William Borberg er den mellemste af fem begavede brødre, blev student fra Metropolitanskolen 1904. Han havde udprægede videnskabelige interesser og kastede sig først over psykologien der på det tidspunkt fremstod som den store, nye videnskab. Men praktiske overvejelser førte ham til nationaløkonomien, og han blev cand.polit. 1911.

Endnu efter sin embedseksamen var han i tvivl om sit rette valg og kunne i nogle år indtil første verdenskrigs udbrud tilegne sig alsidige kundskaber under studierejser i Europa og det fjerne Østen. Da han kom hjem tog han imidlertid 1915 en stilling som sekretær ved Grosserer-societetets komité og gled herfra ind i udenrigsministeriet som leder af kontoret for dansk udenrigshandel 1916–1919. Da udenrigstjenesten efter verdenskrigen skulle reorganiseres, blev Borberg 1920 sekretær for kommissionen til reformens gennemførelse, og da den nye lov var vedtaget blev han 1921 kontorchef i udenrigsministeriets politisk-handels-politiske afdeling. 1926 blev han legationssekretær i London, men allerede 1928 blev han Danmarks delegerede ved Folkeforbundet i Geneve og dermed startede hans betydningsfulde indsats i dansk diplomati, først gennem 12 år ved Folkeforbundet til dettes sammenbrud ved den anden verdenskrigs udbrud, og derefter – efter i besættelsestiden at have været til rådighed for ministeriet – fra 1947 til sin afsked 1956 som Danmarks faste delegerede ved Forenede nationer (FN) i New York, fra 1952 med rang som ambassadør.

Gennem mere end 20 år var Borberg dansk diplomatis førstemand i verdensorganisationerne Folkeforbundet og Forenede nationer, og gennem turnusordningen for de mindre staters repræsentation faldt det i Geneve i årene 1933–36 i hans lod at være medlem af Folkeforbundsrådet og tyve år senere af FN's sikkerhedsråd for hvilket han en kort tid var formand. Inden for begge disse perioder lå nogle højdepunkter i verdensorganisationernes aktive bestræbelser for at imødegå fredsbrud – i trediverne sanktionspolitikken over for Mussolinis krig i Abessinien, i halvtredserne USA's intervention i Koreakrigen i FN's navn. I kraft af sine store kundskaber, sin erfaring i det mellemfolkelige samarbejdes teknik og sine personlige karakteregenskaber opnåede Borberg efterhånden overordentlig anseelse inden for det internationale diplomati. I forholdet til de danske regeringer han tjente var han den loyale og stilfærdige embedsmand hvis navn sjældent kom offentligt frem.

De stærke videnskabelige interesser, især for psykologi og sociologi der i ungdommen havde været bestemmende for Borbergs første studievalg bevarede han livet igennem, og arbejdet i de mellemfolkelige organisationer gav dem en speciel og original retning. Han blev stadig mere overbevist om at det gennem et øget samvirke mellem forskellige videnskabsgrene og en rationel udnyttelse af de videnskabelige muligheder ville kunne lykkes at løse mange af de store internationale problemer. Han forestillede sig at der kunne føres opsyn med det menneskelige materiale i den store politik for dermed at forebygge farlige irrationelle beslutninger. Da han i en tale 1954 ved en stiftelsesfest i Valley Forge instituttet for hjertesygdomme foreslog mentalundersøgelser af ledende statsmænd, nødvendigvis før de blev ledende, vakte det opsigt verden over fordi Borberg på dette tidspunkt var formand for FN's sikkerhedsråd. Hvad der måske blev umiddelbart opfattet som en refleksion over Borbergs erfaringer med nogle samtidige statsmænd var imidlertid principielle tanker der allerede i forvejen var kendt verden over af mentalhygiejnikere på hvis kongresser og i hvis tidsskrifter Borberg i tiåret forud havde været en anerkendt gæst. Da 500 mentalhygiejnikere fra 25 lande 1957 holdt årsmøde i København var Borberg der året forud var gået i retræte kongressens ærespræsident, og i sin åbningstale fik han for sidste gang lejlighed til offentligt at udvikle sine tanker om mentalhygiejnens betydning for den politiske udvikling i verden. Borbergs videnskabelige tanker er kommet til udtryk i artikler i internationale tidsskrifter og i foredrag på de mentalhygiejniske verdenskongresser bl.a. i Detroit, Toronto og Kbh. En almen sammenfatning findes i Bulletin of the World Federation for Mental Health, London 1951, gengivet i dansk oversættelse i Information 31.12.1951.

Familie

Forældre: læge Niels Christian B. (1835–96) og Dorothea (Thea) Caroline Amalie Ernestine de Hofman-Schmidth (1858–92). Ugift. – Bror til N. C. B. og Svend B.

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1922. K.2 1931. K.1 1949. SK. 1956.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Slægtebog over familien Borberg, 1944. Berl. tid. 12.8.1957. Berl. aftenavis 17.5.1958. Viggo Sjøqvist: Danmarks udenrigspolitik 1933–40, 1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig