Johan Bülow (diplomat)

Johan Bülow, Carl Ernst Johan Bülow, 1.1.1814-6.10.1890, diplomat. Født i Kbh. (Garn.), død på St. Josephs hospital sst., begravet i Vejlø ved Næstved. B. dimitteredes 1830 som artilleriløjtnant fra den militære højskole og trådte 1834 ind i generalstaben. Han blev premierløjtnant 1834 og adjoint i generalkvartermesterstaben 1835. 1838 ansattes han som adjudant hos Kbh.s guvernør, landgrev Vilhelm af Hessen. 1842 blev han kaptajn, og 1848 da han fungerede som dansk militærkommissær ved det svenske hjælpekorps under general Lowenhielm på Fyn, forfremmedes han til major. 1849 og -50 var han stabschef ved divisionen på Als og blev under sidstnævnte års felttog hårdt såret ved Isted. Efter krigens afslutning virkede B. som medlem af den resultatløse grænsereguleringskommission i Rendsborg martsdec. 1851. 1852-57, i hvilket tidsrum han avancerede til oberst, var han dansk militærbefuldmægtiget ved den tyske forbundsdag i Frankfurt. Foråret 1857 udnævntes han til gesandt ved hofferne i Hannover, Oldenburg, Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Strelitz, ligesom han også akkrediteredes som dansk repræsentant ved hansestæderne: Hamburg, Lübeck og Bremen. 1858 blev han generalmajor à la suite. Han overtog juli 1862 den vanskelige gesandtskabspost i Wien hvorfra han tilbagekaldtes ved udbruddet af krigen mellem Preussen-Østrig og Danmark i begyndelsen af 1864. På et tidspunkt da det østrigske kabinet i forening med det preussiske anbefalede oprettelsen af et Slesvig-Holsten som den bedste løsning af den dansk-tyske strid havde B. det besværlige hverv over for den østrigske udenrigsminister, grev Rechberg at føre forsvaret for kundgørelsen af 30.3.1863 og den deraf følgende danskslesvigske fællesforfatning af 18.11. s.å. B. støttede med varme den Hallske regerings politik; thi hvor højt han end satte helstaten foretrak han dog at give slip på de tyske hertugdømmer hvis Slesvig derved uden deling efter nationaliteter kunne bevares for kongeriget, men lige så lidt som andre europæiske diplomater formåede han at lodde dybden i Bismarcks velberegnede politiske skaktræk. 1865 udnævntes han til gesandt ved det engelske hof hvorpå han trådte ud af hæren som generalløjtnant. Han beklædte denne diplomatiske stilling til maj 1880 hvorefter han trak sig tilbage til privatlivet. 1870 hædredes han af universitetet i Oxford med et diplom som dr. jur. - Kammerjunker 1830. Kammerherre 1844.