C.A. Struensee, Carl August Struensee (v. Carlsbach), 18.8.1735-17.10.1804, finansdeputeret. Født i Halle, død i Berlin, begravet på Matschdorf ved Frankfürt a.d.O. Som den næstældste i en søskendeflok på seks, og som ældste søn påbegyndte S. det teologiske studium ved hjembyens universitet men skiftede til filosofi og matematik, og efter afsluttet eksamen tiltrådte han 1757, samme år som faderen kom i den danske regerings tjeneste, en stilling som professor i matematik ved det preussiske ridderakademi i Liegnitz (nu Legnica, Polen). Betydelige evner, flid og ansvarsbevidsthed, og måske ikke uvæsentligst – en for familien karakteristisk fremdrift skaffede ham et navn ud over Schlesien. Han udarbejdede lærebøger til brug ved akademiet, af hvilke Anfangsgründe der Kriegsbaukunst I udkom 1767. Det kan have været foranledningen til Cl. L. de Saint-Germains ordre til P. E. Gähler om at søge S. knyttet til uddannelsen af de danske artilleriofficerer. S. var villig, men Fr. II af Preussen nægtede at bevilge ham afsked. At han to år senere udnævntes til dansk justitsråd kan vidne om at han ikke var glemt, men er dog måske heller ikke uden forbindelse med broderens nærmere tilknytning til hoffet efter Christian VII's hjemkomst fra udenlandsrejsen. Da J. F. Struensees administrationsprogram begyndte at tage form kaldte han i april 1771 S. til Kbh til en orientering – der 29.5. førte til en ansættelse i det planlagte nye finanskollegium. Denne gang gav Frederik II, gennem sin gesandt J. E. von Arnim, sin tilladelse. Medvirkende hertil kunne være at han ikke skulle knyttes til den militære, men til den økonomiske administration, og at den preussiske regering så sin fordel i at have en preussisk orienteret person på det sted hvor en kommende dansk handelspolitik skulle udformes. – S. udarbejdede en plan for en centraliseret finansforvaltning hvorved et finanskollegium afløste rentekammer, generaltoldkammer og kommercekollegium, mens en finanshovedkasse samlede rigets indtægter, herunder også partikulærkammerets, hovedsagelig revenuet fra Sundtolden, der efter traditionen hidtil var gået direkte til kongen. Med sin saglige dygtighed, sin store lyst til at beskæftige sig med disse sager, skubbede han mindre dygtige sideordnede deputerede som U. A. Holstein til side. Han optrådte i det hele med stor myndighed, men holdt sig i nogen grad på afstand fra hofkredsen, hvilket muligvis også skyldtes at den yngre bror ikke ønskede at have ham for tæt på. Af forældrenes breve fremgår at S. var den kanal gennem hvilken de betroede sig i deres ængstelse mens den yngre søn regerede landet.

Trods sin doktrinære teoretikerholdning udviste S. megen sund sans i sin administration, frarådede således en saltskat, der ville ramme dybt, var modstander af ekstraskatten, og sørgede for, da kornpriserne kunne forventes at stige på grund af misvækst, at der blev indkøbt beredskabslagre i udlandet. Ironisk nok blev det på hans initiativ at den herrnhutiske menighed – der voldte faderen så megen bekymring – blev etableret på Tyrstrupgård (nu Christiansfeld), og at forbuddene mod deres religionsudøvelse blev fjernet. Som preusser forstod han at vurdere betydningen af et befolkningstilskud af flittige, nøjsomme arbejdere, men han havde mod til i sit senere forsvar at karakterisere dem som gode lutheranere der havde mere følelse "for Gud, for dyd, for ærlighed" end sædvanligt blandt jævne folk. At "min far er utilfreds med det undrer mig ikke".

Ved hoffets kup mod Struensee 17.1.1772 blev også S. arresteret og bragt til Kastellet hvor han sad lænket til han i maj blev løsladt uden at der ved forhørene var fremkommet belastende udsagn mod ham. I fængslet udarbejdede han et langt og værdigt forsvarsskrift hvori han imødegår anklagerne for embedsmisbrug. Heri hævder han bl.a. at han havde været imod udrustningen af den bekostelige Algierekspedition, men tilføjer at de deraf følgende skibsbygningsarbejder havde været velkomne. Havde man ikke haft denne beskæftigelse 1771 "så ville elendigheden have været ubeskrivelig stor". Hans bog om krigsbygningskunsten hvis andet bind kom 1773 udkom forkortet i Kbh. 1797–98. En dansk oversættelse til undervisningsbrug var udgivet 1778–81. – Efter sin hjemkomst til Schlesien afslog han at lade sig ansætte i sin tidligere stilling, først 1777 trådte han i embede som bankdirektør i Elbing (nær Danzig) og 1782 blev han tilknyttet toldvæsenet samt sø- og salthandelskompagniet. 1791 blev han minister i den preussiske regering for told-, handels- og fabriksvæsen. Forinden havde han 1789 opnået den æresoprejsning fra den danske stat som han ihærdigt havde søgt at opnå siden sin løsladelse. 15.5. blev han optaget i den danske adelstand under navnet von Carlsbach, efter moderens familienavn. S. havde mange karaktertræk fælles med broderen, begavet, ærgerrig og ærekær, tung og jordbunden uden sans for muserne, men efter alt at dømme en større personlighed end denne. Med årene blev han yderst konservativ, og paradoksalt nok blev den mand der søgte at reformere den danske finansadministration som minister i Preussen modstander af enhver forandring.

Familie

Forældre: præst i Halle, senere generalsuperintendent i hertugdømmerne Adam S. (1708–91) og Marie D. Carl (1716–92). Gift 20.11.1769 i Liegnitz med Caroline Elisabeth Müller, født 2.11.1748 i Liegnitz, død 27.9.1803 på Matschdorf, d. af stiftsforvalter ved ridderakademiet i Liegnitz hofråd Georg Gottlieb M. (1692–1769, gift 1. gang 1719 med Anna Elisabeth Oheimb, 1701–28) og Susanne Caroline Brünig (1714–89). - Bror til J.F.S.

Ikonografi

Fremstillet på tre satiriske stik og et træsnit, alle 1772. Stik af S. Halle, 1790, efter mal. af E. F. Cunningham. Stik efter mal. af Cunningham, efter dette to stik, det ene signeret af W. Arndt og Meno Haas. Stik af H. Sintzenich, 1797, efter mal. af Elisabeth Sintzenich. Medalje af Abrahams, 1797. Stik af Meno Haas efter mal. af N. Lauer, 1799, efter stikket gentagelse 1799 og stik af A. Clar. Stik af H. Sintzenich, 1801, efter mal. af F. Gareis s.å. Stik af H. Lips.

Bibliografi

Danske mag. 6.r.III 3. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé V, 1902 247f; VIII, 1917 tilf. 24. Kabinetsstyrelsen i Danm. 1768–72, udg. Holger Hansen I–III, 1916–23. Inkvisitionskommissionen af 2. januar 1772, udg. samme I-V, 1927–41. – L. Bobé i Pers. hist. t. 8.r.I, 1922 80–88 (geneal.), Danm.s adels årbog XLIV, 1927 II 81.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig