Dansk Biografisk Leksikon

Egidius v.d. Lancken

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Egidius v.d. Lancken, Ægidius v.d. Lancken,  17.8.1580-15.11.1631, gottorpsk overhofmester, gehejmeråd. Død i Preetz, begravet i Kiel (Nikolai k.). v.d.L. tilhørte en uradelig rügensk slægt som var udbredt i Mecklenburg og Pommern, og han kom til Gottorp med sin far. Efter forældrenes død tog enkehertuginde Christine sig af hans opdragelse; han gik i Bordesholmgymnasiet og studerede siden i Tübingen (immatrikuleret 1598), Frankrig og Padova. 1604 blev han råd og kammerherre hos ærkebiskop Johan Frederik af Bremen, senere amtmand i Cismar, Neustadt og på Femern. 1616 valgtes han til domprovst i Lübeck og fik s.å. bestalling som hertug Frederik III's overhofmester (et nyt, for ham oprettet embede) og gehejmeråd, samtidig med at han beholdt sine bremenske embeder. 1622 blev han tillige amtmand i Kiel og Bordesholm, 1625 klosterprovst i Preetz, 1629 (ifølge J. Moller) amtmand i Gottorp. Han var i kraft af sine embeder den ledende personlighed i gottorpsk hof- og finansforvaltning og havde også en afgørende indflydelse på hertugens udenrigspolitik. Han ville hævde Gottorps selvstændighed over for den danske konge i nær tilslutning til kejseren og blev derfor snart ilde lidt af Christian IV. Da han 1617-21 søgte at få hertugens bror Adolf (1600-31) gjort til koadjutor i Bremen i stedet for kongens søn Frederik, skrev kongen (1620) om ham: "Den Ægidius regerer alt Spillet. Hvorhen han inklinerer, derved bliver det".

Efter kongens valg til kredsoberst i den nedersachsiske kreds 1625 betonede v.d.L., at kredsdefensionen ikke skulle forstås som rettet mod kejseren; da krigen kom, stræbte han efter evne at holde de gottorpske lande uden for den og at mægle mellem konge og kejser. I dette øjemed drog han okt. 1626 til J. T. Tilly og fik 1627 kurfyrsten af Sachsen til at overtage mæglerhvervet. 1628 indlod han sig i forhandlinger med A. v. Wallenstein, hvem han bl.a. var villig til at give ret til skibsbygning i Frederiksstad, og bidrog til at få fredsmødet i Lübeck i stand. Her mødte han som leder af de gottorpske befuldmægtigede, og skønt kongen, mod de danske rådsforhandleres ønske, arrigt afviste hans bona officia, fik han hemmelige underhandlinger i gang mellem Wallenstein og danskerne og havde sikkert en ringe andel i den endelige fred. Kongens nåde vandt han dog aldrig trods både hertugens og de danske råders mellemkomst; flere år efter hans død gav Christian IV udtryk for sit usvækkede had. Sin herres nåde bevarede han derimod til det sidste i fuldt mål, skønt han skal have været forhadt af almuen for sit "tyranniske faraoniske" regimente. Med sin 2. hustru kom han, dog vistnok ikke uden skyld fra hendes side, i bitter strid; hun flygtede fra ham og fik ved den påfølgende proces hans gods Stocksee sekvestreret (1630). Han døde barnløs.

Familie

Forældre: gottorpsk hofmester, råd og amtmand Egigius v. d. L. d. Æ. (død 1586) og Gertrude Wittorp. Gift 1. gang 1616 med Lucia Blome, født 18.3.1576, død 2.12.1624, begr. i Kiel (gift 1. gang med Matthias Rantzau til Hohenfelde, 1568-1615), d. af gottorpsk landråd og amtmand Heinrich B. til Oppendorf m.m. (1545-1600, gift 2. gang ca. 1580 med Abel Rantzau, død tidligst 1626) og Adelheid v. Buchwald (1553-77). Gift 2. gang 1625 med Margaretha Reventlow, død senest 1633, d. af Iven R. til Stocksee, Lammershagen m.m. (død 1628) og Anna Bertramsdatter Pogwisch til Doberstorf (død senest 1623).

Bibliografi

Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia I-II, 1887-91 (fot. optr. 1969); VII, 1891 (fot. optr. 1970). Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen III-IV, 1916-17. – O. Heinemann: Gesch. des Geschlechts v. d. Lancken I, Stettin 1908 211f 219-22 225-30 233f 238. P. Crüger: Christliche Leichsermon auf Ä. v. d. L., 1632. J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 323f. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. I, 1876 (reproudg. 1972). E. Wilmanns: Der Lübecker Friede 1629, Bonn 1905. Ludw. Andresen og W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung I-II, Kiel 1928 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s XIV-XV.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
skibsbygning
Skibe bygges næsten altid til bestemte formål ...Artikel i Den Store Danske
Pommern
(efter polsk Pomorze ), historisk landskab ved ...Artikel i Den Store Danske
bestalling
udnævnelsesdokument, der siden Tjenestemandslove ...Artikel i Den Store Danske
gehejmeråd
titel, der bl.a. blev benyttet om medlemmer af G ...Artikel i Den Store Danske
Femern
(ty. Fehmarn ), ø i Østersøen, der hører til de ...Artikel i Den Store Danske
Bremen
storby i Nordvesttyskland ved floden Weser; 5 ...Artikel i Den Store Danske
Frederiksstad
ty. Friedrichstadt , by i det sydlige Slesvig i ...Artikel i Den Store Danske
Mecklenburg
tysk provins, oprindelig et fyrstendømme mellem ...Artikel i Den Store Danske
kammerherre
et ved de fleste hoffer fornemt embede, i Danmark in ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
COBA
18/07/2011
  • Læst 176 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki