Dansk Biografisk Leksikon

Christen Skeel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Christen Skeel, Christen Jørgensen Skeel,  23.1.1623-23.3.1688, gehejmeråd, stiftamtmand. Født på Sostrup, død på Ulstrup, begravet i Århus domk. S. blev 1635–37 opdraget hos professor Svend Pedersen ved Odense gymnasium, senere hos moderen på Sostrup til hendes død 1640. S.å. overdrog han fætteren Christian Skeel (Albretsen) bestyrelsen af sine godser og rejste 1641 med professor Frederik Andersen som hofmester til udlandet. Han var 1641–43 i Nederlandene, 1643–46 i Frankrig (febr. 1644 immatrikuleret i Orléans) hvorfra han 1646 drog til Italien hvor hofmesteren døde i Genova. S. besøgte bl.a. universiteterne i Siena (immatrikuleret 1646) og Padova (1647) og kom siden til Sicilien og Malta hvorfra han ledsagede malteserridderne på et seks ugers søtogt mod tyrkerne. På hjemrejsen, som tiltrådtes 1649, besøgtes bl.a. England. Først i foråret 1650, efter ni års fravær, var han atter hjemme i Danmark hvor han gik i lag med sine godsers administration og udvidelse. Fra faderen havde han Ulstrup, GI. Estrup, Sostrup, Ørbækgård, Skærvad og Kællinghøl; efter svigerfaderen og svigermoderen fik han Kærstrup (Fuglse hrd.), Nørregård (Musse hrd.), Eskær (Horns hrd., Vendsyssel, solgt 1670) og Rosenlund (Musse hrd.); ved køb erhvervede han Ravnholt (Vindinge hrd.), Tølløse (Merløse hrd., tilbyttet mod Kærstrup), Orelund (Båg hrd.) og Søgård (Merløse hrd.). Hertil kom et antal kirker købt af kronen, og en betydelig mængde strøgods, gårde i Kbh. og Viborg og andel i Brobyværks geværfabrik og jernværk. Han var en af de rigeste, nogle mente: den rigeste, adelsmand i sin tids Danmark og fik tilnavnet "den rige". Sagnet fortæller at han søgte at øge sin rigdom ved guldmageri; man har fundet en støtte herfor i det laboratorium som længe eksisterede i det søndre tårns kælder på GI. Estrup. 1657 blev S. medlem af den kommission der skulle organisere Fyns forsvar og året efter i en kommission der skulle overvåge den svenske rømning. Efter det nye krigsudbrud aug. 1658 blev hans godser konfiskeret af svenskerne og overdraget rigsskatmester Magnus Gabriel de la Gardie. Måske af denne grund var hans godser i relativ god stand ved tilbagegivelsen. 1658 sendtes han på et gesandtskab til Brandenburg. Han underskrev håndfæstningens kassation af 16.10.1660 og blev 1661 medlem af lovkommissionen, men trådte først stærkere frem efter Christian V's tronbestigelse. Nov. 1670 udnævntes han til gehejmeråd og assessor i statskollegiet, 1671 til stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald og (til 1682) Skivehus amter; han var tillige medlem af højesteret fra 1670. En tilbudt greveværdighed afslog han. 1671 sendtes han til Bornholm for at ordne øens forsvarsvæsen, 1672 blev han medlem af kommissionen til revision af kronens udbetalinger siden 1660, 1673 af en kommission til undersøgelse af forholdene på Holmen. 1676 indtrådte han i den over Griffenfeld nedsatte kommissionsdomstol og var den eneste af de elleve dommere som ikke fandt det foreneligt med sin samvittighed at underskrive dødsdommen da han ikke anså højforræderianklagen for bevist. "Give Gud, vi havde mange Skeeler, du er en ærlig Mand", skal Christian V ved den lejlighed have sagt, idet han klappede S. på skulderen. Forskellige legater, hospitalsstiftelser m.m. er knyttede til S.s navn.

Familie

Forældre: senere rigsmarsk Jørgen S. (1578–1631) og Jytte Brock (1595–1640). Gift 29.8.1652 i Kbh. med Birgitte Rosenkrantz, født 25.3.1633 på Ålholm, død 21.5.1677, begr. i Kbh. (Nic.), d. af Palle R. til Krenkerup (1587–1642) og Lisbeth Lunge (1610–59). – Far til Jørgen S. (1656–95).

Udnævnelser

Hv. R. 1671.

Ikonografi

Malet med hustru af Abraham Wuchters (Gl. Estrup). Min. af samme (Fr.borg). Stik af H. Schaten, 1694, efter forlæg af W. Riboldt og stik efter dette 1746.

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til statskollegiets hist., udg. Johs. Lindbæk I-II. 1903–10. Pers. hist. t. 9.r.I, 1928 104. - Vilh. S. Skeel: Optegn, om familien Skeel, 1871 229–36; suppl., 1882 64–67. Søren Sørensen Glud: Ligprædiken over C. S., 1693. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld II, 1894 422–26 529. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I, 1908. Hans H. Fussing: Herremand og fæstebonde, 1942 (reproudg. 1973). Danske slotte og herregårde, 2. udg. ved Aage Roussell III, 1964 23; VI, 1965 133 236 270; VII, s.å. 292; X, 1966 209; XIII, s.å. 178; XIV, 1967 116 206 217. Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Genova
tysk Genua , havne- og industriby i det n ...Artikel i Den Store Danske
Kærstrup
herregård på Lolland, se Kjærstrup . ...Artikel i Den Store Danske
Ravnholt
hovedgård 7 km nordøst for Ringe på Fyn. Gårde ...Artikel i Den Store Danske
Skivehus
tidligere herregård i Skive, se Gammel Skivehus . ...Artikel i Den Store Danske
Sicilien
Middelhavets største ø og Italiens største re ...Artikel i Den Store Danske
Padova
tysk Padua , provinshovedstad i et økonomisk ...Artikel i Den Store Danske
Christian Skeel
f. 1956, dansk billedkunster, arbejder sammen me ...Artikel i Den Store Danske
Sostrup
1725-1829 Skeel , 1829-1944 Benzon , hovedgård ...Artikel i Den Store Danske
Brandenburg
tysk delstat, 2,5 mio. indb. (2011), 29.479 k ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
SHei
18/07/2011
COBA
18/07/2011
  • Læst 481 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki