Joachim Wasserschlebe

Joachim Wasserschlebe,  1.5.1709-13.3.1787, deputeret, kunstsamler. Født i Salzwedel, død på Klusgård ved Flensborg, begravet i Bov. W. studerede oprindelig i Leipzig og Halle og kom omkring 1731 til Paris hvor han blev privatsekretær hos den danske gesandt grev Werner v. der Schulenburg. Senere knyttede han sin skæbne til J. H. E. Bernstorff, da denne 1744-50 virkede som dansk gesandt i Paris, og han blev efterhånden ganske uundværlig for Bernstorff. Ikke alene var han hans mellemmand under forhandlinger med forskellige franske kunstnere, men han var ligeledes hans trofaste medhjælper under arbejdet. Således udarbejdede han 1748 et udkast til et konsularreglement efter fransk mønster der blev gennemført 1749, og som gjorde det til en pligt for skipperen at anmelde sig hos konsulen. W. havde med årene erhvervet et intimt kendskab til franske forhold, og da han både havde politisk begreb og var vel underrettet kunne han på det diplomatiske område være Bernstorff til stor nytte. Ganske naturligt ønskede Bernstorff efter sin udnævnelse til udenrigsminister at hjemkalde W., og denne havde intet imod at forlade sit kære Paris når en fremtid i Bernstorffs nærhed vinkede. 1752 udnævntes W. til sekretær i tyske kancelli, og i henved tyve år var han Bernstorffs højre hånd i alle sager der vedrørte handel og søfart. Derimod fik han ingen større indflydelse på de egentlige diplomatiske sager som Bernstorff helst afgjorde på egen hånd. 1753 modtog W. stillingen som direktør for det almindelige vestindisk-guineiske rentesamt generaltoldkammer. Endelig blev han 1768 2. deputeret i generaltoldkammer- og kommerce-kollegiet. Gennem disse forskellige embeder blev W. sjælen i regeringens industripolitik, og med årene lyttede Bernstorff mere og mere til hans råd, ligesom han blev det naturlige mellemled mellem de forskellige projektmagere der søgte regeringen om understøttelse og ministrene A. G. Moltke og Bernstorff.

Ved siden af sin embedsgerning indtog W. en fremtrædende plads inden for familien Bernstorff. Han var husvennen hvis gode råd man lyttede til i afgørende øjeblikke, og han var Bernstorffs rådgiver når det drejede sig om indkøb af kunstværker og bøger. Hans intime kendskab til fransk kunsthåndværk og til franske kunstnere bevirkede at Bernstorffs hjem i Kbh. og på Bernstorff slot blev smykket med arbejder af fransk oprindelse. Endvidere var han en lidenskabelig havedyrker der ofrede betydelige beløb på indkøb af sjældne planter og frø. Da Bernstorff 1770 fjernedes fra sine embeder, ophørte ligeledes W.s embedsgerning i Kbh. Han købte ejendommen Klusgård ved Flensborg der senere fik navn efter ham, og han sørgede for at der blev anlagt en smuk have omkring huset. I sin parisertid fik W. forbindelse med førende kredse inden for kunsten, og han blev i årenes løb en meget effektiv mellemmand mellem dansk og fransk kunst. Han bistod ved køb af fransk kunst til bl.a. Christiansborg og formidlede at franske kunstnere blev indkaldt til Danmark. Det var således W. der etablerede kontakten til bl.a. J.-F.-J. Saly og N.-H. Jardin, og han virkede utrætteligt for at danske kunstnere, fx Wiedewelt fik det bedst mulige udbytte af deres ophold i Paris.

W.s nære kontakter til franske kunstnere gjorde det endvidere muligt for ham at erhverve en ca. 10 000 blade stor og meget værdifuld samling af især nyere franske kobberstik; en samling der kort tid før hans død erhvervedes til Det kgl. bibl., hvorfra den omkring 1835 overførtes til den nyoprettede kgl. kobberstiksamling. På auktionen efter W. erhvervede biblioteket endvidere en del af hans bogsamling og senere indgik også hans manuskripter og optegnelser. – Kancelliråd 1747. Justitsråd 1751. Etatsråd 1769. Konferensråd 1768.