var en usædvanlig elskværdig og imødekommende personlighed der bestandig stræbte efter at gøre så megen nytte som muligt, lige venlig og lige hjælpsom mod alle uden hensyn til at han selv steg til høje embeder. For slægt efter slægt stod "Gamle J." omgivet af en sjælden sympati. Han bevarede til det sidste en udpræget beskedenhed der bl.a. hindrede ham i at modtage udnævnelse som kabinetssekretær hos Christian VIII. – Sekretær 1815. Virkelig justitsråd 1822. Virkelig etatsråd 1828. Konferensråd 1841. Gehejmekonferensråd 1867.