Anders Andersen (politiker)

Anders Andersen, Anders Ejnar Andersen, 1.10.1912-13.4.2006, finansminister, præsident for landbrugsrådet. Født i Voldby sg., begravet Voldby kgd. Efter læreår i praktisk landbrug gennemgik A. den klassiske skoling i landbolivets ideologiske og praktiske sider gennem ophold på Askov højskole 1930–31 og Ladelund landbrugsskole 1935–36. Han var derfor godt rustet til 1940–45 at overtage sin første tillidspost som formand for VU på Djursland, senere, 1942–45, VU i Randers amt. 1941 etablerede han sig som selvstændig landmand og 13 år senere overtog han som tredie generation slægtsgården Benzonslyst v. Grenå. Hans dygtighed som landmand, teoretisk som praktisk, påkaldte sig snart opmærksomhed, og i 1950 (-62) blev han medlem af sognerådet. Så tidligt som 1947 og -50 havde han – forgæves – søgt valg til folketinget (Halvrimmenkredsen), men ved valget april 1953 kom han med 4.064 stemmer, heraf 1.943 personlige, ind i tinget på venstres 2. tillægsmandat i Randers amt. I de første 5–6 år spillede han en ret ubemærket rolle i gruppen, eksempelvis var hans første ordførerskab (21.4.1954) en ubetydelig sag om anvendelse af restpengene fra krigstidsforsikringer, men karakteristisk nok lød hans modforslag til regeringens tanke om at bruge pengene til almennyttige formål: tilbagebetal pengene til de oprindelige indbetalere. De enkelte erhvervsudøveres ve og vel var fra starten A.s hjertesag, og de delegerede ved Foreningen af jyske landboforeningers årsmøde 9.10.1959 vidste meget vel hvad de gjorde da de med 206 stemmer mod 172 foretrak A. fremfor dennes modkandidat til formandsposten efter Hans Pinstrup. De mørke udsigter for dansk landbrug efter den europæiske markeds-opsplitning (De seks eller Fællesmarkedet 1957 og De syv eller Frihandelsområdet 1959–60) motiverede i høj grad valget af en politiker som kunne advokere for kompensation til erhvervet for de forventede markedslukninger. Gennem valget 1959 og udpegningen som landbrugsrådets ledende præsident 1960 styrkedes A.s stilling i folketingsgruppen hvortil kom at han efter Thorkil Kristensens udtræden s.å. overtog dennes hverv som finanspolitisk ordfører og medlem af partibestyrelsen. Fra begyndelsen var A. De syv's skarpeste kritiker fordi de øvrige medlemslande ikke ville lade samarbejdet omfatte landbrugsvarer. Det var derfor en stor skuffelse for ham da de Gaulles nej til England sprængte Bruxelles-forhandlingerne 1962–63 om Englands og Danmarks optagelse. Ej heller var NORDEK-forhandlingerne i tressernes slutning efter A.s hoved, men da de brød sammen i 1969 var vejen banet for en ny forhandlingsrunde med EF som efter en folkeafstemning 2.10.1972 førte Danmark ind i det af landbruget så heftigt attråede samarbejde. Ligeløn for landbruget – det har stedse været A.s parole; derfor har han stået forrest i kampen for at få gennemført en landbrugs-støttelovgivning som kompensation for eksportnedgangen, en procedure som allerede var indvarslet gennem to afsætningslove af juni 1958. Resultatet blev da – efter et så usædvanligt mellemspil som et leveringsstop 8.-10.5.1961 – tre vigtige afsætningslove 1961–63 hvor man gradvis bevægede sig frem mod stats-subventioneret landbrug ("kotilskud"). Med landbrugsrådets stab af eksperter i ryggen demonstrerede A. under disse forhandlinger en virkningsfuld kombination af saglig indsigt og forhandlingsteknisk råstyrke som ikke stod tilbage for regeringssidens. Efter valget 4.12.1973 blev A. finansminister i Poul Hartlings mindretalsregering, samtidig opgav han sine organisationsposter. Hans indflydelse inden for venstre må betegnes som svækket efter valget 15.2.1977 idet han på baggrund af partiets nederlag trak sig tilbage fra posten som næstformand i folketingsgruppen. I Anker Jørgensens SV-regering 1978-79 var han økonomi- og skatteminister. 1979 forlod han folketinget, men blev igen medlem 1981-84. Han vendte tilbage som økonomiminister i ministeriet Schlüter 1982-87. Det interessepolitiske snarere end det parlamentariske område var A.s speciale.

På TV-skærmen gjorde hans lidt mutte og interesse-hævdende saglighed sig ikke alt for godt hvorimod han i en sluttet kreds kunne opvise et helt overstadigt lune. A.s store hobby var skakspillet; et danmarksmesterskab var blandt hans resultater i dette træk-og-modtræk-spil.¹