Gothard Albert Braem, 11.2.1710-17.1.1788, militær forvaltningsembedsmand, præsident i Kbh. Født i Tapdrup, død i Kbh., begravet i Helligg. k.s kor. B. var 1737 assessor i kammerkollegiet, fra ca. 1740 assessor i højesteret, fra 1753 deputeret i landetatens generalkommissariat. I denne sidste stilling bekæmpede han der var en stærkt konservativ natur sammen med sin civile kollega C. D. Wodroff straks fra 1762 grev Saint-Germains ledelse af hærens anliggender. Til gengæld spændte greven ben for de hærplaner som de to herrer sammen med overkrigssekretær Conrad Ahlefeldt udarbejdede 1763 hvorefter B. og Wodroff nægtede at arbejde med på Saint-Germains egen hærplan s.å. De blev dog begge deputerede i det generalkrigsdirektorium der ifølge Saint-Germains plan forenede det hidtidige krigskancelli og generalkommissariat men med stærkt begrænsede beføjelser, og navnlig B. vedblev også herefter hårdnakket at bekæmpe Saint-Germain. Da direktoriet 1766 afløste det umiddelbart i forvejen oprettede "Vort høje Krigsraad", blev B. deputeret i hint og n.å. i det genoprettede generalkommissariat og arbejdede energisk på at føre styrelsen tilbage til forholdene før Saint-Germains tid. Da kongen 1768 før sin udenlandsrejse og efter Saint-Germains endelige fratræden forlangte forslag om en ændret hærplan underskrev B. kun med reservation fællesforslaget og indgav samtidig til kongen en særlig "Clausul" på over 100 foliosider der helt igennem var en skarp kritik af Saint-Germains ledelse og krævede fuldstændig tilbagevenden til forholdene før 1763. Fællesforslaget blev ikke gennemført. N.å. affordrede kongen general-landvæsenskollegiet en betænkning om lettelser af stavnsbåndet hvorom også det militære kollegium blev adspurgt. Dette afgav den betydningsfulde erklæring at de tilsigtede lettelser meget vel lod sig forene med hensynet til hæren hvilket skønnes at stemme med B.s personlige anskuelser. Denne erklæring blev tyve år senere et af de vigtigste våben i hænderne på stavnsbåndskommissionen i dennes forbitrede kamp med det daværende militære kollegium der skarpt bekæmpede stavnsbåndsløsningen. Som det var at vente af en i øvrigt så reaktionær natur som B. blev han også en modstander af Struensees styre. Sandsynligheden taler for at han var forfatter til de anonyme trusselsbreve der i sommeren 1771 blev sendt til Enevold Brandt på Hørsholm, og som var medvirkende til det spændte forhold imellem denne og Struensee. Efter kuppet 17.1.1772 blev han medlem af tre af de nedsatte kommissioner der skulle dømme i sagen. 6.2. blev han præsident i Kbh. efter den styrtede U. A. Holstein (1731–89). Af andre af B.s hverv skal nævnes at han fra 1770 en kort tid var direktør for statens vejvæsen; 1771 blev han kommissær ved tallotteriet og 1772 ved de militære uldmanufakturer. Han var i mange år ejer af godset Baggesvogn i Vendsyssel. – Kancelliråd 1734. Virkelig justitsråd 1739. Etatsråd 1742. Konferensråd 1754. Gehejmeråd 1774.

Familie

Forældre: konferensråd Christian B. (1683–1752) og Edel Elisabeth Gyldensparre (død 1717). Gift 3.11.1741 i Børglum med Johanne Marie Kiærskjold, født 8.5.1717,død 8.10.1750, begr. i Sindal k., d. af senere justitsråd Frederik K. til Børglum kloster (død 1738) og Inger Pop (1692–1740).

Udnævnelser

Hv. R. 1769.

Ikonografi

Maleri, identiteten usikker (Fr.bog). Afbildet på stik af Haas, 1772, af Struensees forhør.

Bibliografi

Kabinetsstyrelsen i Danm. 1768–72, udg. Holger Hansen, III, 1923 nr. 1498; Inkv. kommissionen af 20. januar 1772, sm. udg. I, 1927 202; II, 1930 536–5 (de anonyme breve, på da. i L. J. Flamand: Chr. VII's hof, 1854 206–11). – Luxdorphs dagbøger, udg. S. Nystrøm, I–II, 1915–30. C. A. Trier: Ulrik Adolf Holstein, 1916 163–65 199. K. C. Rockstroh: Udv. af den nationale hær III, 1926.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig