Dansk Biografisk Leksikon

Henning Grove

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Henning Grove, Henning Kvist Gregersen Grove,  7.4.1932, fiskeriminister. Født i Svoldrup. G. var elev i Haubro friskole 1939-45, i Års realskole 1945-49 og blev student fra Rungsted statsskole 1952. Han afsluttede uddannelse som dyrlæge på landbohøjskolen 1958 og nedsatte sig 1960 som praktiserende dyrlæge i Skals. 1975-77 var han formand for Viborg amts dyrlægeforening. Politisk sluttede han sig til det konservative folkeparti og deltog i dets organisationsarbejde i Løvelkredsen. Han sad i Låstrup-Skals sogneråd 1966-70 og valgtes 1970 i Viborg amtsråd. 1973 opstilledes han af sit parti i Viborgkredsen og indvalgtes 1977 i folketinget. Ved dannelsen af regeringen Poul Schluter 10.9.1982 udnævntes G. til fiskeriminister og var dermed placeret på en førsteplads i de langvarige forhandlinger om EFs fiskeripolitik hvor dansk fiskeri trængtes af de øvrige EF-landes krav om kvoter m.m. Klart og bestemt fremførte han de danske ønsker til en fiskeriaftale og ved sin holdning standset kommissionens for Danmark uantagelige forslag, men viste samtidig vilje til i forhandling at nå frem til den fælles fiskeripolitik som er EFs mål. G. var fiskeriminister frem til 1986. Han fortsatte herefter som formand for landbrugs- og fiskeriudvalget 1987-88, for markedsudvalget 1987-91 og for retsudvalget 1991-94, hvorigennem han havde en vigtig politisk indflydelse. Han var medlem af folketingets præsidium 1993-2001. G. var medlem af folketinget indtil 2001, hvor han ikke genopstillede ved valget.

Familie

F: gårdejer Peder G. (1900-70) og Anna Marie Gregersen (født 1905). Gift 5.6.1954 i Lyngby med apoteksassistent Tove Nielsen, født 5.1.1932 i Farsø, d. af murermester Karsten N. (1888-1978) og Anna Nielsen (1893-1974).

Udnævnelser

K1. 1997.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Henning Grove
Henning Grove
f. 1932, dansk politiker og dyrlæge. Grove var 1 ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
fiskeripolitik
nationale og internationale love og aftaler, der reg ...Artikel i Den Store Danske
Rungsted
bebyggelse på Øresundskysten, øst for Hørshol ...Artikel i Den Store Danske
Skals
by 12 km nord for Viborg; 1824 indb. (2011). Sk ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
MeHa
13/07/2012
HLars
13/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki