Caspar Schøller, 6.7.1644-29.12.1719, gehejmeråd. Født i Køge, død i Kbh., begravet i Lellinge. 1662 blev S. fra Roskilde skole indskrevet ved universitetet hvor han begyndte at studere jura og 1664 tog baccalaurgraden. 1666–70 studerede han i Leiden (1667), Tyskland og Paris (1669–70). 1674 udnævntes han til sekretær i danske kancelli, muligvis på foranledning af Griffenfeld som synes at have protegeret familien. Efter storkanslerens fald blev han 1676 sekretær og gehejmebogholder ɔ: protokolfører i gehejmerådet, og 1678 sekretær i kongens eget kammer (kabinetssekretær) i hvilke stillinger han fulgte kongen i krigen i Skåne. Hans indflydelse var i krigsårene, da kancelliets sager til dels afgjordes i felten, meget stor, men også efter freden bevarede han kongens tillid; derpå tyder også hans hurtige avancement, jævnlige rangforhøjelser og hyppige nådesbevisninger af ikke ringe materiel værdi; således fik han 1679 sammen med broderen landsdommer Rasmus S. et våbenbrev, blev n.å. ved siden af sin stilling som sekretær kancelliråd og medlem af kancellikollegiet, 1684 virkelig etatsråd og 1697 justitsråd med ordre til efter tilsigelse at møde i højesteret. – Jævnsides med sin egentlige embedsvirksomhed blev S. brugt som medlem af en betydelig række særlige regeringskommissioner; således udnævntes han 1681 sammen med P. L. Scavenius,Michael Vibe og Rasmus Vinding til medlem af 4. og sidste kommission til revision af danske lov på hvis trykning og udgivelse han s.å. for sig og arvinger fik 30 års eneret; dette privilegium gjaldt tillige norske lov og politianordningerne. Hans fordel ved denne eneret synes imidlertid ikke at have været stor, thi to år efter fik han på grund af den store bekostning som udgivelsen af danske lov havde forårsaget ham af kongen skænket fire kirker med tiender på Sjælland ligesom han samtidig fik tilstået toldfri indførelse af papir til trykningen. 1683 blev han medlem af kommissionen for påligningen af en ny grundskat på alle ejendomme i Kbh. og 1693 af en lignende for påligningen af en havneskat sst., 1714 deputeret og en af hoveddirektørerne for vand- og brandvæsenet i Kbh. og direktør for Fechtels stiftelse. Efter sin far havde S. arvet en ret anselig formue som han efterhånden anbragte i jordegods; således købte han 1680 hovedgårdene Leilinge (nu GI. Lellingegård, Bjæverskov hrd.) og Spanager (Ramsø hrd.) og 1689 Tågerød (Bjæverskov hrd.) til hvilke gårde han lidt efter lidt samlede et betydeligt bøndergods, dels ved heldige mageskifter og køb, dels ved direkte gaver fra kongen eller som betaling for resterende gage. Han kom derved i besiddelse af et samlet godskompleks på over 1400 tdr.htk. og 13 kirker; desuden ejede han et betydeligt strøgods både på Sjælland og i Jylland som han købte og samlede til større komplekser for atter at sælge eller mageskifte det til kronen der da indrettede rytterdistrikterne. S., der 1690 var fratrådt som kammersekretær og 1699 udtrådt af kancellikollegiet, udnævntes 1704 til gehejmeråd og 1705 til justitiarius i højesteret. Året efter hans død solgte enken alle hans ejendomme.

Familie

Forældre: borgmester i Køge, senere assessor i højesteret Christen S. (1609–77) og Anne Rasmusdatter (1604–69). Gift 18.12.1672 i Kbh. (Frue) med Johanne Thune, født 1.8.1652 i Kbh., død 6.2.1736, begr. i Lellinge, d. af rådmand Morten Mikkelsen (T.) (1602–65) og Kirstine Jensdatter.

Udnævnelser

Hv. R. 1695.

Ikonografi

Afbildet på epitafiemal. for forældrene af H. Dittmars (Skt. Nicolai k., Køge). Mal.

Bibliografi

Forarbejderne til kong Kr. Vs Danske lov, udg. V. A. Secher og Chr. Støchel II, 1894 560f. Kronens skøder II, udg. F. J. West, 1908. – Anders Petersen: Vallø og omegn, 1877 266–70. A. D. Jørgensen: Udsigt over de da. rigsark.s hist., 1884. C. E. A. Schøller i Pers. hist. t. 2.r.V, 1890 229–33.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig