Woldemar Løvendal, Valdemar Løvendal, 25.9.1660-24.6.1740, friherre, officer, hofembedsmand. Død i Dresden, begravet i Bockwitz. L. blev opdraget i Tyskland og Nederlandene og blev 1679 fændrik eller løjtnant i et hollandsk regiment. 1682 blev han optaget i friherrestanden med navnet L. Som kejserlig oberstvagtmester (major) deltog han 1683 i undsætningen af Wien, og maj s.å. blev han oberstløjtnant og generaladjudant hos faderen i Norge, n.å. oberst for et nyhvervet dragonregiment der opløstes kort efter for at genopstå i Holsten. Han synes herefter at have opholdt sig en årrække i udlandet. 1700 var han chef for et dragonregiment i Holsten, deltog i felttoget der, blev s.å. brigader og generalmajor til hest og fik kommandoen på Fyn. N.å. var han, der da havde inspektionen over rytteriet i Holsten, i Kbh. og udarbejdede et udførligt forslag til kongen om indretning af nationale dragoner i hertugdømmerne ligesom i Danmark. Juni 1705 fik han afsked af dansk tjeneste og ansættelse ved hoffet i Dresden hvor han 1708 overtog styrelsen af finanserne og n.å. støttede Frederik IVs forhandlinger med kong August og med russerne om angreb på Sverige og udarbejdede en felttogsplan. 1710 opnåede Frederik IV at få L. til disposition for et felttog; han fik bestalling som general over hæren til hest og fods i Norge og "general-direktør over civiletaten" og kom sidst i aug. s.å. til Kristiania. Udstyret med en så usædvanlig myndighed, forbundet med en vindende personlighed og god lyst til som overordnet fører at betræde krigerbanen satte han liv i krigsforberedelserne, men kom ikke herudover dette år. Foråret 1711 rejste han til Dresden for at påvirke kong August til virksom fortsættelse af alliancen, hvorefter han aug. s.å. med 7000 mand gik over grænsen og under småfægtninger frem omtrent til Uddevalla, men førte derpå korpset tilbage til Norge uden at have opnået andet end at beskæftige fjenden. Næste forår udarbejdede han efter kongens befaling plan for felttoget dette år, hvorefter han rejste til Dresden for at modtage stillingen som overhofmarskal m.m., men vendte straks tilbage for at udføre sin del af felttogsplanen, hvortil han havde truffet betydelige forberedelser. På oprejsen til Norge søgte han forgæves kongen i Kolding og erfarede at planerne var forandret: der skulle ikke "ageres" fra Norge, og efter opnået audiens i Flensborg nedlagde han kommandoen over den norske stridsmagt og rejste til Sachsen for ikke mere at træde i sit gamle fædrelands tjeneste. I sin indflydelsesrige stilling i Dresden kom han dog senere til at vise sit fædreland store tjenester.

Familie

Forældre: senere statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) og Sophie Urne (1629/30-1714). Gift 1. gang 16.2.1687 i Dockenhuden ved Blankenese med Dorothea Margrethe Brockdorff, født 1672, død 20.8.1706 i Hamburg (?), d. af oberst Cai Bertram B. til Kletkamp m.m. (1619-89, gift 1. gang 1644 med Susanne Amalie v. Münster, 1618-56, gift 1. gang 1636 med Oberst Rüdiger v. Waldow, død 1642) og Hedwig Rantzau (født ca. 1650). Gift 2. gang 29.1.1709 med Benedicte Margrethe Rantzau, født 1683, død 26.7.1776 på Mückenberg, d. af landråd, gehejmeråd Cai R. (1650-1704, gift 2. gang med Dorothea Reventlow, 1657-97 (gift 1. gang 1675 med gehejmeråd, friherre Hans Heinrich Kielman v. Kielmansegg, 1636-86, gift 1. gang 1663 med Mette v. der Wisch, 1645-74), gift 3. gang 1699 med Christine Magdalene Reventlow, ca. 1676-1713 (gift 2. gang 1704 med gehejmeråd, friherre Georg Otto Heinrich Schlitz gen v. Gertz, 1668-1719)) og Catharine Margrethe Blome (1649-87). - Far til Woldemar L. (1700-55).

Udnævnelser

Bl. R. 1711.

Ikonografi

Malet som hvid ridder (Tranekær). Mal. af J. Vollevens ca. 1710 forestiller formentlig L. Mal. af L. Syl vestre (Dahlen, Sachsen), mal. i samme type, formentlig af N. Wichmann (Fr.borg). Stik af C. P. Laudon efter mal. af G. P. Rugendas. Stik af P. Schenck. Et par andre stik, efter det ene træsnit ca. 1891.

Bibliografi

C. J. Anker: Biografiske data om norske generalspersoner, Kria. 1885. Ludv. Daae: Det gamle Chria., 2. udg., Kria. 1891. A. Tuxen i Militært t. XX, 1891 75f. Samme i Pers. hist. t. 3. r. VI, 1897 77f. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-III. 1899-1906. Elleveårskrigens militære hist., udg. den norske generalstab I, Oslo 1936.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig