Frederik Güldencrone

Frederik Güldencrone, Christian Frederik Guldencrone, 3.7.1741-10.11.1788, lensbaron, diplomat. Født på Rethwisch, død i Wien, antagelig, begravet sst. Efter faderens død arvede G. dennes ejendomme, baroniet Vilhelmsborg, Østergård og Moesgård i Jylland samt hans holstenske godser Rethwisch og Breidenbeck. G. blev 1757 indskrevet i gymnasiet i Hamburg og 1761 immatrikuleret på universitetet i Strasbourg. 1765 knyttedes han til tyske kancelli som assessor og medlem af "den ugentlige Session". Herfra blev han foråret 1771 sendt til Stockholm som gesandt. Han påtog sig dermed at følge den Struenseeske politik der, i modsætning til J. H. E. Bernstorffs og A. S. v.d. Ostens, gik ud på at Danmark ikke skulle blande sig i partikampene mellem Hattene og Huerne. Denne ændrede holdning over for Sverige vakte stort mishag hos statsmændene af den ældre skole der i det hele taget var meget forbitrede over at G. havde taget imod udnævnelsen til Stockholm. Således udtalte Bernstorff: "la tache est rude pour un debutant". For G. selv der gerne ville spille en rolle blev det snart utåleligt at skulle være passiv tilskuer til de politiske brydninger i Sverige, og han fik at føle at både den engelske gesandt i Stockholm, John Goodrick, og endnu mere den russiske, Ostermann, så skævt til ham fordi han ikke måtte samarbejde med dem som sædvanligt. Heri skete der dog ret hurtigt en forandring da Struensee presset af forholdenes magt og under påvirkning af v. d. Osten efterhånden nødtes til at nærme sig Rusland og give G. nye instrukser (nov.1771), så at v. d. Osten kunne sige: "Saaledes er lidt efter lidt det gamle System indført igen". Det blev derefter G.s opgave sammen med de russiske diplomater at modarbejde Gustav III så meget som muligt og søge at virke for at partikampene vedblev at holde Sverige i dets svaghedstilstand dg afhængighed af udenlandske indflydelser. Efter Gustav IIIs statskup 19.8.1772 måtte det snart blive G. klart at stemningen hos flertallet af svenskerne var alt for gunstig imod deres konge og den af ham indførte nye statsskik til at det skulle være muligt at skabe et kraftigt parti imod ham. Han må siges her at have set rigtigt på forholdene og i det hele at have givet sin regering et pålideligt billede af disse. Juli 1779 forlod G. Stockholm på orlov, rappelleredes maj 1780 og fik aug.s.å. udnævnelse som gesandt i Skt. Petersborg, men afslog af økonomiske grunde og blev i stedet 1.4.1781 stiftamtmand i Århus og amtmand over Havreballegård og Stjernholm amter. Efter regeringsforandringen 1784 sendte A. P. Bernstorff ham som gesandt til Wien hvor han forblev til sin død. – Det var ikke lykkedes ham under opholdet i Århus at bringe sin godsøkonomi i orden, og ved hans død blev hans bo erklæret fallit. G. ansås almindeligt for en frisindet mand og var blandt de store jorddrotter der 1768 over for generallandvæsenskollegiet stærkt tilrådede gennemførelsen af vidtrækkende landboreformer. – Sønnen Frederik Julius Christian C, 12.3.1765-11.7.1824, der bortset fra 2 1/2 års skolegang på Sorø akademi havde fulgt faderen i udlandet blev 1786 legationssekretær i Wien, men forlod statstjenesten 1789 da han efter faderens død havde overtaget baroniet Vilhelmsborg. S.å. købte han Moesgård ved Århus og 1805 Marselisborg. 1799-1801 var han amtmand over Randers amt, 1804-20 stiftamtmand i Århus. Kammerjunker 1778. Kammerherre 1792. Gehejmekonferensråd 1813. S. K. 1808. DM. 1812. – (F.G.) Kammerjunker 1759. Kammerherre 1766. Gehejmeråd 1779.