Nicolaus Nissen

Nicolaus Nissen, Georg Nicolaus Nissen, 22.1.1761-24.3.1826, diplomat, forfatter. Født i Haderslev, død i Salzburg, begravet sst. (Sebastian Friedhof). N. blev fra 12-års alderen opdraget hos sine to morbrødre. Først hos provst Vilhad Zoëga i Møgeltønder hvor han lærte fætteren Georg Zoëga at kende og derefter hos postkasserer og justitsråd Georg Zoëga i Kbh. 1778 blev N. student fra Kbh.s univ. og 1781 fuldmægtig i generalpost-amtet på onkelens kontor. 1790 forlod han postvæsenet for at indtræde i udenrigstjenesten. Han sendtes s.å. som kancellist til gesandtskabet ved den tyske rigsdag i Regensburg, men forflyttedes 1793 til den mere betydelige stilling som legationssekretær ved gesandtskabet i Wien. 1802 blev han legationsråd og tre år senere chargé d'affaires indtil han 1810 efter eget ønske hjemkaldtes. Han forlod nu udenrigstjenesten og udnævntes til censor ved de politiske aviser i Kbh. Maj 1820 måtte han på grund af svigtende helbred lade sig pensionere. Kort efter rejste han til udlandet og tog fra efteråret 1824 sammen med hustruen fast ophold i Salzburg hvor han døde i marts 1826. – N. havde kunstneriske interesser og skrev i ungdommen digte og skuespil i tidens følelsesfulde stil, men uden kunstneriske kvaliteter. Interessen for musik var formentlig årsagen til at han i Wien 1797 lærte W. A. Mozarts 35-årige enke Constanze at kende. Året efter flyttede de sammen, men hun blev først i juli 1809 hans ægteviede hustru, måske fordi han ikke turde gifte sig under sin stand før han havde sikkerhed for at kunne forlade diplomatiet. Fra 1798 varetog han hendes interesser der navnlig bestod i salget og offentliggørelsen af Mozarts efterladte værker. Desuden tog han sig af Constanzes og Mozarts to sønner hvis opdragelse og uddannelse lå ham meget på sinde. Der bestod altid det smukkeste forhold mellem sønnerne og stedfaderen.

Når N.s navn stadig lever skyldes det dog biografien om W. A. Mozart som han skrev i årene 1824-26 og som stadig har selvstændig værdi på enkelte punkter. Den bygger for en væsentlig del på den rige, men dengang ukendte brevskat fra familien Mozart som Constanzes svigerinde i Salzburg, Nannerl (Maria Anna Mozart, gift von Berchtold zu Sonnenburg) lå inde med. N. lærte denne brevsamling at kende da han og hustruen i september 1824 besøgte Salzburg på gennemrejse fra Norditalien til Tyskland. Nannerl fattede straks tillid til N. og overlod ham brevene hvis fremdragelse og bevarelse således for en væsentlig del skyldes ham. Da han døde før manuskriptet var helt færdigt sørgede hans enke for at få det afsluttet, trykt og udgivet i foråret 1829, selvom der står 1828 på titelbladet (faks. udg. 1964). Lægen J. H. Feuerstein fra Sachsen bistod hende i dette arbejde, men bedrog hende for en del af salgsindtægterne. Hun, der i sin første enkestand havde gjort et stort personligt arbejde i årene efter 1791 for at bringe Mozarts værker frem uden for Østrig og som gennem udgivelsen af biografien havde sat sine to ægtefæller et æresminde, ligger begravet i Salzburg med sin anden mand. – Etatsråd 1810.