Dansk Biografisk Leksikon

Marinus L. Yde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Marinus L. Yde, Marinus Larsen Yde,  23.3.1879-19.7.1947, diplomat. Født i Skyum, død i Gentofte, begravet Stift Rosenborgs park, Hamburg. Y. blev udlært som typograf men forlod faget for at blive journalist. 1897-1915 arbejdede han ved forskellige blade og bureauer i provinsen, Kbh. og udlandet. Y. der oprindelig var venstremand sluttede sig 1905 til det nyoprettede radikale parti. Han var en kort tid redaktør af Jydsk Morgenblad sammen med afholdsagitatoren L. Larsen-Ledet men blev så politisk medarbejder ved Politiken indtil 1909. Derefter var han i tre år London-korrespondent til en række nordiske dagblade. 1913 opholdt han sig i San Francisco og året efter i London hvor han efter krigsudbruddet i august 1914 blev medarbejder ved et engelsk telegrambureau. 1915 rejste han tilbage til Kbh., men i april 1916 blev han med udenrigsministeriets indforståelse og finansieret af danske erhvervskredse atter sendt til London for at informere den engelske presse om forholdene i Danmark. Opholdet blev denne gang kortvarigt fordi de engelske myndigheder stadig lagde ham hindringer i vejen så han i august så sig tvunget til at rejse hjem med uforrettet sag. Udenrigsministeriet besluttede nu at bruge hans arbejdskraft og organisationstalent til at reorganisere telegramcensuren der fungerede meget dårligt. Y. løste opgaven med stor dygtighed og ledede censuren til dens ophør i februar 1919. Samtidig fik han i lyntempo genopbygget og udvidet det 1910 oprettede, men næsten hensovne pressebureau. I forbindelse med den forventede reorganisering og modernisering af udenrigstjenesten udarbejdede han i december 1918 en plan om pressebureauets omdannelse til et særligt informationsdepartement i udenrigsministeriet med sig selv som chef. En så stor udvidelse satte ministeriets ledelse sig imod og anbefalede i stedet et mere beskedent bureau, hvis leder fortsat skulle sortere under en af ministeriets departementschefer. Dybt skuffet over den vending sagen havde taget forlod Y. i november 1920 udenrigstjenesten. Da han kort efter fik tilbudt stillingen som generalkonsul i Hamburg accepterede han dog uden tøven og tiltrådte posten i begyndelsen af 1921. I de næste 24 år blev det konsulære arbejde i den store tyske havneby således hans arbejdsfelt. Med bistand af udsendte yngre embedsmænd fra udenrigsministeriet ledede han dette for ham noget fremmedartede arbejde og skabte sig hurtigt en god position i Hamburg. Fra gammel tid havde han sociale interesser og de gav ham ideen til oprettelse af alderdoms- og rekonvalescenthjemmet Stift Rosenborg for danske i Hamburg-distriktet. Han var desuden medlem af forskellige udvalg om fiskerispørgsmål og skrev 1926 bogen Et stort Havfiskeri – et større Danmark. 1929-30 var han formand for statsministeriets udvalg for nye markeder og blev 1933 medlem af socialministeriets udvandringsudvalg.

Alt tydede således på en succesrig embedsmandskarriere i udenrigstjenesten. Men ved nazisternes magtovertagelse i Tyskland 1933 skete en alvorlig ændring. Y. var ikke og blev aldrig nazist men hans bestræbelser for at komme på god fod med de nye magthavere i Hamburg, især rigsstatholderen Karl Kaufmann og dennes statssekretær G. Ahrens, førte ham efterhånden længere ud end hans tjenstlige pligt krævede. Han gjorde sig til talsmand for en positiv dansk holdning over for det nazistiske Tyskland. Efter den tyske besættelse af Danmark april 1940 blev chefen for Wehrkreis X i Hamburg-området, generalløjtnant E. Ludke, udnævnt til øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark. Da Lüdke var en god bekendt af Y. fik denne af udenrigsminister P. Munch lov at rejse til Kbh. og arrangere en frokost for at introducere generalen hos ledende danske politikere og embedsmænd. I et referat af 5.7.1940 redegjorde Y. for frokostens forløb og benyttede samtidig lejligheden til på ny at agitere for en ændret dansk holdning. Tre dage senere fandt udenrigsministerskiftet sted da Erik Scavenius afløste dr. Munch. Scavenius kendte Y. fra årene 1916-20 og påtænkte nu at udnytte Y.s forbindelser med det nye Tyskland ved at lade ham afløse gesandt Herluf Zahle i Berlin. Men Munch og vistnok også den tyske gesandt v. Renthe-Fink frarådede det, og Scavenius opgav hurtigt tanken. I det første ministermøde 8.7. nøjedes Scavenius med at foreslå at man i højere grad gjorde brug af Y.s forbindelser og forbedrede hans status med en gesandttitel. Derefter blev Y. sendt hjem til Hamburg. Kort efter blev han beordret tilbage til Kbh. hvor han forblev til 22.8. I den tid deltog han i udenrigsministerens interne møder med direktøren og afdelingscheferne. På et af disse møder opstod tanken om at oprette en ny dansk-tysk forening og Y. blev sat til at realisere ideen som han vistnok var ophavsmand til. Men dermed var hans rolle i det væsentlige udspillet. Scavenius blev hurtigt træt af ham, og resten af besættelsen måtte han tilbringe i Hamburg hvor han under de store allierede luftbombardementer i juli 1943 måtte se hele generalkonsulatet og sit hjem med indbo brænde op. Rygterne om hans nazivenlighed mindskedes ikke i disse år, og efter den tyske kapitulation i maj 1945 blev der fra dansk side rettet en så skarp kritik mod ham, at han i juni måned blev kaldt hjem for at redegøre for sine forhold. Han vendte ikke tilbage til Hamburg men valgte at indbringe sin sag for tjenestemandsdomstolen. Inden dennes afgørelse faldt søgte han i nov. 1946 om sin afsked. Den bevilligedes pr. 31.1.1947 hvorefter tjenestemandssagen bortfaldt. Y. boede de sidste år i sin villa i Ordrup og døde efter et ulykkestilfælde i juli 1947. Han var en begavet og dygtig mand med mange interesser og en betydelig arbejdskraft. Men hans stærke temperament og impulsivitet i forbindelse med en betydelig ærgerrighed og en selvbevidst optræden gjorde ham upopulær i vide kredse. Hans holdning over for de nye tyske magthavere var sandsyndligvis mere et ud tryk for opportunisme end for egentlig nazivenlighed.

Familie

Forældre: mølleejer Lars Wilhelm Y. (1855-89) og Ane Østergaard (1850-1929). Gift 29.3.1919 i Valby med Karin Sophie Johanne Jensen, født 8.10.1896 i Helsingør, død 19.5.1977 i Hillerød, d. af snedkermester Albert Julius J. (1867-1918) og Sophie Juliane Dorothea Kanstrup (1871-1959, gift 2. gang med dyrlæge, borgmester C. C. Anderson, Minnesota, USA, død senest 1945).

Udnævnelser

R. 1918. DM. 1923. K2. 1930. K1. 1942. -Titel af gesandt 1940.

Ikonografi

Mal. af E. Saltoft, brændt 1943. Foto.

Bibliografi

Beretn. til folketinget afgivet af de nedsatte kommissioner i henhold til grundlovens § 45 [den parlamentariske kommission] IV-V, 1948; X-XI, 1949-51; XIII, 1954. -Th. Hauch-Fausbøll i Berl. aften 30.12.1953 (om slægten). Einard Skov i Politiken 22.3.1939; sst. 20.7.1947. L. Larsen-Ledet: Mit livs karrusel IV, 1949 41-61. P. Munch; Erindr. IV-VIII, 1963-67. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius II, 1973. Henrik S. Nissen: 1940. Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken, 1973 254. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Herluf Zahle
14.3.1873-4.5.1941, dansk diplomat. Zahle ble ...Artikel i Den Store Danske
ministermøde
uformelt ugentligt møde mellem en dansk regerings mi ...Artikel i Den Store Danske
L. Larsen-Ledet
Lars Larsen-Ledet , 10.9.1881-10.7.1958, dan ...Artikel i Den Store Danske
impulsivitet
(se impulsiv ), det at være impulsiv. ...Artikel i Den Store Danske
P. Munch
Peter Rochegune Munch , 25.7.1870-12.1.1948, ...Artikel i Den Store Danske
generalløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
journalist
medarbejder ved nyhedsbureau, dagblad, fagbla ...Artikel i Den Store Danske
opportunisme
handlemåde, hvor man tilpasser sig den øjeblikkelige ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
FTBF
18/07/2011
VSj
18/07/2011
  • Læst 623 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki