Carl Pontoppidan

Carl Pontoppidan, 27.9.1748-22.8.1822, handelsdirektør, nationaløkonomisk forfatter. Født i Bergen, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Ved faderens død drog P. til Island hvor han 1766 blev volontær, 1769 assistent ved den dengang under Det almindelige handelskompagni drevne islandske handel. Da handelen 1774 gik over til at blive drevet for kgl. regning, udnævntes han til overkøbmand i Kbh. Da flere handelsselskaber 1781 sammensmeltedes til den kgl. grønlandske, islandske, finmarkske og færøske handel, blev P. administrerende direktør for den islandsk-finmarkske afdeling; men den hele sammenslutning fungerede ikke tilfredsstillende og ophævedes allerede 1788. P.s indgående kendskab til alle forhold vedrørende Islands handel og fiskeri gjorde ham til selskrevet medlem af kommissionen af 16.2.1785 til undersøgelse af Islands almindelige væsen og af den 17.1.1787 oprettede islandske handels realisationskommission. Året efter blev han udpeget som medlem af Den kgl. grønlandske handels kommission, hvis formål var en liberalisering af virksomheden i Grønland. Som tilhænger af en mere liberal økonomi i almindelighed måtte han beklageligvis tilråde at udskyde en friere handel på det område, indtil befolkningen blandt andet gennem en forbedret skoleundervisning nåede frem til forståelse af pengeøkonomi, opsparing, erhvervelse af ejendom og formue og bosatte sig fast. 1790-91 var han associeret den administrerende direktion for Den kgl. grønlandske handel. Efter fornyelsen af denne institutions koncession blev han 1800 igen knyttet til dens administration som decisor og tog aktivt del i blandt andet oprettelsen af det grønlandske kreditseddelsystem og koppevaccinationskampagnerne. Hans ideer satte på forskellig vis reformprojekter i gang, selv om hans liberaliseringsønsker igen led skibbrud. Krigen 1807-14 satte en stopper for reformerne, og bagefter magtede han ikke at videreføre sin grønlandske politik. Desuden havde en helt ny virkekreds åbnet sig for ham, da han 1791 blev vicerådmand i Kbh. Med særlig iver helligede han sig byens kommunal- og fattigvæsen, og 1804 udnævntes han til virkelig rådmand. Ved siden af sine rent administrative hverv fik han tid til at udfolde en stor og omfattende forfattervirksomhed, ligesom hans arbejdskraft blev taget stærkt i brug ved forskellige kommissionsarbejder. Foruden specielle værker om hval- og robbefangst (1785) og det danske fiskeriselskab (1801) udgav han omfattende og nyttige samlingsværker som Samlinger til Handels-Magazin for Island, 1787-88, Det Finmarkske Magazins Samlinger, 1790 og Magazin for almeennyttige Bidrag til Kundskab om Indretninger og Forfatninger i de Kongl. Danske Stater I-II, 1792-93 hvis 3. bind omhandlende Kbh.s fattigvæsen brændte på et enkelt eksemplar nær i branden 1795. – Rang med agenter 1776. Justitsråd 1784. Etatsråd 1814.