Cornelius Pedersen Lerche

Cornelius Pedersen Lerche, 31.10.1615-3.1.1681, diplomat, stiftamtmand. Født i Nyborg, død på Nielstrup, begravet i Kbh. (Nic. k.). L. blev student 1633 fra Sorø og studerede derpå bl.a. i Wittenberg (imm. 1634), i Leiden (imm. 1636) hvor han 1637 udgav en Oratio de mari libero, dediceret hans far, og i Padua (imm. 1639). Efter hjemkomsten 1642 fik han Christian IVs tilsagn om en post i tyske kancelli, når han i udlandet havde udvidet sine kundskaber yderligere, især i sprog. En del af de følgende tre år synes han at have tilbragt i Spanien. 1645 blev han sekretær i tyske kancelli. Under Torstensonkrigen forstrakte han kongen med en større sum penge og leverede ham vistnok et skib. 1650–55 var han resident i Madrid hvor hans hovedopgave blev at sørge for betaling af de erstatningssummer som Spanien 1641 og 1649 havde lovet Danmark. 1656 udnævntes han til kgl. råd og var sept. s.å. udset til overordentlig afsending til Wien. 1658–62 var han på ny resident i Spanien, fra 1660 som "ordinarie ambassadør", hvormed sikkert hang sammen, at han juni s.å. adledes. Ved overenskomster af 1661 og 1662 skaffede han Danmark tilsagn om betaling af i alt 364 000 rdl. af den spanske regering, et meget fint diplomatisk resultat. Også for dansk-norske handels-interesser i Spanien virkede han energisk. Efter hjemkomsten synes han at have arbejdet i tyske kancelli, samtidig med at han tilkøbte sig et par godser på Lolland, Nielstrup (1664) og Åsmarke (1667). 1670 blev han kancelli-, 1671 etatsråd. 1672–74 var han medlem af statskollegiet, til hvis gammeladelige flertal han 1672 sluttede sig i rostjenestespørgsmålet. Fra 1672 til sin død var han stiftamtmand over Lolland og Falster og amtmand over Ålholm og Halsted klosters amter samt Nykøbing amt, enkedronning Sophie Amalies livgeding. I L.s gesandttid havde spanske statsmænd rost hans klare forstand, retsind og flid, og de samme egenskaber træder frem i hans amtmandsgerning. Han bragte orden i stiftets kommunale regnskabsvæsen og viste betydelig forståelse af bondestandens kår og klager, selv om det ikke lykkedes ham at realisere sine planer om at skabe større lighed i landgilden. Han efterlod sig en stor bogsamling der bl.a. rummede flere spanske og mauriske håndskrifter. Blandt de borgersønner som i den ældste enevældetid nåede adelskab og store embeder, står hans personlighed som en af de smukkeste.